Fonden for Entreprenørskab

Prestigefyldte priser går til Professionshøjskolen UCN og Erhvervsakademi Dania

3.6.2025 14:11:31 CEST | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse

Del

Fonden for Entreprenørskab afholder i dag Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for videregående uddannelser, og her blev Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution samt Årets Entreprenante Underviser kåret.

UCN er Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution 2025
UCN er Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution 2025

Årets Danmarksmesterskab i Entreprenørskab er kulminationen på Start Up Programme, hvor studerende fra hele landet præsenterede deres innovative idéer for erfarne erhvervsfolk og brancheeksperter.

Gennem det landsdækkende program har studerende på korte og mellemlange videregåendeuddannelser arbejdet intensivt med at udvikle og modne deres egne forretningsidéer. Undervejs har de opnået konkret erfaring med entreprenørskab, som styrker deres evner til at tænke innovativt og handle initiativrigt, uanset om de vælger at starte egen virksomhed eller forfølge en karriere i erhvervslivet.

Som en del af den festlige dag blev priserne Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution og Årets Entreprenante Underviser uddelt.

Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution går til Professionshøjskolen UCN for deres store arbejde med at gøre innovation og entreprenørskab til en prioriteret del af professionsidentiteten – med målet om at uddanne dimittender, der kan skabe forandring i de professioner, de træder ind i.

”Vi er utrolig stolte over at modtage denne pris – særligt i så stærkt et felt af uddannelsesinstitutioner, der som os ser entreprenant tænkning som en nøgle til fremtidens uddannelser. Hos UCN oplever vi igen og igen, hvordan innovation og entreprenørskab blomstrer i tværfaglige fællesskaber og skaber reel værdi. Det er præcis den tankegang, vi arbejder målrettet med i vores 2030-strategi, hvor vi sætter fokus på at give vores studerende en nytænkende profil, så de selv kan være med til at udvikle deres kommende professioner og erhverv. Det er fantastisk at få denne anerkendelse for det store arbejde, som studerende, medarbejdere og ledere ligger i indsatsen på UCN”, siger Kristina Kristoffersen, rektor Professionshøjskolen UCN.

Prisen Årets Entreprenante Underviser går til Peter Mosdal Jensen fra Erhvervsakademi Dania for at have med til at forvandle entreprenørskab fra et lokalt tilvalg til en strategisk kerneaktivitet på institutionen.

"Jeg er så glad og stolt over at eleverne har nomineret mig til prisen. Kåringen som Årets Entreprenante Underviser er en anerkendelse af det arbejde, vi har lavet de sidste seks år. Jeg håber, at dette giver os det ekstra medvind på cykelstien, så vi kan drive det til næste niveau. Denne pris giver noget energi til at tage de næste skridt og skabe endnu bedre rammer for de studerende.

Nøgleord

Kontakter

Peter Mosdal Jensen, +4561953556, pmoj@eadania.dk

UCN, Mette Green, Kommunikationskonsulent, 72690298, meg@ucn.dk

Billeder

Årets Entreprenante Underviser, Peter Mosdal Jensen fra Erhvervsakademi Dania
Årets Entreprenante Underviser, Peter Mosdal Jensen fra Erhvervsakademi Dania
Download
UCN er Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution 2025
UCN er Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution 2025
Download
Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskab for videregående uddannelser
Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskab for videregående uddannelser
Download

Om Start Up Programme

Det er et entreprenørskabsprogram og undervisningstilbud til undervisere og uddannelsesinstitutioner, som ønsker at arbejde praktisk med entreprenørskab i undervisningen.

Programmet er bygget op om undervisningsmateriale, opkvalificering af undervisere og aktiviteter og events, hvor studerende kan afprøve idéer med iværksættere, erhvervsfolk og andre studerende. Vores aktiviteter, events og netværk skaber et miljø for stærk kompetenceudvikling i tæt samarbejde med mennesker fra erhvervslivet. Programmet giver rig mulighed for, at undervisere kan styrke deres studerendes entreprenante kompetencer i både teori og praksis.

Start Up Programme afprøver og styrker fremtidens iværksættere og innovatører. Det bygger sine aktiviteter på læring og entreprenørskabsdidaktik. Det er målrettet studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser i hele Danmark samt deres undervisere.

Om Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet

Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat29.1.2026 17:11:24 CET | Pressemeddelelse

Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik. MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt. Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikli

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye