Udsigten til færre 6- årige gør skolebyggeri på Nørrebro overflødigt

Der bliver født færre børn i København og især i de gamle brokvarterer. Det betyder, at der ikke længere er behov for at gennemføre den planlagte udvidelse af Guldberg Skole i form af en helt ny skolebygning i De Gamles By.
Hvis byggeriet bliver gennemført, vil bydelens skoler nemlig -selv i 2033-2043, hvor antallet af 6-årige forventes at være størst- stå med ledig kapacitet svarende til tre hele skolespor - og det er endda, når der er taget højde for den mulige sænkning af klasseloftet, som blev aftalt på Christiansborg under den tidligere regering.
Med den nuværende befolkningsprognose vil de eksisterende skoler på Nørrebro derfor fint kunne rumme områdets børn, og Børne- og Ungdomsforvaltningen anbefaler derfor, at byggeprojektet annulleres.
234 færre seksårige på Nørrebro
Det planlagte byggeri skulle fungere som en udvidelse af Guldberg Skole til skolens 5.- 9.- klasser. Men siden beslutningen i 2018 om at sætte penge af til byggeriet, er befolkningsudviklingen på Nørrebro gået i retningen af færre børn. I dag viser befolkningsprognoser, at der på Nørrebro er udsigt til ca. 234 færre seksårige, end prognoserne viste i 2017.
Børne- og Ungdomsforvaltningen beregner løbende i den såkaldte behovsprognose, hvor mange dagtilbud og skoler, der er brug for rundt om i København, og netop på Nørrebro betyder det forventede fald i antallet af 6-årige, at behovet for plads til nye klasselokaler falder med hele 5,7 skolespor.
-De københavnske elever fortjener superlækre og attraktive skoler med moderne faciliteter. Vi har et højt fagligt niveau i den københavnske folkeskole - over landsgennemsnittet. Det kræver tidssvarende skoler og faglokaler. Det koster penge, og derfor skal vi prioritere fornuftigt. Når der ikke er brug for en stor skoleudvidelse på Nørrebro, skal vi naturligvis ikke bruge over en halv milliard kroner på et nyt stort byggeri. Vi har pligt til at passe på københavnernes penge. Jeg vil gerne bruge nogle af de ledige penge til at sætte Guldberg Skole i stand med moderne og lækre faciliteter, siger børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K)
Ombygningsplaner ændres
Børne- og Ungdomsforvaltningen mødtes i går med bestyrelsen på Guldberg Skole for at orientere om planerne om at annullere byggeriet skolebygningen og for at drøfte, hvilken betydning annulleringen har for Guldberg Skoles nuværende byggesag, som omfatter skolens to eksisterende afdelinger i henholdsvis Sjællandsgade og Stevnsgade.
Efter planen skal de to afdelinger renoveres og bygges om til at rumme hhv. indskolingsklasser og mellemtrin, men hvis politikerne vedtager at annullere den ny udskolingsbygning bliver ombygningerne af de to eksisterende skolebygninger formentlig forsinket, da der nu skal ændres i renoverings- og ombygningsplanerne. Derfor vil Børne- og Ungdomsforvaltningen nu drøfte med skolebestyrelsen, hvordan skolens behov bedst kan tilgodeses i den videre proces.
-For skolebestyrelsens er det altafgørende med en snarlig afklaring på, hvordan man sikrer en bæredygtig skole med gode ungemiljøer. Skolebestyrelsen kæmper for skolen som et samlingspunkt for kvarteret og har derfor inviteret Børne- og Ungeudvalget med til næste skolebestyrelsesmøde for at drøfte, hvordan det sikres, at Guldberg Skole kan være den stærke lokale folkeskole, fortæller Nina Thilo Funder, der er forperson i skolebestyrelsen på skolen.
Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om sagen i juni 2023, mens den endelige beslutning tages af Borgerrepræsentationen til september, når budgettet for 2024 forhandles på plads.
Fakta: Det planlagte byggeri af De Gamle Bys Skole skulle:
- fungere som en udvidelse af den nærliggende Guldberg Skole, der fra 2027 kunne rumme skolens 5.- 9.- klasser.
- rumme 3-klasse-spor, en idrætshal og et produktionskøkken.
- opføres i De Gamles By på adressen Sjællandsgade 38-42, hvor tre eksisterende administrationsbygninger skulle nedrives for at give plads til ca. 10.000 m2 nybyggeri.
Nøgleord
Kontakter
Janni BrixenPressechefBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:51336860p97w@kk.dkBilleder

Information om Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
I København er vi godt i gang med at sikre høj kvalitet i byens dagtilbud23.5.2025 10:39:57 CEST | Pressemeddelelse
I København har vi høje ambitioner for den pædagogiske kvalitet, og vi ser derfor VIVE og EVA’s nye undersøgelse af kvaliteten i kommunale daginstitutioner som en tydelig bekræftelse af behovet for det arbejde, vi allerede gør for at styrke kvaliteten i hovedstadens daginstitutioner.
I dag spiser skoleelever første måltid fra nyt kæmpekøkken20.5.2025 12:33:13 CEST | Pressemeddelelse
Da tusindvis af københavnske skoleelever i dag satte sig til frokost, var det ikke bare dagens ret, de fik serveret – det var den allerførste, der er produceret i skolemadordningen EAT’s nye storkøkken.
Københavns første sidste skoledagsfestival løber af stablen på fredag14.5.2025 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
For at give folkeskolens afgangselever en tryg og festlig afslutning inviterer Københavns Kommune og UngEnrgi til byens første sidste skoledagsfestival – et pilotprojekt og alkoholfrit alternativ til uformelle fejringer.
Ny undersøgelse viser høj trivsel blandt medarbejderne i de københavnske skoler og dagtilbud – men særligt to forhold kalder på fokus6.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens seneste trivselsundersøgelse viser, at der fortsat er høj trivsel i arbejdet blandt de ansatte i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Samtidig peger undersøgelsen på to områder, hvor der er behov for nysgerrighed og handling.
Tryghed til nye forældre: Nu tilbyder København vuggestueplads tre måneder før barslen slutter29.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forældre i København får nu tilbudt en plads i dagtilbud til deres børn i langt bedre tid. Det viser nye tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. Forbedringen kommer efter en ny pladsanvisningsmodel blev vedtaget i 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum