Fonden for Entreprenørskab

Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Løsning skal sikre nemmere verifikation af aldersbegrænsede produkter

Del

Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Company Programme for ungdomsuddannelser 2025 i Industriens Hus tirsdag den 29. april. 42 hold fra 22 ungdomsuddannelser har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.

Danmarksmestrene VerifyID. Yassin Ayoub, Ida Terndrup, Nanna Kyed, Peter Eriksen.
Danmarksmestrene VerifyID. Yassin Ayoub, Ida Terndrup, Nanna Kyed, Peter Eriksen. Rasmus Degnbol

Danmarksmesterskabet er kulminationen på Company Programme, der er et landsdækkende forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelser får praktisk erfaring med entreprenørskab og udvikler kompetencer, de kan tage med sig videre i livet. Det er uanset, om de bliver selvstændige, går ind i erhvervslivet eller vælger videre uddannelse. Et hold fra Færøerne havde også kvalificeret sig til dagen. Gennem forløbet lærer eleverne at udvikle bæredygtige forretningsmodeller, arbejde i teams, håndtere feedback og tænke kreativt. Til selve mesterskabet bliver eleverne bedømt af erfarne erhvervsfolk og brancheeksperter.

Efter en intens dag med præsentationer, udstillinger og pitch-runder blev vinderne kåret om aftenen foran et begejstret publikum.

”Jeg føler, jeg skal tude. Det var svært at rejse sig fra stolen for at modtage prisen, det var vildt. Vi fik helt kuldegysninger,” udtaler VerifyID, som vandt 1. pladsen i konkurrencen med deres idé om smarte aldersverifikationsløsninger til at sikre alderskontrol ved salg af aldersbegrænsede produkter. Deres team består af Ida Terndrup, Nanna Kyed, Peter Eriksen og Yassin Ayoub. De går alle på Handelsgymnasiet Vestfyn, og de siger om deres fremtid ”Nu skal vi videre med vores idé, vi skal til EM, vi skal til Athen!” Vinderen af 1. pladsen går nemlig videre til Europamesterskaberne i Athen i juli, som repræsentanter fra Danmark sidste år vandt.

Under DM blev det tydeligt, at entreprenørskab ikke kun handler om at skabe virksomheder men også om at skabe muligheder. Flere projekter fokuserede på aktuelle samfundsudfordringer som grøn omstilling, trivsel og teknologisk innovation. Dagen bød ikke blot på konkurrence; deltagerne kunne også netværke med erhvervsledere, tidligere vindere og hinanden.

Sine Linderstrøm, Chef SMV og Iværksætteri, fra DI udtaler: ”I en urolig verden er det tydeligt som aldrig før – de gode idéer skal skabes og realiseres her i Danmark og Europa. Flere skal prøve kræfter med iværksætteri uafhængigt af køn, alder eller uddannelsesmæssig baggrund. Derfor er jeg utrolig glad for, at DI og Fonden for Entreprenørskab endnu engang kan afholde DM i Entreprenørskab. En dag fyldt med oplevelser, inspiration og forhåbentlig kimen til mange nye iværksættereventyr.”

Anne Juel Jørgensen, Børne- og Ungechef, fra Danske Bank udtaler: ”Hvis Danmark skal være verdens bedste iværksætterland, skal vi støtte, udfordre og udvikle børn og unges entreprenante evner – og det vil Danske Bank gerne bakke op om. En dygtig iværksætter skal ikke kun mestre økonomi, men også kunne samarbejde, håndtere udfordringer og formidle en klar vision.

Gennem praktisk undervisning i budgetter, driftsøkonomi og inspiration fra unge iværksættere kan vi gøre vejen til egen virksomhed håndgribelig og tilgængelig for de mange unge, der drømmer om det. Disse kompetencer udvikler de unge både op til og under Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab.

Sammen med Fonden for Entreprenørskab arbejder Danske Bank for at ruste eleverne med erfaring, undervisning og støtte – så de kan forfølge deres drømme, som iværksættere eller entreprenante medarbejdere.”

De tre bedste idéer, som fik overrakt henholdsvis 25.000, 15.000 og 10.000 kroner, var:

1. pladsen
Holdnavn:
VerifyID
Skole:
Handelsgymnasiet Vestfyn
Navne:
Yassin Ayoub, Ida Terndrup, Nanna Kyed, Peter Eriksen Idé: VerifyID har udviklet smarte aldersverifikationsløsninger til både fysiske og digitale butikker og webshops, der gør det nemt og hurtigt for butikker, natklubber og andre erhvervsdrivende at sikre alderskontrol ved salg af aldersbegrænsede produkter.

VerifyID modtog også salgsprisen på 5.000 kr.

”Der er ikke ord for det her. Det er vanvittigt. Vi var stolte over særprisen og tænkte, at vi godt kunne pakke tasken og tage hjem. Og så vandt vi også lige førstepladsen. Der er så mange vilde hold, jeg kunne have set mange andre hold heroppe på scenen.”

Hvordan har det været at deltage i Company Programme?

”Vi har lært en masse om os selv og om alle fire sammen i gruppen. De træninger, vi har haft i programmet, har vi lært så meget af. Vi kan være os selv nu på scenen. Vi har lært at pitche, at formidle os og vide, hvordan vi fanger andres opmærksomhed.”

2. pladsen
Holdnavn:
POWER2Z
Skole:
Herningsholm Gymnasium, HHX og HTX Herning
Navne:
Rasmus Vesterlund Kjeldsen, Aske Kloster Kristiansen, Victoria Kongedam
Idé: Sandbatterier til brug i områder med ustabil strømforsyning. Batteriet lagrer varme gennem solenergidrevne kobbervarmespiraler og omdanner den til elektricitet efter behov. Løsningen er udviklet med fokus på bæredygtighed, økonomisk vækst og social værdi.

”Det er surrealistisk. Vi havde på ingen måde regnet med at vinde noget. Vi var virkelig underdogs på vores egen skole, men det er vildt at opleve, at man kan komme så langt på kort tid, hvis man arbejder intenst med en idé.”

Hvordan har det været at deltage i Company Programme?

”Det har været en kæmpe øjenåbner at opleve, at der er så mange, der gerne vil hjælpe dig, når man tror på sin idé og rækker ud til omverdenen. Nu skal vi ned og snakke med vores samarbejdspartnere i Zambia og forhåbentlig sætte en rigtig prototype af batteriet op.”

3. pladsen
Holdnavn:
SeedSAP
Skole:
Herningsholm Gymnasium, HHX og HTX Herning
Navne:
Simon Danner Hessellund, Georg Kristensen, Christina Bach Colstrup, Adrian Leander Flæng Siig
Idé:
SeedSAP er en innovativ frøcoating, der forbedrer spiringsprocessen og optimerer planters vækstbetingelser. Coatingen består af to lag, der arbejder sammen for at sikre optimal nærings- og vandtilførsel.

SeedSAP modtog også prisen for bedste bæredygtige og/eller klimavenlige idé på 5.000 kr.

”Det er absolut sindssygt. Vi har brugt et år af vores liv på det her og ofret mange matematiktimer, og så står man her til 3. pladsen. Vi er vanvittigt glade.”

Hvordan har det været at deltage i Company Programme?

”Det har været godt. Vi har lært meget om samarbejde. Vi er fra to forskellige uddannelser, og vi er fire vidt forskellige personligheder, der aldrig ville have snakket sammen ellers. Vi har lært hinanden godt at kende og fået et rigtig godt samarbejde. Nu venter vi på validering, og så skal det derudad.”

Udover de tre hovedpriser blev der uddelt seks særpriser med flere sponsorer på dem: Alefarm Brewing, Cadpeople, Engineering Tomorrow Danfoss, Den sociale kapitalfond, Genmab.

I dag blev vinderen af Euronext Blue Challenge også afgjort, som bliver afholdt i samarbejde med Euronext.

Dansk Industri stod for rammerne i Industriens Hus og er eventpartner i Company Programme. Danske Bank er eventsponsor og sponsor af hovedpriserne.

Nøgleord

Kontakter

Kontakt til VerifyID: kontakt@verifyid.dk / 29 80 43 44

Kontakt til POWER2Z: 24 83 63 65

Kontakt til SeedSAP: simondh02@gmail.com / 51 89 09 26

Billeder

Danmarksmestrene VerifyID Yassin Ayoub, Ida Terndrup, Nanna Kyed, Peter Eriksen på scenen med Anne Juel Jørgensen og Christian Vintergaard.
Danmarksmestrene VerifyID Yassin Ayoub, Ida Terndrup, Nanna Kyed, Peter Eriksen på scenen med Anne Juel Jørgensen og Christian Vintergaard.
Rasmus Degnbol
Download
2. pladsen POWER2Z med Rasmus Vesterlund Kjeldsen, Aske Kloster Kristiansen, Victoria Kongedam
2. pladsen POWER2Z med Rasmus Vesterlund Kjeldsen, Aske Kloster Kristiansen, Victoria Kongedam
Rasmus Degnbol
Download
3. pladsen SeedSAP med Simon Danner Hessellund, Georg Kristensen, Christina Bach Colstrup, Adrian Leander Flæng Siig
3. pladsen SeedSAP med Simon Danner Hessellund, Georg Kristensen, Christina Bach Colstrup, Adrian Leander Flæng Siig
Rasmus Degnbol
Download

Om Company Programme

Programmet er er et virkelighedsnært entreprenørskabsforløb for ungdomsuddannelserne, der udfordrer og styrker elevernes innovative og entreprenørielle kompetencer. Forløbet træner eleverne i at udvikle deres gode idéer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.

Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv.

Elevholdene har haft mulighed for at deltage i regionale konkurrencer, som kulminerer i den nationale konkurrence, hvor de præsenterer deres idéer overfor erhvervsfolk, som optræder som dommere. Vinderne herfra vinder penge til deres idé og kommer videre til Europamesterskaberne.

Deltagerne kommer fra følgende skoler:

  • Business College Syd – Sønderborg Handelsskole
  • Campus Bornholm
  • Det blå gymnasium, Sønderborg
  • EUC Nordvest – Erhvervs- og Gymnasieuddannelser Nykøbing
  • EUC Sjælland, Næstved
  • Frederikshavn Handelsskole
  • Glasir (Glasir Tórshavn College)
  • Handelsgymnasiet Vestfyn
  • Herningsholm Gymnasium, HHX og HTX Herning
  • Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier, EUD/EUX Ikast
  • IBC International Business College, Innovationsfabrikken
  • IBC International Business College Aabenraa
  • Jesper Buchs Iværksætterakademi – Niels Brock
  • NEXT Vibenhus/Sukkertoppen
  • Niels Brocks Innovationsgymnasium
  • Odense Tekniske Gymnasium
  • Roskilde Handelsskole
  • Roskilde Katedralskole
  • Rybners – HHX/STX – Grådybet
  • Slotshaven Gymnasium
  • Svendborg Erhvervsskole
  • Tønder Handelsskole

Om Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet

Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Teknologi fra unge iværksættere skal forbedre medicinhåndtering for ældre og lette sundhedspersonalets arbejdspres25.4.2025 18:05:24 CEST | Pressemeddelelse

Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Next Level for grundskoler 2025 i Koldinghus fredag den 25. april. Mere end 3000 elever i 7. – 10. klasse har landet over i ugerne op til konkurreret om at blive et af de bedste 28 hold, der gik videre til finalen i Kolding.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye