Veganerpartiet

Veganerpartiet søger politisk ordfører

Del
Veganerpartiet søger politisk ordfører, der kan føre dansk politik i en mere vegansk retning. Valget til posten foretages online af partiets medlemmer søndag d. 1. august 2021 kl. 11:00-13:00 på et ekstraordinært landsmøde.

En af de mest spændende og attraktive stillinger i den veganske bevægelse, kan nu besættes. Veganerpartiet skal have politisk ordfører, som kan lede dansk politik i en mere vegansk retning. Forperson for landsledelsen, Ulla Koch, fortæller at den politiske ordfører skal være partiets vigtigste ansigt udadtil og skal repræsentere først og fremmest partiet, men også være en af de mange repræsentanter for hele den samlede veganske bevægelse i både Danmark og udland:

"Vi leder efter en person, der virkelig kan få sat fokus på de store, nuværende problematikker ved dansk landbrug, og som kan være en stærk fortaler for en mere empatisk og medfølende forståelse og behandling af dyrene i den offentlige debat”, siger hun.

Den politiske ordfører skal, i tæt samarbejde med landsledelsen og partiets øvrige aktører, der alle spiller vigtige roller i den veganske bevægelse, være med til at løfte dansk politik til nye niveauer.

"Det er vigtigt for os, at vi løfter i flok. Partiets medlemmer har vedtaget en ny ledelsesstruktur på sidste landsmøde, som nu rulles ud. Det er vores overbevisning, at der kommer bedre organisering, så vi får nogle gode valg." udtaler Ulla Koch, forperson for Veganerpartiets nye landsledelse.

Samtidig sigter landsledelsen efter at oprette en politisk gruppe i organisationen, som den politiske ordfører er en del af, og hvor fokus ligger på at udarbejde politiske strategier og reagere på aktuelle politiske forhold, fortæller Ulla Koch. Den rekrutteringsprocess vil blive igangsat, når en politisk ordfører er valgt.

Valget af politisk ordfører foretages søndag den 1. august kl. 11:00-13:00, hvor Veganerpartiet afholder ekstraordinært landsmøde.

Valget foregår online, så partiets medlemmer kan deltage fra hele landet. Når vi kommer tættere på begivenheden, modtager medlemmerne link til tilmelding.

Læs mere om hvordan man stiller op og meddeler sit kandidatur her:

https://vgpt.dk/politisk-ordfoerer/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Veganerpartiet

Veganerpartiet
Veganerpartiet
Beatevej 14
2500 Valby

53706033https://vgpt.dk/

Veganerpartiet er et grønt politisk parti stiftet i oktober 2018. Partiets politiske leder er Henrik Vindfeldt, og blandt partiets mærkesager er dyrerettigheder, miljø, klima, grøn omstilling, sundhed gennem forebyggelse samt forøget forbrugeroplysning om klimavenlige forbrugsmønstre.

Partiet er opstillingsberettiget til næstkommende folketingsvalg. 

Veganerpartiet indgår i nyt samarbejde under navnet "Grøn Alliance" og har ansøgt Bolig- og Indenrigsminsiteriet om navneændringen.

Ændringen forventes færdigbehandlet 31. august, hvorefter samarbejdet præsenteres. 

Følg pressemeddelelser fra Veganerpartiet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Veganerpartiet

Chokeret Mette Frederiksen om brækkede brystben hos høns: ”Jeg er utrolig optaget af dyrevelfærd”9.12.2021 06:45:51 CET | Pressemeddelelse

Tidligere på ugen stillede Veganerpartiet med hjælp fra og sammen med Torsten Gejl fra Alternativet et særligt spørgsmål til Mette Frederiksen. Det drejede sig om, at 80% af alle høns har oplevet at brække brystbenet, fordi de lægger æg. Statsministeren vil have problemet taget op til videre diskussion i Folketinget, hvis de forelagte tal gør sig gældende.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye