Unge lærer andre unge at lave god og SU-venlig hverdagsmad
16.6.2021 13:07:06 CEST | Madkulturen | Pressemeddelelse
Det kan være svært at få styr på, hvordan man laver god og billig mad og undgår madspild, når man lige er flyttet hjemmefra. Mange unge mangler de basale køkkenfærdigheder, der giver dem overskud til at lave maden selv. Flere er også usikre på, hvor længe maden kan holde sig og ved ikke, hvordan de skal lave mad ud af det, de allerede har i køkkenet.
Madglad på budget
Men nu der er godt nyt til unge mellem 18 og 26 år, der godt kunne tænke sig at lære at lave mad sammen med andre unge. Til efteråret kan unge i København på kurset ’Madglad på budget’ få inspiration til at komme i gang i køkkenet, guidet af andre unge der er uddannet som kulinariske vejledere.
Over fire kursusgange bliver deltagerne undervist i indkøb og madlavning, og hver gang afsluttes med fællesspisning.
”Deltagerne får lækker aftensmad, godt selskab, inspiration til madlavningen og en grundbog med tips, tricks og lette opskrifter med hjem,” forklarer Rasmus Dalsgaard. Han er programleder i organisationen Madkulturen, der sammen med Forbrugerrådet Tænk har udviklet kurset med støtte fra Salling Fondene.
Få mod på det basale
”De andre unge, der guider deltagerne i madlavningen, har næsten samme hverdag og madlavningsfærdigheder som deltagerne. Det gør det lettere at stille spørgsmål og få tips og gode råd, der virker i hverdagen, end hvis underviseren var en professionel kok eller en garvet forælder med tre børn,” forklarer Rasmus Dalsgaard.
”’Madglad på budget’ handler ikke om at blive ekspert i madlavning og træne bestemte opskrifter. Tværtimod skal deltagerne få en fornemmelse af, at mad kan laves på mange måder og af de ingredienser, man nu lige har. Det er ikke så kompliceret – bare man finder interessen frem og har mod på at prøve nogle ting af”, siger Rasmus Dalsgaard.
Kursisterne laver mad sammen efter opskrift, men de gennemgår også øvelser, hvor de skal slippe opskrifterne og fx tilberede en lækker middag kun af rester.
Rasmus Dalsgaard håber, at venner kan tage kurset sammen. Det er også muligt at give kurset i gave til én, man mener har brug for lidt hjælp til at komme i gang i køkkenet:
”Det er jo også en oplagt studentergave eller en håndsrækning til en ung, der står over for at skulle flytte hjemmefra. Ikke mindst fordi det også bliver nogle hyggelige og sjove timer over madlavningen,” slutter han.
Tilmeld dig Madglad på budget
Der afvikles seks hold i København løbet af efteråret og frem mod december, så der er god mulighed for at finde et hold, der passer ind i en travl hverdag. Første madkursus starter tirsdag d. 7. september kl. 16:30-20:30.
Kurset koster 550 kr. i alt, inkl. råvarer. Der er sommerrabat, så kurset fås for 450 kr., hvis man tilmelder sig inden 30. juni.
Sted
Suhrs Højskole
Pustervig 8
1126 København
Du kan læse mere om kurset, finde kursustidspunkter og tilmelde dig her: tilmeld.dk/madgladbudget
’Madglad på budget’ er støttet af Salling Fondene. Kurserne afholdes både i Nykøbing Falster, Kolding og København.
Nøgleord
Kontakter
Minna WrightPresse- & kommunikationsansvarlig
Ved spørgsmål til Madkulturen
Links
Information om Madkulturen
Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.
Følg pressemeddelelser fra Madkulturen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Madkulturen
Stor madfest for mad i skolen: Flere end 200 elever dystede i linser, ærter og bønner30.4.2026 18:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra hele landet demonstrerede, at god mad handler om meget mere end opskrifter, da de serverede kikærtepandekager, linsepizzaer og bælgdressinger ved DM i Madkundskab 2026.
Forum sætter alle sejl for mere dansk frugt og grønt26.2.2026 10:17:27 CET | Pressemeddelelse
35 centrale fødevareaktører vil vende krisen for dansk frugt og grønt og bane vejen for en tredobling af produktionen i de kommende årtier. I et nyt forum for dansk frugt grønt koordineres indsatser på tværs af hele værdikæden.
Vegetarisk aftensmad består af rugbrød, toast og pasta25.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er sjældent de grønne retter, der finder vej til middagsbordet, når kødet udelades. De mest spiste vegetariske aftensmåltider er nemlig rugbrød, toast, pasta, yoghurt og pizza – retter, der i gennemsnit indeholder færre grøntsager end måltider med kød. Det viser den årlige undersøgelse Madkultur25 fra Madkulturen.
Bred alliance klar til et historisk løft af dansk frugt og grønt2.10.2025 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter årtiers tilbagegang for dansk frugt og grønt lancerer 31 af fødevarebranchens mest centrale aktører nu anbefalinger til en samlet, fremadrettet plan. Den skal vende udviklingen til gavn for Danmarks sundhed, klima og forsyningssikkerhed, og ambitionen er klar: I 2050 skal mindst 50% af vores frugt og grønt være produceret i Danmark.
Festdag for børns maddannelse: Østervangskolen blev danmarksmestre i madkundskab30.4.2025 17:14:38 CEST | Pressemeddelelse
200 børn fra hele landet demonstrerede i dag deres kartoffelkompetencer ved DM i Madkundskab 2025. En vigtig brik i børns maddannelse, ifølge Madkulturens direktør Judith Kyst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
