Cykeltyvene plager fortsat hovedstaden
København er stadig i 2025 den by i Danmark, hvor der bliver stjålet flest cykler, både totalt og forholdsmæssigt. F&P – forsikrings- og pensionsbranchen hilser derfor velkomment, at Justitsministeriet ønsker et samarbejde om at oprette et digitalt cykelejerregister, der skal dæmme op for tyverierne.

3653 cykler blev der stjålet i København i løbet af de første tre måneder af 2025. Det svarer til, at der blev stjålet 548 cykler pr 100.000 indbyggere, og dermed er København med afstand den by, hvor man som cyklist har størst risiko for at miste sin cykel. Det viser den nyeste opgørelse fra F&P på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Selv om stigningen i forhold til samme periode sidste år er beskedne to procent, så viser stigningen, at koden til at stoppe cykeltyvene endnu ikke er knækket.
- Det er uholdbart og voldsomt irriterende for københavnerne, at de ikke kan have deres cykel i fred. Cyklen er for rigtig mange i hovedstaden et uundværligt transportmiddel i det daglige, så det er helt nødvendigt med tiltag, der kan begrænse cykeltyverierne, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
Umiddelbart efter København følger Frederiksberg med 448 stjålne cykler pr 100.000 indbyggere i årets første tre måneder, og det er en stigning på 23 procent i forhold til samme periode året før.
Cykeltyverierne er en plage flere steder i landet, og derfor har justitsministeriet foreslået, i samarbejde med F&P, Forbrugerrådet Tænk og Cyklistforbundet, at oprette et digitalt cykelejerregister, der skal dæmme op for cykeltyverierne.
- Det gælder om at gøre livet svært for cykeltyve og hælere og gøre livet let for politiet. Og der er faktisk gjort en del fra politisk side i løbet af det seneste år, siger Pia Holm Steffensen og fortsætter:
- Siden årsskiftet har politiet f.eks. fået lov at foretage cykelrazziaer og tjekke, om cyklister kører på en stjålet cykel, og et digitalt cykelejerregister er næste skridt. Med det kan du nemt tjekke, om en cykel er stjålet eller ej og dermed undgå at blive hæler. Så vi glæder os meget over samarbejdet med justitsministeriet, Forbrugerrådet Tænk og Cyklistforbundet om at oprette registret.
Der blev i løbet af 2024 stjålet 17.380 cykler i København. Både i 2023 og i 2024 blev der på landsplan stjålet flere end 48.000 cykler.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Vedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Ambitiøst udspil fra regeringen om EU-formandskabsprioriteringer.19.6.2025 13:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Mere europæisk forsvar, afbureaukratisering, grøn omstilling, øgede investeringer i EU og en styrkelse af konkurrenceevne er de omdrejningspunkter, som den danske regering lægger op til at have fokus på ved det nærtstående EU-formandskab. Det er korrekt prioriteret, men det er resultaterne, regeringen vil blive målt på, lyder det fra F&P.
Vil du køre ø-taxi på Fur, så tjek din forsikring først18.6.2025 12:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Fur er blevet undtaget taxiloven, så private kan køre taxi på øen. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
Vil du køre privat ø-taxi, så tjek din forsikring først18.6.2025 12:52:43 CEST | Pressemeddelelse
Nekselø og Sejrø er blevet undtaget taxiloven, så private kan køre taxi på øerne. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
Vil du køre ø-taxi på Endelave, så tjek din forsikring først18.6.2025 12:52:11 CEST | Pressemeddelelse
Endelave er blevet undtaget taxiloven, så private kan køre taxi på øen. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
Vil du køre ø-taxi på Orø, så tjek din forsikring først18.6.2025 10:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Orø er blevet undtaget taxiloven, så private kan køre taxi på øen. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer F&P - forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum