Norddjurs og Syddjurs topper indbrudsstatistikken i Midtjylland
Kommunerne Norddjurs og Syddjurs ligger øverst på listen over kommuner med flest indbrud pr. indbygger i Region Midtjylland, mens Ikast-Brande følger tæt efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Med 128 indbrud pr. 100.000 indbyggere er Norddjurs den forholdsmæssigt mest indbrudsplagede kommune i regionen i 1. kvartal 2025. Syddjurs følger med 102, mens Ikast-Brande ligger på 100.
Opgørelsen pr 100.000 indbyggere er brugt for at kunne sammenligne kommuner på tværs af indbyggertal.
– Selv om regionen har oplevet et generelt fald i antallet af indbrud, har flere kommuner i Midtjylland desværre oplevet en stigning. Det er ofte kommuner med spredt bebyggelse og fritliggende boliger, som tiltrækker indbrudstyve, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P.
Særligt Norddjurs har oplevet en kraftig stigning: Her er antallet af indbrud steget med 26 tilfælde i forhold til kvartalet før – en stigning på 124 procent. Også Syddjurs har oplevet en stigning på 20 tilfælde, svarende til 80 procent.
– Det er måske ikke mange i antal, men det tiltrækker alligevel opmærksomhed, når stigningen er markant. Det kan ofte være organiserede grupper, der i en periode retter deres opmærksomhed mod specifikke områder, så derfor svinger indbrudstallene også meget over tid lokalt, siger Pia Holm Steffensen.
Der er dog også lyspunkter: Selv om Ikast-Brande ligger i den tvivlsomme top over indbrud, så har kommunen alligevel haft markant fald i indbrud sammenlignet med kvartalet før.
Men trods en generelt faldende tendens over tid, ligger Danmark fortsat højt i en europæisk sammenligning.
– Vi har stadig dobbelt så mange indbrud som f.eks. Holland. Derfor er vi i F&P med i et samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, Justitsministeriet og Rigspolitiet om at udvikle et digitalt register over tyvekoster, som skal gøre det sværere at omsætte stjålne genstande, siger Pia Holm Steffensen.
5 gode råd mod indbrud:
- Gode låse og sikre vinduer: Sikring af døre og vinduer og solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Se på din bolig med tyvens øjne, så du finder de svage steder, inden tyven gør det.
- Tilslut dig Nabohjælp: Hent Nabohjælps app og dan netværk med naboerne. På den måde kan I gøre jeres område trygt og fri for indbrud.
- Hils på fremmede: Sig hej til fremmede på din vej. Ser du biler, der ikke hører til, og som ser ud til at lede efter noget, så spørg, om du kan hjælpe med noget. Tyve kan ikke lide opmærksomhed!
- Hæk og hegn: Sørg for at tyven ikke kan bruge hæk, hegn og buskads som dække for indbrud. Naturlige overvågning fra naboer og folk, der går forbi på fortovet, er et godt supplement til sikre døre, vinduer.
Lys og alarmer: Timerstyret indendørslys, sensorstyret udendørslys og lydalarmer kan supplere indbrudssikre døre og vinduer.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Vedhæftede filer
Links
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Gentofte topper igen listen over flest indbrud i Region Hovedstaden29.4.2025 12:54:31 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne Gentofte og Helsingør har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Hovedstaden, mens Hørsholm indtager tredjepladsen. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen samarbejder i øjeblikket med bl.a. politiet og Justitsministeriet om et digitalt register over tyvekoster.
Assens topper indbrudsstatistikken i Region Syddanmark29.4.2025 11:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Assens Kommune ligger øverst på listen over kommuner med flest indbrud pr indbygger i Region Syddanmark, mens Faaborg-Midtfyn følger efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Rekord: 80.000 danskere arbejder efter folkepensionsalderen21.4.2025 12:58:07 CEST | Pressemeddelelse
I morgen tirsdag skal Folketinget igen træffe beslutning om velfærdsaftalen, som denne gang hæver folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. De seneste års udvikling viser da også en markant stigning i danskere, der arbejder frem til – og efter – folkepensionsalderen.
Nye tal: Region Syddanmark har flest skader efter skybrud i 202411.4.2025 11:12:16 CEST | Pressemeddelelse
2023 var det vådeste år nogensinde, og 2024 følger lige efter. Nu viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, at Region Syddanmark indtager en tvivlsom førsteplads blandt alle regioner i antal skybrudsskader.
Regeringens psykiatriplan – en nødvendig plan for et nødlidende område8.4.2025 11:36:39 CEST | Pressemeddelelse
Godt at der er politisk fokus på at styrke psykiatrien. Det mener forsikrings- og pensionsbranchen, der længe har mærket, at den offentlige psykiatri er under alvorligt pres og gennem de seneste år, har hjulpet tusindvis af danskere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum