Analyse: Så meget bidrager nordjyske virksomheder til samfundet

Del

I alle nordjyske kommuner ligger virksomhedernes samfundsbidrag under landsgennemsnittet, men hvor er samfundsbidraget mindst og størst? Find din kommune på listen.

Erhvervslivets samfundsbidrag fordelt på kommuner. Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Dansk Industri
Erhvervslivets samfundsbidrag fordelt på kommuner. Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Dansk Industri

Dansk erhvervsliv bidrager med mere end 750 mia. kroner til samfundet, og det er rekordhøjt, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI). Det beløb svarer samtidig til mere end halvdelen af de samlede offentlige udgifter og er dermed et væsentligt bidrag til den danske velfærdsstat. Men der er kæmpe kommunale og regionale forskelle på, hvor meget virksomhederne og deres medarbejdere bidrager.

- Der findes nogle kommuner, som har en eller flere meget store virksomheder. Det betyder, at de betaler meget i selskabsskat, og er det højtlønnede medarbejdere, så bliver deres skatteindbetalinger også større, forklarer Henrik Marcher, der fagleder for DI i Nordjylland.

I Nordjylland er bidraget fra erhvervslivet i alle kommuner under landsgennemsnittet, og endda i Aalborg er der et stykke op, hvis man ser på virksomhedernes samfundsbidrag pr. indbygger. I Nordjylland er bidraget pr. indbygger 91.900 kroner, i Aalborg er det 112.100 kroner, mens landsgennemsnittet er på 122.400 kroner. Særligt Region Hovedstaden trækker op, men også andre kommuner leverer et højt bidrag.

- Selvom vi har store virksomheder særligt i Aalborg, så er de bare ikke i lige så høj grad en vækstmotor, som man ser i andre kommuner med fx Lego i Billund eller Novo Nordisk i Gladsaxe, men netop derfor er der jo et stort nordjysk potentiale, siger Henrik Marcher.

Han peger på, at der snart er kommunalvalg, og de lokale byråd kan faktisk godt gøre noget for at påvirke udviklingen.

- Når de kommende byrådspolitikere skal se på politikken i de nordjyske kommuner for den næste valgperiode, bør de se på, hvad der er vigtigt for virksomhederne. I Nordjylland drejer det sig bl.a. om adgang til arbejdskraft, hvor samarbejdet mellem kommuner og virksomheder skal styrkes, så flere unge tidligt kan komme i kontakt med det lokale erhvervsliv og får lyst til at blive her, siger Henrik Marcher.

– Og så skal kommunerne stå endnu tættere sammen om de største barrierer for nordjysk erhvervsliv – først og fremmest vores udtjente elnet, som sætter en kæp i hjulet for væksten. Det kræver fælles handling i hele vores landsdel, siger Henrik Marcher.

Find din kommune herunder:

Kommune 

Samlet bidrag (mia. kr.)

Bidrag pr. indbygger (kr.)

Brønderslev

2,5

67.700

Frederikshavn

5,4

92.700

Hjørring

6,1

95.700

Jammerbugt

2,5

65.000

Læsø

0,2

91.900

Mariagerfjord

4,3

102.900

Morsø

1,8

89.800

Rebild

2,5

79.800

Thisted

4,1

95.100

Vesthimmerlands

3,3

90.600

Aalborg

25

112.100

Nordjylland

57,5

97.000

Hele landet

729,5

122.400

Her kan du se analysen for hele landet

Erhvervslivet bidrager med mere end 750 mia. kr. til samfundet - DI

Billeder

Henrik Marcher, fagleder for DI i Nordjylland.
Henrik Marcher, fagleder for DI i Nordjylland.
Download

For yderligere information om DI Aalborg: Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen Mail: heml@di.dk Tlf. 3377 3962 Mobil: 4015 8858 Sekretær Susanne Graversen Mail: sug@di.dk Tlf.: 3377 3372

Følg pressemeddelelser fra DI Aalborg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Aalborg

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye