Udsatte familier i Gladsaxe nyder godt af helhedsorienteret indsats
Udsatte familier i Gladsaxe Kommune har fået bedre trivsel og større tro på fremtiden. Kommunens helhedsorienterede tilgang har skabt en sammenhængende og gennemskuelig indsats, samtidig med at forældrene er kommet tættere på at komme i job. Det viser en evaluering af indsatsen, som VIVE har lavet i samarbejde med Oxford Research.
De udsatte familier i Gladsaxe Kommune har fået det bedre. Et team af familiekoordinatorer har siden 2016 sørget for, at kommunens forskellige indsatser til familierne bliver tilretteligt og organiseret bedst muligt, og den helhedsorienterede tilgang har ført til positive resultater. Det fremgår af en evaluering, som VIVE har lavet i samarbejde med Oxford Research.
Helhedsindsatsen i Gladsaxe går ud på, at kommunen på tværs af forvaltninger og sektorer sætter ind mod alle de problematikker, som en udsat familie kan stå med. Indsatsen involverer jobkonsulenter, familiebehandlere, mentorer og støtte-kontaktpersoner, men alt foregår gennem den samme indgang til kommunen. Indsatsen skal ske så tidligt som muligt for hurtigt at skabe stabilitet i familiens samlede liv. Målet er – gennem fokus på forældrene – at give børnene et fundament for at kunne skabe et godt liv.
Fire ud af fem familier oplever fremgang
Evalueringen viser, at langt de fleste familier oplever en fremgang i deres situation i løbet af indsatsen. Hele 80 procent af familierne vurderer, at de er kommet tættere på de mål, de gerne vil nå. Målene kan for eksempel være, at en forælder får bearbejdet nogle dybereliggende problematikker og kommer i gang med en uddannelse eller støttet beskæftigelse.
Flere familier bliver selvforsørgende
Andelen af udsatte forældre, der er blevet i stand til at forsørge sig selv, er steget fra 40 procent til 65 procent i løbet af den tid, den helhedsorienterede tilgang har kørt i Gladsaxe Kommune. Det er især mødrene, som i løbet af indsatsen bliver selvforsørgende. Ved projektets start var en ud af fem mødre selvforsørgende, men efter to år er mere end halvdelen af mødrene (55 procent) i stand til at forsørge sig selv.
Familierne i den helheldsorienterede indsats oplever en anderledes kontakt med kommunen, end de har været vant til. De oplever, at kommunen lytter til dem og har klare forventninger til dem – og familierne oplever det som positivt, at der er én indgang til kommunen.
”Vi kan se, at når familierne bliver grundigt udredt, og når der opstår en gensidig tillid mellem koordinatorerne og familierne, så rykker det for alvor i familierne”, siger chefanalytiker Martin Bæksgaard Jakobsen fra Oxford Research.
Børnene trives bedre
Evalueringen viser også, at børnene trives bedre. Af de børn, der har været en del af den helhedsorienterede tilgang i mindst to år, er op imod halvdelen helt sluppet ud det sociale system.
”Der kan være flere årsager til, at vi ser en forbedring i trivslen. Det kan både være et resultat af mere målrettede tilbud, og af at især mødrene får mere overskud i hverdagen til at tage sig af børnene. På den måde smitter indsatsen målrettet forældrene også af på børnene”, siger projektchef Ulf Hjelmar fra VIVE.
Den A.P. Møllerske Støttefond har ydet støtte til Gladsaxe Kommunes videreudvikling af helhedsindsatsen, og fonden har også finansieret denne evaluering.
Nøgleord
Kontakter
Ulf HjelmarProjektchef
Tlf:31550420ulhj@vive.dkLinks
Information om VIVE
VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Social- og Indenrigsministeriet.
Følg pressemeddelelser fra VIVE
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIVE
Frikommuner har sløjfet bureaukrati og fået mere tid til udsatte børn14.1.2021 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere tid sammen med udsatte børn og familier og mindre tid med dokumentation. Det var målet med et frikommuneforsøg, hvor tre kommuner blev undtaget for en række paragraffer på det børnesociale område og i stedet kunne skabe nye og lettere arbejdsgange. Og langt hen ad vejen ser målet ud til at være nået, viser VIVEs evaluering af forsøget.
Ny forsknings- og analysechef i VIVE24.11.2020 11:01:38 CET | Pressemeddelelse
Tidligere direktør i VIVE Mickael Bech vender tilbage og bliver ny forsknings- og analysechef i sundhedsafdelingen.
Kønsskævt arbejdsmarked skaber lønforskelle mellem kvinder og mænd22.10.2020 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedet er kønsopdelt i mandefag og kvindefag. Jo flere af de ansatte i en stilling på arbejdspladsen, der er kvinder, jo lavere er lønnen.
Ny modtagelse af indsatte i fængslerne er endnu ikke i mål5.10.2020 08:37:41 CEST | Pressemeddelelse
En ny systematisk model for at modtage nye indsatte i de danske fængsler er blevet positivt modtaget af både indsatte og ansatte. Modellen har ensartet modtagelsen og målrettet planlægningen af afsoningen på tværs af fængslerne. Tre år efter indførelsen var der dog stadig væsentlige forhindringer for at nå målet med den nye modtagelse. Især fordi de indsatte ofte ikke kan få den indsats, de har brug for.
Tilfredsheden i sager om konflikter ved brud i samlivet er faldet7.9.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter det familieretlige område blev reformeret i 2019, er forældre blevet mindre tilfredse med myndighedernes behandling af sager om brud i samlivet. Problemer med lange ventetider forklarer formentlig en del af udviklingen.
En simpel indsats kan reducere studerendes forbrug af alkohol30.8.2020 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En simpel digital indsats målrettet universitetsstuderende har betydet, at de unge drikker alkohol 17 procent færre gange om måneden. Reduktionen er især sket blandt studerende på første år og blandt mænd. Indsatsen har også ført til en markant reduktion i andelen af unge, der har svært ved at sige nej til alkohol. Og det er ikke gået ud over de unges følelse af at være en del af fællesskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum