Forskere modtager 1,5 mio. kr. fra Danmarks 3R Center til metoder, der skal begrænse brug af forsøgsdyr
14.3.2024 10:35:25 CET | Fødevarestyrelsen | Nyhed
Forskning i brug af kikkertkirurgi, kunstigt væv og AI-overvågning skal medvirke til at reducere brug af forsøgsdyr og lindre forsøgsdyrs smerte.

Forsøgsdyr indgår stadig i forskningen – om end i mindre omfang end tidligere år. I Danmark er brug af forsøgsdyr under skarp kontrol og først tilladt efter godkendt ansøgning. Men sideløbende med forskning i sygdomme og medicinske behandlinger bliver der også gjort et stort arbejde for at reducere og effektivisere brugen af forsøgsdyr. Hvert år modtager Danmarks 3R-Center projekter til vurdering, der kan føre forskningen videre uden eller med færre forsøgsdyr. Danmarks 3R-Centers primære formål er at reducere brug af forsøgsdyr, og centret har netop udvalgt tre projekter, som hver har modtaget 0,5 mio. kr. i støtte til forskning og udvikling:
Kikkert erstatter kirurgi:
Grise gennemgår normalt et større kirurgisk indgreb med risiko for komplikationer og efterfølgende heling, når de indgår i forskning i urinvejssygdomme. Forskere vil nu afdække mulighederne for udføre samme forsøg med metoder, som medfører mindre smerte og stress for grisene. Den alternative metode bygger på kikkertteknologi, hvor bakterier føres ind i grisens nyrebækken via urinrøret.
Kunstig intelligens skal forkorte tiden for forsøgsdyr:
Når forskere får tilladelse til at arbejde med forsøgsdyr, har de pligt til at overvåge dyrene og begrænse deres lidelser mest muligt – herunder også den tid de medvirker i forsøget. Nu vil forskere teste AI-baseret overvågning af forsøgsmus, fordi mus ofte vil skjule smerte, ubehag og stress, når de bliver inspiceret af mennesker. Med kameraovervågning og AI-registrering af musenes adfærd forventer forskerne at kunne sikre en hurtigere afslutning af musenes medvirken i forsøg, et reduceret forbrug af forsøgsdyr samt øget kvalitet i forsøgene.
Kunstigt væv sparer dyreliv og begrænser forbrug af antibiotika:
Urinvejsinfektioner rammer op mod hver femte hospitalspatient i EU. Med brug af kunstigt væv, som svarer til menneskelige blærer, vil forskerne øge forståelsen for sygdomsudvikling og bakteriernes smitteveje. Deres mål er at udvikle metoder, der kan erstatte brug af forsøgsdyr til udvikling af nye typer antibiotika til behandling af urinsvejsinfektion.
Se mere om arbejdet med at udvikle alternativer til forsøgsdyr på Danmarks 3R Center
Læs mere om de tre projekter, som har modtaget forskningsstøtte fra Danmarks 3R Center
Om Danmarks 3R-Center
Danmarks 3R-Center blev oprettet 4. juni 2013 af fødevareministeren i et unikt samarbejde mellem medicinalvirksomheder og dyreværnsorganisationer. Bidragydere til centret er Lundbeck, Novo Nordisk, DOSO og Dyrenes Beskyttelse. Her har man fokus på alternativer til dyreforsøg og på at skabe bedre forhold for forsøgsdyr. Navnet på centeret kommer af de engelske udtryk replacement, reduction og refinement.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum