Erhvervslivet samler kræfterne i nyt DI Nordjylland
4.3.2026 12:43:27 CET | DI Nordjylland | Pressemeddelelse
Nordjylland får ny stor erhvervsorganisation - DI Aalborg og DI Vendsyssel lægges sammen. De nordjyske virksomheder får nu en stærk og samlet organisation, der sikrer en tydelig erhvervspolitisk stemme i hele Nordjylland.

På generalforsamlinger den 4. marts 2026 har medlemmerne i DI Aalborg og DI Vendsyssel godkendt en sammenlægning til ét fælles DI Nordjylland med hele 1.800 nordjyske virksomheder. Sammenlægningen styrker virksomhedernes gennemslagskraft og sikrer en tydeligere erhvervspolitisk stemme i hele Nordjylland.
Aalborg Portlands adm. direktør Peter Birkegaard er valgt som bestyrelsesleder for DI Nordjylland, og han ser sammenlægningen som et vigtigt skridt for nordjysk erhvervsliv:
– Nordjylland er en stærk erhvervsregion, og vi står over for fælles udfordringer. Med DI Nordjylland får vi en stærkere platform til at arbejde for de rammevilkår, der skal til, for at vores virksomheder kan udvikle sig og investere i fremtiden.
Stærkere stemme – tæt på virksomhederne
Nordjylland står over for udfordringer med blandt andet mangel på kvalificeret arbejdskraft, behov for investeringer i energiinfrastruktur og en produktivitetsudvikling under landsgennemsnittet. Udfordringer, der går på tværs af kommunegrænser og brancher.
Det kræver en stærkere og mere samlet indsats, understreger Peter Birkegaard:
– Mange af de beslutninger, der har betydning for vores virksomheder, bliver truffet nationalt. Derfor er det afgørende, at vi står sammen og taler med én stemme, så Nordjyllands virksomheder bliver hørt og får den opmærksomhed, de fortjener, siger Peter Birkegaard.
Samtidig lægger han vægt på, at den lokale forankring fortsat er central:
– Vi kommer til at bygge videre på den nære dialog de lokale relationer med kommunerne. Det ser jeg som vores store styrke i DI. Men vi vil bringe dem ind i et større fællesskab, hvor vi kan løfte Nordjylland endnu mere.
Skal realisere Nordjyllands erhvervspotentiale
Nordjylland har stærke erhvervsmæssige positioner og et betydeligt potentiale for vækst, hvis de rette rammer er til stede.
Ifølge Peter Birkegaard handler det nu om at omsætte styrkepositionerne til konkret udvikling:
– Vi har vigtige kompetencer på tværs af regionen – fra maritime erhverv og industri til de unikke miljøer inden for rumteknologi. Det giver os et stærkt udgangspunkt, og med DI Nordjylland kan vi arbejde mere målrettet for, at det potentiale bliver omsat til arbejdspladser og vækst i hele landsdelen.
DI Nordjylland repræsenterer 1.800 medlemsvirksomheder i regionen, og er dermed den tredjestørste af DI’s 17 regionalforeninger.
Kontakter
Peter Birkegaard
Bestyrelsesleder, DI Nordjylland
Tlf. 3037 6966
Peter.Birkegaard@aalborgportland.com
Henrik Marcher Larsen
Fagleder, DI Nordjylland
Tlf. 4015 8858
heml@di.dk
Nis Peder Kolby
Presseansvarlig, DI Nordjylland
Tlf. 4032 3400
nipk@di.dk
For yderligere information om DI Aalborg: Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen Mail: heml@di.dk Tlf. 3377 3962 Mobil: 4015 8858 Sekretær Susanne Graversen Mail: sug@di.dk Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Nordjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Nordjylland
Aalborg ligger i den nederste tredjedel i ny måling af erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026 placerer Aalborg Kommune som nummer 68 ud af 91. Dermed ligger Nordjyllands største kommune et stykke fra de bedst placerede kommuner i landsdelen, selv om flere nordjyske kommuner tager markante spring frem.
Vesthimmerland placerer sig midt i feltet i ny måling af erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vesthimmerlands Kommune bliver nummer 65 i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen ligger dermed foran både Aalborg og Frederikshavn, men har samtidig et stykke vej op til de bedst placerede nordjyske kommuner.
Historisk resultat: Rebild er nu Danmarks tredje mest erhvervsvenlige kommune2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samtidig vinder kommunen DI's landsdækkende pris for Uddannelse og Arbejdskraft. Kombinationen af stærke skoler, målrettet indsats for arbejdskraft og et tæt samarbejde med erhvervslivet placerer Rebild helt i toppen af Danmark.
Mariagerfjord tager kæmpe spring og er nu blandt Danmarks 20 mest erhvervsvenlige kommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune står for den største fremgang i Nordjylland i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykker 28 pladser frem til en samlet 20.-plads og er nu den næstbedste kommune i Nordjylland målt på erhvervsvenlighed.
Jammerbugt er blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Nordjylland2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jammerbugt Kommune placerer sig som nummer 31 i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Dermed er kommunen den femte mest erhvervsvenlige kommune i Nordjylland og ligger solidt i den bedste tredjedel på landsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum