TRAFIKDAG FOR HELE FAMILIEN: Mød Bamse betjent og vind cykelhjelme til hele klassen
15.10.2019 08:57:42 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Tag et cykelkørekort på cykelbanen. Leg i den oppustelige politibil. Eller hvad med at tage en selfie sammen med Bamse Betjent? Lørdag den 26. oktober klokken 11-14 er der trafikdag for hele familien på Lilletorv i Nykøbing.
Det er Børnenes Trafikskole, der sammen med Guldborgsund Kommune og Vores Nykøbing står bag arrangementet. Og dagen byder på mange aktiviteter, der sætter fokus på trafiksikkerhed på en sjov og underholdende måde.
Alle elever fra 0.-3. klasse i Guldborgsund har i løbet af uge 43 haft besøg af Børnenes Trafikskole og lært om, hvordan man færdes sikkert i trafikken. Lørdagens arrangement er således afslutningen på en uge i trafiksikkerhedens navn.
Eleverne har som en del af trafikugen fået tjekket deres egne cykler for reflekser, lygter og andet trafiksikkerhedsudstyr. Og tjeklisten for deres cykel kan de til lørdagens arrangement bruge som et lod i konkurrencen om at vinde et sæt cykelhjelme til hele klassen. Det er også lørdag, at Simon Hansen, formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, overrækker en donation til skolernes skolepatruljer. Det er Børnenes Trafikskole og Vores Nykøbing, som sammen har stået for indsamlingen til donationen.
”Jeg glæder mig rigtig meget til en hyggelig dag med et vigtigt indhold. Jeg håber, at rigtig mange børn og deres familier har lyst til at være med en til kreativ afslutning på trafiksikkerhedsugen,” siger Simon Hansen.
Program:
11-14:
Aktiviteter og leg: Cykelbane med cykelkørekort, uddeling af reflekser og refleksveste, legeområde mm.
11.30:
Børnenes Trafikskole fortæller om trafikugen og trafiksikkerhed
11.45:
Simon Hansen, formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget overrækker donationen til elevernes skolepatruljer
12.00:
Mød Bamse Betjent: Tag et billede, få en krammer, en high-five eller en autograf fra Bamse Betjent
12.30:
Der trækkes en vinder af konkurrencen om cykelhjelme til klassen
14.00:
Tak for i dag
Kontakter
For yderligere information om arrangementet kontakt venligst Pernille Tuxen, Center for Børn & Læring, Guldborgsund Kommune, mobil: 2518 0069.
Billeder


Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning10.3.2026 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed
Guldborgsund Kommune inviterer til et brag af en seniorfest9.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Guldborgsund og er du 67 år eller derover, er du inviteret med, når kommunen den 27. maj slår teltdugen op til en gratis sommerfest.
GULDBORGSUND:DOX viser de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland5.3.2026 14:21:56 CET | Pressemeddelelse
Nu er der dokumentarfilm i verdensklasse - lige her i Guldborgsund Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
