Udbrud af fugleinfluenza ved Flensborg fører til restriktioner for fjerkræejere i det sønderjyske
Et udbrud af fugleinfluenza i en stor besætning af gæs i Nordtyskland rykkede i ugens løb nordpå til en anden gåsebesætning, der ligger tæt ved Flensborg fjord. Begge besætninger med i alt 18.000 gæs er nu aflivet. Fødevarestyrelsen er i tæt kontakt med de tyske myndigheder for at koordinere indsatsen.
- Selvom der er tale om et udbrud i Tyskland, så får det følger i grænselandet, for vi skal indføre restriktioner for alle fjerkræejere i en radius på 10 km. fra udbrudsstedet af hensyn til smittebeskyttelse. Der er to mindre danske kyststrækninger, der ligger inden for zonen. Her skal hobbyavlere nu registrere deres fjerkræhold og de har forbud mod at flytte æg og fugle de kommende fire uger, siger veterinær udviklingschef Sten Mortensen, Fødevarestyrelsen.
Der er ikke registreret virksomheder, som producerer æg- eller fjerkræ i området. Restriktionszonen kan dog medføre, at visse lande uden for EU i en periode vil takke nej til æg og fjerkræ fra virksomheder i Aabenraa og Sønderborg kommuner. Restriktionerne forventes ophævet den 18. august. Danmarks status som fugleinfluenza-frit land bliver ikke påvirket af restriktionszonen.
Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at der er øget risiko for nye udbrud i Danmark som følge af udbruddet i Tyskland.
- Vi finder løbende fugleinfluenza i de vilde fugle. De seneste fund er suler, der er fundet døde på hele den jyske vestkyst. Selvom sulerne var ramt af fugleinfluenza, så er der er ikke tegn på, at smitten har spredt sig til fugle inde i landet, slutter Sten Mortensen.
De to udbrud i Tyskland viser, at fjerkræejere stadig skal være yderst opmærksomme på smittebeskyttelse. Sygdommen kan blive spredt via vilde fugle, fugleafføring og døde fugle og blive bragt ind i fjerkræindhegninger når deres ejere går ind til dyrene. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen fjerkræejerne at være omhyggelige med indhegning og med rengøring af tøj og støvler, før de går ind til fuglene.
Bekendtgørelse og kort med rest rektionszoner
Se regler, der gælder i zonerne
Yderligere oplysninger
Fødevarestyrelsens pressetelefon 22 84 48 34
Nøgleord
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Nu kan du få hestepas på mobilen10.4.2024 14:05:30 CEST | Nyhed
Fødevarestyrelsen har gjort det lettere for ryttere at vise hestepas
Viden og vejledning skal bremse voksende problem med norovirus, også kaldet roskildesyge9.4.2024 08:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Selvom norovirus er skyld i en meget væsentlig del af de fødevarebårne sygdomsudbrud, så er der fortsat usikkerhed om håndteringen af risici blandt køkkenchefer og medarbejdere. Det viser en kontrol- og vejledningskampagne, som Fødevarestyrelsen har gennemført i restauranter, køkkener og butikker, der leverer færdiglavet mad.
Er du klar til at blive katteejer?3.4.2024 13:48:00 CEST | Nyhed
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med flere danske organisationer udviklet webportalen ’Klar til kat’ med en række gode råd til katteejere og dig, der overvejer at blive det.
Forskere modtager 1,5 mio. kr. fra Danmarks 3R Center til metoder, der skal begrænse brug af forsøgsdyr14.3.2024 10:35:25 CET | Nyhed
Forskning i brug af kikkertkirurgi, kunstigt væv og AI-overvågning skal medvirke til at reducere brug af forsøgsdyr og lindre forsøgsdyrs smerte.
Fjerkræbesætninger på Sjælland og i Jylland er ramt af fugleinfluenza4.2.2024 15:10:07 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har søndag erklæret udbrud af fugleinfluenza i en kalkunbesætning i Sydvestsjælland samt en besætning med høns i Sønderjylland. Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen indleder søndag det store arbejde med at aflive i alt ca. 62.000 dyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum