V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd
15.3.2026 15:50:58 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.

I slipstrømmen på partiets erhvervsudspil foreslår Venstre nu flere initiativer, der skal forbedre finansieringsmulighederne uden for de større byer.
Et af forslagene, der fremlægges søndag i Jyllands-Posten, er at etablere et partnerskab mellem Finans Danmark, LOPI, Landdistrikternes Fællesråd, Finanstilsynet og den kommende regering. Formålet er at identificere barrierer for långivning i landdistrikterne og definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde.
– Jeg er enig i, at man er nødt til at undersøge finansieringsudfordringerne yderligere, men man skal også komme med flere konkrete forslag til løsninger. Hvis partnerskabet bliver en realitet, bidrager vi gerne med vores viden, herunder om de barrierer, der i dag står i vejen for bosætning og erhvervsudvikling i land- og yderområder, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Ny ret til realkreditlån
Venstre ønsker desuden at indføre en ny ”ret til realkreditlån”, som skal gælde udvalgte steder. Retten skal gælde op til 60 pct. af den offentlige vurdering. For at optjene retten skal lånerne være bankgodkendt til en relevant standardfinansiering.
– Alt for mange i landdistrikterne har svært ved at få et realkreditlån, selvom boligen er inden for budgettet og økonomien er sund. Derfor er det et godt skridt, at Venstre vil sikre flere adgang til realkreditfinansiering på rimelige vilkår, og jeg er spændt på, hvordan man vil realisere forslaget med en konkret lånegaranti.
- Men det er samtidig afgørende, at man også kan få den resterende finansiering, ud over de 60 pct., så hele finansieringen af boligkøbet er mulig, siger Steffen Damsgaard.
Venstre foreslår samtidig at fjerne tinglysningsafgiften på boliger til under én million kroner.
– Vi har længe arbejdet for at få fjernet de samlede tinglysningsomkostninger på de billigere boliger. Det vil gøre det mere attraktivt at købe disse boliger og mindske de samlede omkostninger ved et boligkøb. Samtidig kan det hjælpe flere med at realisere drømmen om en bolig på landet, siger formanden.
Derudover foreslår Venstre at oprette et særligt landdistriktskontor under Finanstilsynet, samt indføre en udvidelse af Finanstilsynets mandat, så der i højere grad skeles til vækst, konkurrenceevne og udvikling i hele landet i deres arbejde.
– Havde vi haft en mere balanceret udvikling i arbejdspladser og bosætning i hele landet, ville behovet for særlige finansieringstiltag være mindre. Men i mange landsbyer og landområder er det i dag ekstra svært – eller direkte umuligt – for potentielle boligkøbere at låne til både boligkøb og renovering.
– Derfor bakker vi op om Venstres forslag om bedre lånemuligheder i hele landet. Kombineret med en styrkelse af ordningen for statsgaranti på boliglån, som Socialdemokratiet senest har foreslået, vil det øge viften af muligheder og forhåbentlig give alle med orden i økonomien adgang til finansiering, og bidrage til en positiv udvikling for bolighandler på landet, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum