Ubemandede butiksløsninger: Redningskransen til de små lokalsamfund
Energikrisen og den stigende inflation ruller hen over landet for fulde kraft. Flere dagligvarebutikker har valgt at reducere åbningstiderne, og nogle er endda nødsaget til at dreje nøglen om. Derfor har det aldrig været mere nødvendigt med nye innovative ideer som Retail360 Box Solutions, der står bag et koncept af ubemandede butikker.
Retail360 Box Solutions, som blev grundlagt i 2022 af Mads Lynge Laursen og Michael Hansen, tilbyder en komplet butiksløsning med indgangssystem, overvågning, alarm, kassesystem samt inventarløsninger.
Mads Lynge Laursen, CEO og medstifter, udtaler følgende:
”Vi oplever en stor og stigende interesse lige nu. Alene i sidste uge åbnede vi tre ubemandede butikker. Vi kan være med til at redde de små butikker ude i lokalsamfundene og give lokalbefolkningen gode indkøbsmuligheder. Butikkerne kan fungere som 100% ubemandede eller som en hybrid, hvor man i ydertimerne kan have butikken ubemandet”.
En styrkelse af lokalsamfundene
Det er efterhånden ikke et sjældent syn, at flere og flere butikker står tomme hen i gågader og butikscentre. Det er især i yderområderne, at flere butikker har set sig nødsaget til at lukke på grund af høje driftsomkostninger og manglende arbejdskraft.
Den 13. januar 2023 slog den nordsjællandske landsby, Uvelse, dørene op til en ubemandet købmandsbutik med op til 500 varenumre med hjælp fra Retail 360 Box Solutions. Niels Frølich Nilsson, som kommer til at være den daglige bestyrer af butikken, udtaler:
”Vi havde for nogle år tilbage en købmand i byen, som var nødsaget til at lukke. Siden har lokalbefolkningen efterspurgt en ny dagligvarebutik, da de har skullet køre 5 km til nærmeste butik for en liter mælk og rugbrød, som har været vanskeligt – især for den ældre målgruppe”.
De 1.000 indbyggere i Uvelse har således nu fået en ny og innovativ mulighed for indkøb tæt på deres bopæl døgnet rundt. Den efterspurgte, ubemandede døgnbutik er beliggende på Uvelse Byvej 1, 3550 Slangerup.
Ubemandede butikker giver driftsoptimeringer
Med Retail360 Box Solutions kan der med én enkel investering sikres indkøbsmuligheder for lokalbefolkningen, som kan være alt fra en kiosk, blomsterbutik, genbrugsbutik eller noget helt fjerde.
”Den ubemandede butiksløsning kan gøre hverdagen nemmere og hjælpe med at få driften til at hænge sammen. Samtidig er der mulighed for at holde butikken døgnåbent, som kan give en god indtjening og være med til at redde købmændene i de små lokalsamfund”, lyder det fra Mads Lynge Laursen, som fortæller, at butikkerne kan fungere ved hjælp fra frivillig arbejdskraft fra en lokal borgerforening eller som satellitbutik for en anden forretning, som sørger for opfyldning af varer og rengøring.
En trend med enorm relevans
Ubemandede butikker er en trend, som ser ud til at fortsætte langt ud i fremtiden. De kan være løsningen på nogle af de økonomiske problemer, som samfundet netop står overfor lige nu og skabe grobund for iværksætteri og innovative løsninger.
”Lige nu åbner vi cirka 10-15 butikker om måneden, en tendens, som, vi forventer, vil vare hele 2023. Så vi har travlt, men der er altid mulighed for flere etableringer”, afslutter Mads Lynge Laursen.
Retail 360 Box Solutions forventer således en endnu større interesse de næstkommende måneder, hvor konceptet kan være behjælpeligt med at holde småsamfundene oven vande med nye indkøbsmuligheder.
Kontakter
Mads Lynge LaursenCEO & medstifterRetail 360 Box Solutions
Tlf:25616655ml@retail360.dkBilleder
Information om Partnertekst
Følg pressemeddelelser fra Partnertekst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Partnertekst
Montus Business Academy: Vores Excel kurser forstærker dine kompetencer3.2.2023 12:39:38 CET | Pressemeddelelse
Excel er en grundpille i de fleste virksomheder. Du vil uanset din stilling næsten altid støde på brugen af Excel. Bliv stærkere i Excel med et kursus hos Montus Business Academy.
Sådan får du mere tid i hverdagen med måltidskasser31.1.2023 13:09:47 CET | Pressemeddelelse
At købe mad udefra er en stigende trend, der har bredt sig landet over de seneste år. Den store appel er, at du sparer tid på madlavningen og indkøbene i dagligdagen, og det er nemt og bekvemt at få mad lige til døren. Måltidskasser, som står i kontrast til takeaway, er med på bølgen og er svar på danskernes efterspørgsel.
Cryosauna vinder frem som alternativ behandlingsmetode27.1.2023 10:56:24 CET | Pressemeddelelse
Cryosauna, som er en behandlingsmetode, hvor kroppen bliver udsat for lave temperaturer i 3 minutter, er blevet mere populær som alternativ behandlingsmetode.
Azets hjælper virksomheder med interim controllers28.12.2022 14:05:51 CET | Pressemeddelelse
Azets tilbyder virksomheder at få fat i en medarbejder, der kan hjælpe, hvad angår regnskab, økonomi og HR. Med interim medarbejdere behøver virksomheder ikke ansætte en ny medarbejder, men kan få en kompetent fagperson ud, der kan hjælpe i relevante perioder.
Shaping New Tomorrow: Nu også klar til at erobre kvinders garderobe22.12.2022 08:51:40 CET | Pressemeddelelse
Ambitionerne om at skabe et internationalt brand, som mænd verden over har taget til sig, tog sin begyndelse i 2015. Hvad der startede med tre kammerater og en vision om at nytænke klassisk herretøj, har Shaping New Tomorrow udvidet sin kollektion, så også kvinder kan iklæde sig deres produkter. De kalder den: Women Of Tomorrow.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum