Vandet bliver varmere i byområderne

Byområder har en tendens til at være varmere end det åbne land, og forskellen kan være flere grader. Dels findes der flere mørke overflader i byerne, og dels holder befæstede områder som fortove, veje, osv. mere på varmen end f. eks. græs og jord. Fænomenet kaldes Urban Heat Island Effect.

Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at det vand, der løber gennem byområder, også kan være varmere end uden for byerne.

Det konstaterer biologerne Anja Svane Kolath og Sara Egemose, der står bag en undersøgelse af temperaturen i vandløb i et byområde. Anja Svane Kolath er ph.d. studerende, og Sara Egemose er forskningsleder på Biologisk Institut. Deres undersøgelse er publiceret her. 

Der er den fynske landsby Årslev, der har lagt vand og fortove til undersøgelsen. Vindinge Å løber gennem Årslev, og forskerholdet har målt åvandets temperatur på en 5,2 km lang strækning før, i og efter Årslev.

- Temperaturen stiger på vandets vej igennem byen pga. byens varmeeffekt, siger Sara Egemose.

Hvor meget og hvornår, effekten indtræder, varierer i takt med fx luftens temperatur og antal solskinstimer. Men uanset forholdene kunne forskerne konkludere, at vandets temperatur var højere, efter vandet var løbet gennem byen. Efter byen var vandtemperaturen i november-april fx 0,1 – 0,4 grader varmere. I perioden maj-oktober var vandet 0,1 – 0,8 grader varmere.

- Det kan potentielt have nogle uheldige konsekvenser. Varmere vand i vandløb er aldrig godt. Dels kan varmere vand indeholde mindre ilt, og dels øger en højere temperatur omsætningen af organisk stof i systemet, og væksten af f.eks. trådalger kan øges. Alt i alt effekter, som kan have negative konsekvenser for dyrelivet i vandløbet, siger Sara Egemose.

I Danmark er ca. 14% af arealet dækket af byer, veje og andre såkaldt impermeable overflader. Samtidig bidrager klimaforandringerne også til generelt højere temperaturer. Det betyder iflg. Sara Egemose, at flere og flere vandløb potentielt oplever en påvirkning.

Spørgsmålet er, om vi skal eller kan forhindre det?

- Vi skal i hvert fald være bevidste om, at det sker, og vi skal blive klogere på, hvad det konkret betyder for dyrelivet. Det er ligesom med insekterne, som nu aldrig rammer bilruden mere; Det er ikke én påvirknings skyld – det er summen af mange påvirkninger igennem de seneste årtier, som gør, at vi nu står i en biodiversitetskrise. Det er det samme i vandløbene: der er rigtig mange lokale og globale påvirkninger, som samlet set giver en større eller mindre cocktaileffekt de enkelte steder. Men i denne artikel har vi nu dokumenteret, at det sker og også, at det sker i en relativt lille by som Årslev og over en relativt kort strækning, siger Sara Egemose.