Tvangsadoptioner sker med udgangspunkt i barnets tarv - ikke i økonomi

DR kæder tvangsadoptionerne i Lolland Kommune sammen med et "sparekatalog", som Lolland Kommunes administration forelagde byrådet i august 2018. Af et af forslagene i sparekataloget fremgår det, at kommunen i 2022 med fem tvangsadopioner kan spare fire millioner kr.

Man kan derved få det indtryk, at adoptionerne er økonomisk motiverede, men det er ikke korrekt, eftersom der ikke var politisk opbakning til forslaget, som DR refererer til.

Kasper Roug, formand for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune, siger:

"Sparekataloget, som DR henviser til, er et bruttokatalog med alle de mulige spareforslag på børne- og skoleområde til brug for budgetforhandlingerne. Det betyder, at der er politisk opbakning til nogle forslag, mens andre forslag falder. Og lige præcis forslaget om at spare penge gennem tvangsadoptioner stemte vi ikke igennem, netop fordi vi i første række vil lægge barnets tarv til grund for en tvangsadoption", siger Kasper Roug.

"Tvangsadoptioner er et voldsomt indgreb, som kun kommer i brug i de særlige tilfælde, hvor et barn ellers kan se frem til at være anbragt hele livet. Her kan en adoption skabe ro om barnet på en helt anden måde end en anbringelse. Det handler helt grundlæggende om, at adoption er en mulighed for at give børnene de bedste betingelser for et godt liv, og det siger sig selv, at vi her skal tage udgangspunkt i barnet og ikke i kroner og ører - og det gør vi", siger Kasper Roug.