Netflix dræber levende gris for rullende kamera i produktion af ny spillefilm: ‘Vi dræber dyr for underholdning – det er de for længst stoppet med i USA'
Veganerpartiet var til stede ved ny Netflix-produktion, som dræbte levende dyr på settet i Roskilde. Det er ifølge partiet en klar overtrædelse af dyrevelfærdsloven §28, og partiet mødte derfor talstærkt op.
Partiet blev tippet af en, der var til stede i produktionen. Produktionen blev derefter advaret omkring, at de overtrådte lovgivning på området. Da de alligevel valgte at fortsætte, meldte partiet handlingen til politiet.
Dræber dyr for underholdning
En flok grise blev medbragt til produktionen hos ved Restaurant Hua Long og Motel Oase i Roskilde, men en af grisene var særligt udvalgt til at "få en kule for panden" omringet af produktionshold, skuespillere og rullende kameraer.
”I underholdningens navn har en instruktør besluttet, at et hold grise skulle være en del af deres ligegyldige fiktionsværk,” udtaler Michael Monberg, politisk ordfører for Veganerpartiet og fortsætter:
”Vi kan ikke være et samfund, der tager en gris og mishandler den for rullende kameraer, mens 30 tilskuere drikker kaffe og spiser rundstykker.”
Netflix og filmbranchen har et ansvar
Det er Netflix, som køber produktionen. Lokalt er det produktionsselskabet Copenhagen Cowboy Production, der stod for dagens produktioner.
Partiet opfordrer filmindustrien til at sætte fokus på, at der køres uskyldige grise til et filmset, hvoraf den ene blev slået ihjel på stedet for åben skærm og med publikum.
Partiet prøver at bede Netflix og Nicholas Winding Refn komme med en offentlig udmelding om, hvor de står med hensyn til drab af dyr på settet for underholdnings skyld.
"Hvordan kan Netflix acceptere deres underholdning har mishandling og drab på samvittigheden? I rulleteksterne vil der stå 'Flere dyr blev skadet under denne produktion, og en enkelt dræbt for din underholdnings skyld.” udtaler Michael Monberg og fortsætter:
"De er for længst stoppet med at dræbende levende dyr i filmindustrien i USA."
Demonstration foran produktion
Der var flere kommunal- og regionalkandidater til stede fra partiet for at protestere mod produktionen.
Dyrevelfærdsloven:
§ 28 Dyr må ikke dresseres eller bruges til fremvisning, cirkusforestillinger, filmoptagelser el.lign., hvis dyret herved påføres væsentlig ulempe.
Dyrevelfærdsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1597
Se forskellige klips fra dagen på: Facebook: https://www.facebook.com/veganerpartiet/videos/1142866806246740/
YouTube: https://youtu.be/gPYH2RcANdU
To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.YouTubeMore videos
Keywords
Contacts
Lars Corvinius OlesenPressechef og landsledelsesmedlem
Tel:+45 30 70 48 99lars@vgpt.dkImages
Links
About Veganerpartiet
Om Veganerpartiet:
Veganerpartiet er et grønt, økocentrisk og vegansk, dansk, politisk parti, stiftet i oktober 2018. Partiets politiske ordfører er Michael Monberg og blandt partiets mærkesager er dyrerettigheder, en omlægning til en mere bæredygtig landbrugsproduktion samt forøget forbrugeroplysning om klimavenlige forbrugsmønstre. Partiet er opstillingsparate til folketingsvalget i 2023 og deltager i kommunal- og regionalvalget i 2021.
Subscribe to releases from Veganerpartiet
Subscribe to all the latest releases from Veganerpartiet by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Veganerpartiet
Veganerpartiet skaber samarbejde under navnet “Grøn Alliance”2.8.2022 07:37:04 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre markante reduktioner i antallet af landbrugsdyr og en styrket indsats for progressiv klimapolitik i den kommende valgperiode, etablerer Veganerpartiet mfl. nu et politisk samarbejde under navnet “Grøn Alliance”. Jonas Holm og hovedbestyrelsen i partiet “De Grønne” indkalder som de første efter Veganerpartiet til landsmøde for at tilslutte sig alliancen.
Aktivister barrikaderer stort slagteri i Ringsted "Julen er ødelagt for millioner af dyr"16.12.2021 04:00:03 CET | Pressemeddelelse
Her torsdag morgen demonstrerer en gruppe aktivister ved Danish Crowns slagteri i Ringsted. Ifølge en pressemeddelelse er der tale om en stor civil ulydighedsaktion på mellem 20-50 aktivister, som protesterer imod animalsk produktion. Veganerpartiet er med for at overvære og dokumentere aktionen og sende live fra deres Facebook-side.
Chokeret Mette Frederiksen om brækkede brystben hos høns: ”Jeg er utrolig optaget af dyrevelfærd”9.12.2021 06:45:51 CET | Pressemeddelelse
Tidligere på ugen stillede Veganerpartiet med hjælp fra og sammen med Torsten Gejl fra Alternativet et særligt spørgsmål til Mette Frederiksen. Det drejede sig om, at 80% af alle høns har oplevet at brække brystbenet, fordi de lægger æg. Statsministeren vil have problemet taget op til videre diskussion i Folketinget, hvis de forelagte tal gør sig gældende.
Veganerpartiet anmelder landets 15 største ægproducenter for overtrædelse af dyrevelfærdsloven: ’Hele branchen er uetisk’9.11.2021 11:16:13 CET | Pressemeddelelse
Veganerpartiet anmelder 15 ægproducenter (i alt 23 besætninger) for at overtræde §2 i Dyrevelfærdsloven. Veganerpartiet påpeger, at loven umuligt kan overholdes med den måde industrien behandler dyr på for profit. De retter derfor henvendelse til myndighederne.
Veganerpartiets ungdomsparti vandt fire mandater ved skolevalget14.10.2021 22:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Hvis Skolevalget kunne afgøre, hvem der sad i Folketinget, så havde Veganerpartiet fire mandater fra i aften. Veganerpartiets Ungdom (VPU) fik nemlig 2,0% på landsbasis til skolevalget 2021.