Meyers

VERDENS BEDSTE SKOVTUR: FODBOLDKAMPEN OM NORDSJÆLLAND

Del
Nikolaj Koppel og Claus Meyer inviterer igen vennerne til fodbold i sommerlandet. Der bliver fest på lægterne, når Kikhavn BK og Rågeleje FF tørner sammen søndag den 25. juli kl. 14 på Vejby Stadion.
Meyers PR
Meyers PR

Kampen er en gentagelse af sidste års succesfulde fodbolddyst, hvor Kikhavn BK med Nikolaj Koppel som holdkaptajn efter en episk 1. halvlej, gjorde det onde ved Rågeleje FF, der blev sendt hjem med et 4-1 nederlag. 

Et nederlag, som Rågeleje FF’s anfører Claus Meyer dog er sikker på at revanchere i år: “Lad os være ærlige: det resultat svier stadig. Men vi har nu brugt det meste af året på at analysere kampen indgående. Og vi tror på, at vi har fundet formlen, der gør, at Rågeleje i år kan knække Kikhavn”, udtaler anfører Claus Meyer.  

På holdkortet vil man ud over holdkaptajnerne kunne finde lokale sommerhusresidenter, herunder bl.a. Melvin Kakooza, Thomas Skov, Simon Koppel, Lucas Lynggaard, Malte Ebert, Martin Kongstad, Katrine Vejsgaard Veje og Martin Johannes Larsen. Claus og Nikolaj agerer igen holdkaptajner, og programmet byder desuden på pausepoesi ved Thomas Skov og fælles nationalsang med tenor Jonathan Asmund Koppel i front.

Spillertrupperne bliver - som det fremgår - en faretruende broget men også fodboldmæssigt erotisk flok skuespillere, musikere, TV-værter, nuværende og tidligere sportsstjerner og anden sommerferierende godtfolk. Transfervinduet er åbent helt indtil kampdagen, hvor de endelige holdopstillinger offentliggøres på Facebook, men for indeværende tegner der sig to kampklare mand- og kvindskaber à hele 15 spillere hver. 

Kontakter

Billeder

Meyers PR
Meyers PR
Download
Meyers PR
Meyers PR
Download

Links

Information om Meyers

Meyers
Meyers
Dampfærgevej 10, 1. sal
2100 København Ø

https://meyers.dk/

Fakta:

  • Fodboldkampen i Nordsjælland er en del af programmet til 'Verdens bedste skovtur', et udendørs spisehus ved Udsholt Strand med mad, musik og underfundige events fra 10. til 25. juli.
    Læs mere her: https://meyers.dk/verdens-bedste-skovtur/
  • Der vil være fælles nationalmelodi v Jonathan Asmund Koppel inden kick-off, live kommentering af kampen på stadion samt oplæsning af egne digte i posen ved Thomas Skov. 
  • Tidligere FIFA- og Superliga-dommer Kenn Hansen dømmer kampen
  • Spillerdragter er sponseret af Hummel, mens KM Sport i Frederiksværk har sørget for målmandshandsker m.m. Kampen er desuden muliggjort af Vejby Tisvilde Fodbold.
  • Der vil være mulighed for at købe mad og drikke under kampen og der vil være mulighed for parkering på p-pladsen ved Vejby Hallen via Femgårdsvej.
  • Arrangementet er gratis

Følg pressemeddelelser fra Meyers

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Meyers

Fasangården går julen i møde med et stemningsfyldt adventsprogram og en helt særlig julefrokostmenu14.11.2022 12:19:26 CET | Pressemeddelelse

I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. Når Claus Meyer har tændt juletræet den 27. november, vil der være juleknas, julehistorier, engleblid korsang hver søndag i advent i den stemningsfyldte gård. Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost.

MEYERS BAGERI PÅ GAMMEL KONGEVEJ INVITERER TIL ÅBNINGSFEST OG INTRODUCERER ØKOLOGISKE SURDEJSPIZZAER OG NYT VINØST NABOSKAB28.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I august 2022 åbnede Meyers Bageri på Gammel Kongevej 107 blødt op med bagværk, konditorkager og velsmagende morgen- og frokostretter med udgangspunkt i kornet. Efter de indledende tre måneder er bageriet nu klar til at invitere aftengæster indenfor til sæsonnære surdejspizzaer, snacks og velvalgte vine fra naboen. Dørene slås op med en stor åbningsfest med gratis pizzaslices og 50 % på pizzakortet torsdag 3. november.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye