Veldesignede hjælpemidler til bevægelseshæmmede udløser initiativpris

Hjælpemidler til handicappede er normalt ikke kendt for deres skønhed, men det har Liftup A/S ændret på. Virksomheden blev grundlagt i 2003 af Flemming Eriksen og John Bo Nielsen, som ville udvikle en trappe, der kunne omformes til en lift for kørestolsbrugere.
Idéen opstod, fordi arkitekter efterspurgte hjælpemidler til kørestolsbrugere, som ikke skæmmede den eksisterende arkitektur. Resultatet blev efter tre års udviklingsarbejde trappen FlexStep, som både indfrier arkitekternes ønske – og skaber værdighed for kørestolsbrugerne.
- Lige fra start har virksomheden arbejdet ud fra et princip om at tilføre værdighed til velfærdsteknologien. Bruger man kørestol, er der altså forskel på, om man skal spændes fast i en stor metalkasse med rotorblink, eller om man rent faktisk bare kan bruge den eksisterende trappe, siger formand for DI Aalborg Peter Rindebæk, som den 10. oktober kan tildele DI Aalborgs Initiativpris 2017 til Liftup A/S.
Virksomheden har fra start haft store ambitioner – både om at nå nye markeder og skabe mere vækst. FlexStep blev derfor blevet fulgt op af en række produkter, som alle er udviklet ud fra et princip om at skabe ’lige muligheder for alle’.
I 2015 blev løftestolen Raizer, som kan rejse en borger, der er faldet, kåret af Berlingske Business som en af Danmarks bedste opfindelser. Stolen er let og fleksibel, og kan betjenes af én enkelt person. Den betyder, at der sjældnere er behov for at tilkalde Falck til faldne borgere, og at der ikke er behov for at installere store hejsemaskiner i boliger og på plejehjem. Den sparer penge og ressourcer i velfærdssektoren, og større værdighed for borgere, der er faldet.
- Raizeren er et guldæg. Efterspørgslen er enorm, og potentialet er endnu større. Liftup er et godt eksempel på en virksomhed, hvor social ansvarlighed smelter sammen med rigtig god forretning. Tro mod deres mission om at skabe lige muligheder for alle, har de haft modet til at investere i nye, banebrydende produkter. De har slidt for det, og nu lønner det sig, siger Peter Rindebæk.
Liftup A/S har i dag stejle vækstrater og en eksportandel på 70 procent. Potentialet i blandt andet USA og Canada er så stort, at virksomheden forventer at vokse med 50 procent om året. Søren Elisiussen er derfor blevet ansat som adm. direktør for at lede virksomhedens ambitiøse vækststrategi. Det giver den tidligere direktør Flemming Eriksen, der betegner sig selv som ’mekanikmand’, mulighed for at koncentrere sig om udvikling af nye produkter.
Med DI Aalborgs initiativpris 2017 er Liftup A/S en af i alt 18 kandidater til DI’s nationale initiativpris, som uddeles på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder i 2018.
Kom til den lokale prisoverrækkelse:
Tirsdag d. 10. oktober 2017 kl. 14.00
hos Liftup A/S, Hagensvej 21, 9530 Støvring
Fakta om Initiativpris 2017
DI Aalborg overrækker hvert år sin initiativpris. Formålet med initiativprisen er at hædre virkelyst, kreativitet og skabertrang hos en mindre virksomhed i medlemskredsen.
Kriterier for prisen er:
- Virksomheden må ikke have over 100 ansatte i det år, hvor prisen uddeles. Hvis virksomheden evt. er i koncernsamarbejde med andre virksomheder, må det samlede antal ansatte maksimalt være 300.
- Virksomheden skal gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder gennem en kortere årrække have skabt grundlag for vækst.
- Der vil også blive lagt vægt på udviklingen i nøgletal, eksempelvis omsætningen (bruttoavancen), årets resultat, egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år.
I 2017 er et særligt kriterium desuden, at virksomheden har udvist en særlig vilje og strategisk evne til at lede medarbejdere og forretningen mod nye mål.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt konsulent i DI Aalborg, Henrik Marcher Larsen på tlf.: 4015 8858 eller pressekoordinator i DI, Helen Jensen på tlf.: 2124 4702.
Billeder
Information om DI Aalborg
For yderligere information om DI Aalborg:
Konsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Aalborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Aalborg
Virksomheder efterlyser bedre dialog med Aalborg Kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen havner på en plads som nummer 62 i Dansk Industris årlige måling af Lokal Erhvervsvenlighed
Vesthimmerlands Kommune har en styrkeposition på skoleområdet4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Overordnet ligger kommunen i midterfeltet i Dansk Industris årlige måling af Lokal Erhvervsvenlighed
Rebild Kommune er blandt de mest erhvervsvenlige i landet4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne giver topkarakterer til kommunen i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed
Mariagerfjords dialog med erhvervslivet buldrer frem4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune rykker frem i DI’s erhvervsvenlighedsundersøgelse – men byggesagsbehandling halter
Jammerbugt i god dialog med erhvervslivet4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jammerbugt Kommune fastholder flot placering i DI’s erhvervsundersøgelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum