Danmarksmesterskabet i entreprenørskab: Ny løsning der modvirker drugging i nattelivet og inkluderende tøjunivers
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskabet i entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for korte og mellemlange videregående uddannelser i Axelborg tirsdag den 3. juni. Knap 100 studerende fra otte forskellige uddannelsesinstitutioner har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.

Årets Danmarksmesterskab i entreprenørskab var kulminationen på Start Up Programme, hvor studerende fra hele landet præsenterede deres innovative idéer for erfarne erhvervsfolk og brancheeksperter.
Gennem det landsdækkende program har studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser arbejdet intensivt med at udvikle og modne deres egne forretningsidéer. Undervejs har de opnået konkret erfaring med entreprenørskab, som styrker deres evner til at tænke innovativt og handle initiativrigt, uanset om de vælger at starte egen virksomhed eller forfølge en karriere i erhvervslivet.
Niveauet var højt, og dommerne fremhævede særligt de studerendes evne til at omsætte komplekse problemstillinger til realistiske og samfundsrelevante løsninger. Det vidnede om en stærk samfundsbevidsthed og et ønske om at gøre en reel forskel. Danmarksmesterskabet blev ikke kun en festlig afslutning på Start Up Programme men også en markering af det stærke entreprenante talent, der spirer på landets uddannelsesinstitutioner.
De nykårede Danmarksmestre er Julie Simone Kristensen, Nathalie Simone Kristensen og Mads Hyldgaard Henningsen med virksomheden Tiptox, som er en innovativ løsning til at detektere stoffer i drinks, så man kan undgå drugging i nattelivet. Vi talte med dem lige efter de have modtaget prisen;
"Det er vildt surealistisk. Vi har ikke vundet noget at det, vi har deltaget i før i dag, så vi var så bange for at blive skuffede. Men vi gør intet halvt, og vi har gjort alt, hvad vi kan, så det er helt fantastisk at blive Danmarksmestre. Vi har en lang rejse foran os med produktudvikling, og vi kommer til at møde masser af bump på vejen, så vi har brug for den energi her. Når vi møder udfordringer, så kan vi kigge tilbage på denne her dag fremover, og så giver det hele mening."
Danmarksmestrene vinder kr. 25.000 og videre til Europamesterskaberne i Athen i juli, som repræsentanter fra Danmark sidste år vandt.
Der blev dog ikke kun kåret en Danmarksmester. Også Grow Up prisen, der er for studerende, hvis idé er opstået forud for dette skoleår, blev uddelt. Her løb Calle Misser Juhl med virksomheden Bekvm med æren og kr. 25.000. Bekvm er et tøjunivers, der giver kønsminoriserede personer mulighed for at føle sig tilpas i sin egen krop og identitet. Gennem frisættende, identitetsbekræftende og problemløsende produkter, skaber Bekvm tøj, der skal virke inkluderende overfor alle - uanset køn.
"Det betyder virkelig meget. Jeg havde håbet på at vinde, men slet ikke forventet det. Jeg er meget glad og rørt. Planen fremadrettet er at arbejde videre med det, og jeg glæder mig meget til, at produkterne kan komme ud og leve til september.", udtalte Calle efter kåringen.
Dansk Erhverv var eventpartner og herfra udtaler underdirektør, Sofie Findling; "Det er fuldstændig afgørende, at flere unge får mulighed for at tage springet som iværksættere - ikke om ti år, men i dag. Danmarksmesterskabet i entreprenørskab viser, hvor meget mod og idérigdom der findes i næste generation. Nu skal vi som samfund gøre det nemmere at handle på det."
Nøgleord
Kontakter
Kontakt til Danmarksmestrerne : Julie Simone Kristensen 53569541
Sigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91 37 31 10sigurd@ffefonden.dkSidsel Dyrholm HolstProgramleder, Start Up Programme
Tlf:24 45 76 75sidsel@ffefonden.dkBilleder
Om Start Up Programme
Det er et entreprenørskabsprogram og undervisningstilbud til undervisere og uddannelsesinstitutioner, som ønsker at arbejde praktisk med entreprenørskab i undervisningen.
Programmet er bygget op om undervisningsmateriale, opkvalificering af undervisere og aktiviteter og events, hvor studerende kan afprøve idéer med iværksættere, erhvervsfolk og andre studerende. Vores aktiviteter, events og netværk skaber et miljø for stærk kompetenceudvikling i tæt samarbejde med mennesker fra erhvervslivet. Programmet giver rig mulighed for, at undervisere kan styrke deres studerendes entreprenante kompetencer i både teori og praksis.
Start Up Programme afprøver og styrker fremtidens iværksættere og innovatører. Det bygger sine aktiviteter på læring og entreprenørskabsdidaktik. Det er målrettet studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser i hele Danmark samt deres undervisere.
Deltagerne kommer fra følgende uddannelsesinstitutioner:
- Cphbusiness
- DANIA
- Erhvervsakademi Aarhus
- IBA Kolding
- KEA
- SIMAC
- UCL
- VIA University College
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Prestigefyldte priser går til Professionshøjskolen UCN og Erhvervsakademi Dania3.6.2025 14:11:31 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholder i dag Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for videregående uddannelser, og her blev Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution samt Årets Entreprenante Underviser kåret.
Invitatation: Kulturministeren gæster Danmarksmesterskab - På tirsdag kåres landets bedste ide28.5.2025 08:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Knap 100 studerende fra videregående uddannelser landet over tørner tirsdag den 3. juni sammen i Danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Foruden de studerende, der har været skarpe nok til at kvalificere deres projekter til DM, så kommer der fint besøg fra bl.a. kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Løsning skal sikre nemmere verifikation af aldersbegrænsede produkter29.4.2025 23:03:22 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Company Programme for ungdomsuddannelser 2025 i Industriens Hus tirsdag den 29. april. 42 hold fra 22 ungdomsuddannelser har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Invitation: Oplev elever fra ungdomsuddannelsers kreative idéer og mød fremtidens iværksættere til Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskab 202528.4.2025 12:34:51 CEST | Presseinvitation
Fonden for Entreprenørskab afholder Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Company Programme for ungdomsuddannelser 2025 i Industriens Hus tirsdag den 29. april.
Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Teknologi fra unge iværksættere skal forbedre medicinhåndtering for ældre og lette sundhedspersonalets arbejdspres25.4.2025 18:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Next Level for grundskoler 2025 i Koldinghus fredag den 25. april. Mere end 3000 elever i 7. – 10. klasse har landet over i ugerne op til konkurreret om at blive et af de bedste 28 hold, der gik videre til finalen i Kolding.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum