Holger Schou Rasmussen lægger ikke skjul på, at han foretrækker en gennemgribende reform af udligningssystemet. En reform, der er tro mod sit oprindelige formål, nemlig at sikre samme velfærd for samme skat i hele landet, frem for et udligningssystem, der som i dag gør forskellene mellem rig og fattig større og større.

”Men jeg er også klar over, at det er en kompliceret øvelse og siger derfor, at hvis den store reform ikke kan nås i denne omgang, så skal vi som minimum adressere det nuværende udligningssystems største absurditeter. Absurditeter, der samlet set betyder, at udligningssystemet i dag tilgodeser en stor del af hovedstadskommunerne og de største provinskommuner på bekostning af en stor gruppe af kommuner i landdistrikterne”, siger Holger Schou Rasmussen.

Som eksempler absurditeterne nævner borgmesteren bl.a.:

Prisen for velfærd

En LO-familie i Lolland Kommune betaler 35.000 kr. mere i skat om året end en tilsvarende familie i Rudersdal. Forskellen er primært en konsekvens af udligningssystemet, hvor det i nogle kommuner ikke længere er muligt at levere gennemsnitlig service for en gennemsnitlig kommuneskat.

Hvad får LO-familien i provinsen for de ekstra penge, de betaler? Og hvordan hænger det sammen med, at landkommuner som Lolland siden kommunesammenlægningen har mistet mere end 50 procent af sine statslige arbejdspladser?

Ældrepleje

I udligningssystemet udløser borgere på over 85 år et tilskud på 134.886 kr., mens en 84-årig udløser 47.809 kr. Teorien er, at de ældste gennemsnitligt er mest plejekrævende. Dette er delvist sandt, men mere præcist er, at det typisk er i de sidste leveår, at plejebehovet er størst.

Gennemsnitslevetiden i Danmark varierer meget. Den er lavest på Lolland og højest i Nordsjælland. På Lolland er gennemsnitsalderen for borgere på plejecentre 82,7 år, med andre ord borgere der er for unge til at udløse den høje udligning, selvom de er de mest plejekrævende borgere i kommunen. Modsat vil der i kommuner med høj levealder være flere raske ældre, der udløser det høje tilskud uden at lægge beslag på kommunal service. Med andre ord gør udligningen, at de ressourcer, der er til rådighed til de mest plejekrævende ældre borgere, varierer voldsomt.

Hvorfor justeres udligningen ikke, så der tages højde for forskellene i middellevetid kommunerne imellem?

Hvor bor de socialt udsatte

I det nuværende udligningssystem er det antagelsen, at de socialt udsatte bor i almene boliger eller udlejede beboelseslejligheder. Det betyder, at der i dag gives udligning til en nybygget almen bolig i Albertslund Kommune med en månedlig husleje på 17.000 kr., mens lejeren i en villa i Horslunde på Lolland med en månedlig leje på 5.000 kr. ikke tæller med i udligningen.

Udviklingen i boligmarkedet har gjort, at mange både almene og private lejemål i de større byer er utilgængelige for socialt udsatte, men boligerne indgår alligevel udligningen. Billige ejer- og lejeboliger i provinsen, der er inden for de socialt udsattes økonomiske rækkevidde, indgår derimod ikke i udligningen.

 

Den fulde liste af absurde eksempler fremgår af Holger Schou Rasmussens brev til stats-, finans- og social- og indenrigsministeren, som er vedhæftet herunder. 

”Kan vi ikke få den store reform, så kan vi nå langt ved en justering af det nuværende udligningssystem. Vi har brug for, at Christiansborg adresserer absurditeterne og dermed de store forskelle på rig og fattig på det kommunale Danmarkskort, som bliver ved med at vokse. Særhederne skal rettes, så udligningssystemet kommer tættere på at gøre det, det er sat i verden for – at sikre samme velfærd for samme skat”, siger Holger Schou Rasmussen.

Vedlagt 

Borgmester Holger Schou Rasmussens brev med bilag til statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen og social- og indenrigsminister Astrid Krag