Alvorlig tørke kan være på vej – hvordan er du dækket mod skader?
Tørkeindekset er på vej op ifølge DMI. Læs her hos Forsikringsoplysningen, hvordan du skal forholde dig, hvis tørken bliver langvarig og forårsager skader på din bolig.

Efter to rekordvåde år i 2023 og 2024, har de første fire måneder af 2025 været usædvanligt nedbørsfattige, ifølge DMI.
DMI udsendte i går tørkeindeks og en opdateret månedsprognose, der peger på risiko for landsdækkende tørkedøgn, svarende til at landstallet for tørkeindeks er mindst 9 på en skala, hvor 10 er det højeste, allerede i slutningen af maj. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, DMI har indhentet data.
- Jorden kan snart blive meget tør, og vi har tidligere set, at husfundamenter nogle steder i landet slog revner på grund af tørke. Forsikringen dækker desværre typisk ikke tørkeskader på huset, men det betyder ikke, at man står uden hjælp fra sit forsikringsselskab, siger Anne Garde Slothuus, forsikringsekspert hos Forsikringsoplysningen.
Tørkeskader bliver ligesom stormflodsskader dækket af Naturskaderådet, og skal anmeldes til Naturskadebasen.dk senest to måneder efter, skaden er opstået. Men ordningen bliver håndteret af forsikringsselskaberne og det er dem, der undersøger skadestedet ud fra myndighedernes forskrifter, for at konstatere og konkludere, om der har været tørke.
- Derfor kan man altid henvende sig til sit forsikringsselskab og få vejledning og gode råd til, hvordan man anmelder en mulig tørkeskade, og hvordan man skal forholde sig, når skaden er sket, siger Anne Garde Slothuus.
Naturskaderådets tørkeordning dækker udelukkende væsentlige skader på bygninger – ikke indbo.
- Og så skal man huske, at når man opdager skaden eller skaderne, har man pligt til at begrænse dem – f.eks. at afstive, understøtte og afdække bygninger og fundamenter, siger Anne Garde Slothuus.
Hun peger samtidig på at være forsigtig med åben ild.
- Der er endnu ikke afbrændingsforbud, men i takt med, at jord og planter bliver tørrere, skal man være ekstra forsigtig med grillen og ukrudtsbrænderen, siger Anne Garde Slothuus.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkLinks
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Ambitiøst udspil fra regeringen om EU-formandskabsprioriteringer.19.6.2025 13:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Mere europæisk forsvar, afbureaukratisering, grøn omstilling, øgede investeringer i EU og en styrkelse af konkurrenceevne er de omdrejningspunkter, som den danske regering lægger op til at have fokus på ved det nærtstående EU-formandskab. Det er korrekt prioriteret, men det er resultaterne, regeringen vil blive målt på, lyder det fra F&P.
Vil du køre ø-taxi på Fur, så tjek din forsikring først18.6.2025 12:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Fur er blevet undtaget taxiloven, så private kan køre taxi på øen. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
Vil du køre privat ø-taxi, så tjek din forsikring først18.6.2025 12:52:43 CEST | Pressemeddelelse
Nekselø og Sejrø er blevet undtaget taxiloven, så private kan køre taxi på øerne. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
Vil du køre ø-taxi på Endelave, så tjek din forsikring først18.6.2025 12:52:11 CEST | Pressemeddelelse
Endelave er blevet undtaget taxiloven, så private kan køre taxi på øen. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
Vil du køre ø-taxi på Orø, så tjek din forsikring først18.6.2025 10:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Orø er blevet undtaget taxiloven, så private kan køre taxi på øen. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer F&P - forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum