Ud at sejle? Tjek speedbådens eller vandscooterens ansvarsforsikring
Med fuld gang i foråret stiger også aktiviteterne hos sejlerfolket rundt omkring i landets lystbådehavne. Forberedelserne handler meget om klargøring af båden. Gælder det speedbåde med en skroglængde på op til 15 meter, vandscootere og lignende lystfartøjer, skal ansvarsforsikringen også tjekkes.
- Uden en forsikring kan en skade på andre og deres ting udløse et stort, personligt erstatningskrav. Af samme grund er det lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring, lyder det fra forsikringsekspert Anne Garde Slothuus i Forsikringsoplysningen.
I maj 2018 ændrede man Søfartsloven og gjorde ansvarsforsikringen lovpligtig for bl.a. vandscootere. Tidligere var det frivilligt og op til en selv, hvordan man ønskede at forsikre sig. Men efter nogle frygtelige ulykker i Københavns Havn, valgte man at ændre loven og gøre ansvarsforsikringen lovpligtig for visse lystfartøjer.
- Samtidig etablerede forsikringsbranchen garantifonden, FSV, der dækker skader forvoldt af netop uforsikrede eller ukendte speedbåde op til 15 meters skroglængde samt vandscootere og lignende hurtige fartøjer, siger Anne Garde Slothuus og tilføjer, at der ifølge loven også følger et objektivt ansvar for personskade og tab af forsørger samt bedre mulighed for at konfiskere fartøjet.
Med objektivt ansvar menes, at ejeren eller føreren af fartøjet er ansvarlig, selv om der er tale om et hændeligt uheld, og det vil sige, uden at man har skylden for den skade, der er påført andre.
Garantifonden FSV skønner, at der er op imod 50.000 forsikringspligtige lystfartøjer i Danmark. De forsikringsselskaber, der er medlemmer af FSV, havde medio 2022 tegnet knap 40.000 ansvarsforsikringer. Der er derfor skønsmæssigt ca. 10.000 lystfartøjer, der ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt: Birgitte Hougaard, presserådgiver, F&P, Tlf: 41 91 91 19
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Alvorlig tørke kan være på vej – hvordan er du dækket mod skader?8.5.2025 11:14:11 CEST | Pressemeddelelse
Tørkeindekset er på vej op ifølge DMI. Læs her hos Forsikringsoplysningen, hvordan du skal forholde dig, hvis tørken bliver langvarig og forårsager skader på din bolig.
Cykeltyvene plager fortsat hovedstaden2.5.2025 09:54:35 CEST | Pressemeddelelse
København er stadig i 2025 den by i Danmark, hvor der bliver stjålet flest cykler, både totalt og forholdsmæssigt. F&P – forsikrings- og pensionsbranchen hilser derfor velkomment, at Justitsministeriet ønsker et samarbejde om at oprette et digitalt cykelejerregister, der skal dæmme op for tyverierne.
Odsherred har flest indbrud i Region Sjælland30.4.2025 10:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Odsherred har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Sjælland, mens Lolland og Greve følger efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen arbejder lige nu med bl.a. politi og Justitsministeriet om et digitalt register over alle tyvekoster.
Norddjurs og Syddjurs topper indbrudsstatistikken i Midtjylland29.4.2025 13:40:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne Norddjurs og Syddjurs ligger øverst på listen over kommuner med flest indbrud pr. indbygger i Region Midtjylland, mens Ikast-Brande følger tæt efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Gentofte topper igen listen over flest indbrud i Region Hovedstaden29.4.2025 12:54:31 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne Gentofte og Helsingør har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Hovedstaden, mens Hørsholm indtager tredjepladsen. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen samarbejder i øjeblikket med bl.a. politiet og Justitsministeriet om et digitalt register over tyvekoster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum