Velliv Foreningen

Velliv Foreningen donerer 4 mio. kr. til genstart af varmestuer og væresteder for samfundets mest udsatte

Del
Den anden coronanedlukning i Danmark betød lukning af flere hundrede genbrugsbutikker, der finansierer aktiviteter målrettet de mest udsatte borgere i Danmark. Det fjernede indtægtsgrundlaget for en række landsdækkende sociale organisationer. Nu giver Velliv Foreningen en økonomisk håndsrækning på 4 mio. kr. til at genstarte organisationernes aktiviteter.

Velliv Foreningen modtog i foråret henvendelser fra civilsamfundsorganisationer, der var økonomisk i knæ, fordi deres genbrugsbutikker var lukket ned. Organisationerne, som tæller Danmarks største sociale hjælpeorganisationer, kiggede ind i et indtægtstab på adskillige millioner kroner. Velliv Foreningens bestyrelse besluttede derfor en straks-pulje på 4 mio. kr. til støtte for organisationernes lokale aktiviteter. Fem organisationer blev indbudt til at søge, og alle fem har nu modtaget store donationer.

- Vi er meget glade for at kunne give en håndsrækning til de her organisationer, der gennem væresteder og varmestuer når de ud til tusindvis af de mest sårbare og udsatte i landet. Forhåbentlig kan pengene være med til, at deres aktiviteter og tilbud igen kan komme udsatte og ensomme til gavn efter en periode i coronapandemiens dvale, siger Velliv Foreningens formand Peter Gæmelke.

Gang i aktiviteterne og fællesskabet igen

En af donationsmodtagerne er Kirkens Korshær. Donationen fra Velliv Foreningen skal være med til at finansiere aktiviteter på 38 varmestuer landet over. For mange af brugerne er varmestuerne det eneste sikkerhedsnet og deres sociale netværk.

I nedlukningsperioden har varmestuerne fungeret som kritisk funktion, og derfor holdt åbent på lavt blus. Hjælp og støtte til udsatte har været begrænset, og der har været fokus på hygiejne og værnemidler. Det har taget ressourcer fra omsorgs- og relationsarbejdet og betydet, at alle fællesskabsaktiviteter blev sat på pause. Der har ligeledes været færre ressourcer til fx hjælp til at komme i misbrugsbehandling under corona. Aktiviteterne skal nu genstartes blandt andet med den økonomiske saltvandsindsprøjtning fra Velliv Foreningen.

- Kirkens Korshærs varmestuer er et holdepunkt i tusindvis af menneskers liv. Spredt ud over Danmark er varmestuens tilbud med til at bryde ensomhed og skaber gode øjeblikke i alt det svære, et menneske kan være ramt af. Det er derfor en stor hjælp, at Velliv Foreningen støtter varmestuernes fortsatte drift med så stort et beløb. Det vil give tryghed for, at de gode øjeblikke i varmestuerne fortsætter, siger Helle Christiansen, Chef for Kirkens Korshær.

Den 4 mio. kr. store straks-pulje er givet til fem organisationer

  • Kirkens Korshær har modtaget 950.000 kr. til genetablering af omsorgs- og relationsarbejde og diverse aktiviteter i varmestuer.
  • Blå Kors har modtaget 800.000 kr. til en indsats overfor brugere, der har isoleret sig under corona, samt overfor stigning i antal misbrugere og psykiske mistrivsel, og medarbejder-støtte ifm. deltagelse i oplevelsespuljen.
  • Frelsens Hær har modtaget 200.000 kr. til bl.a. voksencafe, rådgivning/bisidder-aktiviteter, og netværksskabende aktiviteter.
  • Røde Kors har modtaget 1.040.000 kr. til indsatser for indsatte og løsladte fra fængsler, samt mennesker i ensomhed og mistrivsel.
  • KFUM’s Sociale Arbejde har modtaget 1.010.000 kr. til drift og udvikling af familieklubkoncept "Hele Danmarks Familieklub".

Nøgleord

Kontakter

Kontakt


Bestyrelsesformand Peter Gæmelke, tlf. 4017 5287
Programchef Lars Bo Pedersen, tlf. 22 60 07 14

Information om Velliv Foreningen

Velliv Foreningen
Velliv Foreningen
Lautrupvang 10
2750 Ballerup

22 60 07 18https://www.vellivforeningen.dk/

Vi skaber overskud i livet

I Velliv Foreningen arbejder vi for, at flere danskere får et godt liv med overskud.

Alle vores 370.000 medlemmer ejer pensionsselskabet Velliv. Som kunde hos Velliv er man automatisk medlem af Velliv Foreningen.

I de år, hvor der er overskud af Velliv Foreningens investeringer, udbetaler vi bonus til medlemmerne og støtter projekter, der fremmer den mentale sundhed i arbejdslivet. Midlerne kan søges af alle virksomheder, foreninger og organisationer.

Som medlem af Velliv Foreningen har man mulighed for at deltage i medlemsaktiviteter, stemme til valgene og stille op til vores repræsentantskab, der vælger bestyrelsen og beslutter fordelingen af overskuddet.

Læs mere om Velliv Foreningen her.

Følg pressemeddelelser fra Velliv Foreningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Velliv Foreningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye