Udflytningen af statslige arbejdspladser går for langsomt
”Den største samlede udflytning af statslige arbejdspladser nogensinde,” kalder Innovationsminister Sophie Løhde regeringens ambition til Magisterbladet. Men kommunalforsker og forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie-og Journalisthøjskole påstår til gengæld, at indsatsen er så ubetydelig, at der med det nuværende tempo vil gå op til 30 år, før de statslige arbejdspladser er jævnt fordelt i landet.
- Det er bemærkelsesværdigt, at udviklingen har flyttet sig så lidt, siger Roger Buch og forklarer, at en del af udflytningerne reelt set er sket til de større byer i provinsen som fx Aarhus, Viborg og Horsens. Og så er udflytningen nærmest uden betydning. De byer har ikke et balanceproblem. Det har derimod Lolland-Falster, Sønderjylland og Bornholm, siger Roger Buch.
Det er altså heller ikke en indsats, der dominerer billedet i landdistrikterne, forklarer formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Planen har været ambitiøs, men på grund af fortsat centralisering og besparelser på uddannelsesområdet har vi ikke set den positive effekt som forventet. Kommunerne i landdistrikterne har samlet set ingen bemærkelsesværdig gavn fået af udflytningen, men vi roser naturligvis, at man bevæger sig mod at skabe mere balance i hele landet – en udvikling der skal fortsætte, siger han.
Roger Buchs resultater viser, at der i februar i år var udflyttet 4.800 arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen. Til gengæld blev der også oprettet en hel del, og nettoudflytningen fra hovedstaden endte med at være på 1.567 arbejdspladser fra 2. kvartal 2015 til 4. kvartal 2018.
Beregningen viser, at der samlet skal flyttes 22.041 statslige job ud af Region Hovedstaden, hvis der skal skabes balance, der afspejler regionernes størrelse.
Sophie Løhde forklarer, at regeringen med Bedre balance 1 + 2 indtil videre har flyttet mere end 5.500 statslige arbejdspladser og etableret ni nye, lokale uddannelsessteder, der skal gøre det nemmere for unge uden for de store byer at tage en uddannelse. Men Steffen Damsgaard er ikke klar til entydigt at rose regeringens indsat endnu:
- Vi har haft, og har stadig, et klart ønske og en forventning om, at regeringen lancerer endnu en flytteplan, som er mindst lige så omfangsrig som de seneste to planer. Efter en årelang centralisering af arbejdspladser og uddannelsesmuligheder har vi nemlig brug for et fokus, der bidrager til flere job- og uddannelsesmuligheder i landdistrikterne, siger han.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår yderligere flytning af statslige arbejdspladser til provinsen, samt placering af nyoprettede statslige arbejdspladser og institutioner udenfor hovedstadsområdet. Samtidig mener fællesrådet, at flere uddannelsesmuligheder vil kunne bidrage positivt til vækst og udvikling i hele Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, Landdistrikternes Fællesråd, mail cdh@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
Nye sundhedsfællesskaber på vej i landsbyer over hele landet27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asaa, Nørager, Nysted, Bisserup, landsbylaugene Broagerland og Bagenkop. Her vil borgere i de kommende to år sætte ekstra fokus på sundheden og hjælpe flere ind i lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum