Vesterdal Efterskole vinder DM med aktuelt brætspil

Det kom som en stor overraskelse for vinderne selv, da de fra scenen på Koldinghus torsdag eftermiddag blev udråbt som danmarksmestre 2022 i programmet Next Level. Med mesterskabstitlen fulgte en check på 10.000 kroner.
Lina Ina Holmgaard, Vera Toksvig og Baldur Gudmundsson fra Vesterdal Efterskole i Nørre Aaby havde slet ikke regnet med at nå så langt, da de torsdag morgen ankom til finaledagen i DM i entreprenørskab.
- Det er virkelig fedt. Helt vildt. Nærmest surrealistisk, sagde de tre 10. klasses elever fra efterskolens PRO klasse nærmest i munden på hinanden, inden Lina Ina Holmgaard tog ordet alene.
- Vi har lært vildt meget af det her forløb. Og vi har lært, at man ikke skal være bange for at kaste sig ud i noget her i verden. Man skal bare holde fast, sagde hun efter sejren.
I løbet af formiddagen havde de 23 finalehold fra hele landet pitchet deres idéer for dommerpanelet. Med forberedte videoer, præcise markedsanalyser og prototyper på bordene forsøgte de alle at overbevise dommere fra erhvervslivet i Danmark om deres produkts potentiale.
De har alle været en del af undervisningsforløbet Next Level, der lærer de unge i grundskolens ældste klasser at tænke kreativt og innovativt.
Vinderne har udviklet brætspillet "Grænseløs", der oplyser de unge om digitale krænkelser og opfordrer dem til at tage de svære snakke om digital adfærd. Spillet er beregnet til undervisningsbrug i skolen.
Om eleverne sagde dommerne:
"Skarpe og relevante - de har i den grad mærket det på egen krop" og "Fantastisk idé, som i den grad er testet og udviklet, STOR ROS!"
Nøgleord
Kontakter
Presse- og kommunikationskonsulent Christine Brasch Bækholm, tlf. 30229262 og mail christine@ffefonden.dk
Billeder
Information om Fonden for Entreprenørskab
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Prisen Årets Unge Iværksættere skal booste unge startups26.6.2025 12:53:22 CEST | Pressemeddelelse
Nytænkende iværksættere spiller en afgørende rolle for Danmarks fremtid som iværksætterland. Erhvervsministeren vil have flere unge talenter frem og åbner for indstillinger til Årets Unge Iværksættere 25. Konkurrencer virker, fortæller HTX-startup.
Danmarksmesterskabet i entreprenørskab: Ny løsning der modvirker drugging i nattelivet og inkluderende tøjunivers3.6.2025 16:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskabet i entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for korte og mellemlange videregående uddannelser i Axelborg tirsdag den 3. juni. Knap 100 studerende fra otte forskellige uddannelsesinstitutioner har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Prestigefyldte priser går til Professionshøjskolen UCN og Erhvervsakademi Dania3.6.2025 14:11:31 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholder i dag Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for videregående uddannelser, og her blev Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution samt Årets Entreprenante Underviser kåret.
Invitatation: Kulturministeren gæster Danmarksmesterskab - På tirsdag kåres landets bedste ide28.5.2025 08:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Knap 100 studerende fra videregående uddannelser landet over tørner tirsdag den 3. juni sammen i Danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Foruden de studerende, der har været skarpe nok til at kvalificere deres projekter til DM, så kommer der fint besøg fra bl.a. kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Løsning skal sikre nemmere verifikation af aldersbegrænsede produkter29.4.2025 23:03:22 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Company Programme for ungdomsuddannelser 2025 i Industriens Hus tirsdag den 29. april. 42 hold fra 22 ungdomsuddannelser har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum