Too Good To Go iværksætter ungdomsskolehold med fokus på madspild
8.3.2022 08:00:00 CET | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse foretaget af Epinion for Too Good To Go viser, at næsten en tredjedel af den yngre aldersgruppe mangler information om, hvordan de kan reducere madspild. Samtidig er det de unge, der har Danmarks største madspild. Det til trods for at de unge er Danmarks mest klimabevidste generation ifølge Concitos Klimabarometer fra 2020.
Derfor styrker Too Good To Go nu indsatsen overfor børn og unge gennem samarbejder med landets kommuner, hvor de vil facilitere ungdomsskolehold, der skal lære de unge at lave god mad og mindske deres madspild.
“Vi ved, at de unge har en interesse for at lave mad, men at de mangler viden og tryghed i forhold til at lave mad ud fra de madvarer, de allerede har i køleskabet. Derfor vil vil sørge for, at de unge allerede i en tidlig alder får nogle gode madvaner og de rette værktøjer til at undgå madspild, så de er klædt på, til når de flytter hjemmefra. Kompetencer og viden er altafgørende for at undgå madspild - og det er netop det, vi vil give dem,” udtaler Heidi Boye, der er landechef for Too Good To Go i Danmark.
Ungdom uden madspild
Ungdomsskoleholdene, der går under navnet “Ungdom uden Madspild”, har fokus på at bruge resterne, og derfor vil der typisk laves mad ud fra indholdet af Too Good To Go-lykkeposer. Samtidig vil der være fokus på at bruge sanserne samt at lære de unge helt grundlæggende køkkenteknikker til at lave velsmagende måltider. Man behøver derfor ikke at være en haj i køkkenet, så længe man bare har interessen og har mod på at lære.
Det er Frederik Knudsen, undervisningsansvarlig hos Too Good To Go, der står i spidsen for ungdomsforløbene, men på sigt vil der blive oplært en række undervisere i de forskellige kommuner, der kan undervise de unge i madspild.
Skal udvides til landets 98 kommuner
Første kommune til at igangsætte ungdomsskolehold om madspild er Holbæk Kommune, der kørte testforløb i januar. På sigt har Too Good To Go en ambition om at udrulle ungdomstilbuddet til alle landets 98 kommuner, så alle unge kan få de rette værktøjer til at undgå madspild. Udover Holbæk kommune, har Too Good To Go også allerede en aftale med Frederiksberg kommune og Fredensborg Kommune i hus.
Det er ikke første gang, at Too Good To Go henvender sig til de unge med målet om at give dem gode madspildsvaner i en tidlig alder. Too Good To Go har de sidste to år afholdt madspildsskoler i efterårsferien i samarbejde med Arla og Arla Fonden, hvor hele familien kunne få redskaber til at undgå at smide mad i skraldespanden. Derudover har Too Good To Go udviklet undervisningsmateriale i samarbejde med bl.a. Gyldendal.
Interesserede kommuner kan kontakte Too Good To Go på undervisning@toogoodtogo.dk
Fakta om madspild
- 814.000 tons mad går hvert år til spilde i Danmark (Miljøstyrelsen, 2021)
- Værdien af det samlede årlige danske madspild løber op i 8 milliarder kroner (COWI for ONE\THIRD, 2022)
- 18-34-årige er den gruppe, der smider mest mad ud (Fødevarestyrelsen, 2018)
- 3 ud af 4 unge mener selv, det er vigtigt at reducere deres madspild (Madkulturen, 2021)
Nøgleord
Kontakter
Tanja Møller AndersenPressechef | PR Manager
Tlf:81773718presse@toogoodtogo.dkBilleder
Information om Too Good To Go ApS
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016, og de nu over 53 mio. brugere har siden da reddet mere end 121 millioner lykkeposer med overskudsvarer, hvilket svarer til over 303.000 tons sparet CO2e. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 17 lande, hvor appen er aktiv.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. bagerier, supermarkeder, restauranter, kantiner og producenter.
Too Good To Go har sideløbende iværksat en lang række oplysnings- og uddannelsestiltag for at fremme viden om madspild.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Too Good To Go får ny bestyrelsesformand27.3.2026 14:58:43 CET | Nyhed
Madspildsvirksomheden Too Good To Go har udnævnt Andrew Robb som ny bestyrelsesformand. Han overtager posten efter Peter Korsholm, der fortsætter som næstformand. Andrew Robb har tidligere været Chief Operating Officer i Farfetch, hvor han var med til at skalere virksomheden fra en mindre organisation til en global markedsplads og spillede en central rolle i selskabets børsnotering. Udnævnelsen sker i kølvandet på, at Too Good To Go netop har markeret sit 10-års jubilæum og går ind i en ny fase med fokus på international skalering og øget impact i kampen mod madspild. “Andrew har en unik erfaring med at skalere globale markedspladser og bygge organisationer i høj vækst. Det bliver en stor styrke for Too Good To Go, når vi nu tager næste skridt i vores mission om en verden uden madspild,” siger Mette Lykke, CEO i Too Good To Go. Med mere end 120 millioner registrerede brugere og over 200.000 partnere arbejder Too Good To Go for at sikre, at overskudsmad bliver spist i stedet for smidt u
Too Good To Go-lykkeposer har givet Simply Chocolate frihed til at være innovative26.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Chokolade fejler sjældent noget, selvom overfladen har skiftet farve eller datoen er overskredet. Den læring har 3500 besøgende fået med sig hjem, når de har hentet Too Good To Go-lykkeposer med overskudsprodukter fra Simply Chocolates fabrik i Kastrup.
Brugerne hos Too Good To Go redder rekordmange fastelavnsboller i år9.2.2026 13:34:33 CET | Pressemeddelelse
Over hele landet står folk i kø, bagerierne melder udsolgt, og Instagram flyder over med flødeskum, anmeldelser og billeder af landets mest hypede bagværk. Men midt i trenden sker der noget, som få opdager: Der bliver produceret så mange fastelavnsboller, at mange af dem ikke når at blive solgt.
Fra København til Tokyo: Dansk madspildsapp indtager Asien29.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske app Too Good To Go træder nu ind på sit fjerde kontinent. Tokyo bliver den første lokation i Asien, hvor brugere kan hente en såkaldt "lykkepose" og dermed være med til at forhindre, at god mad ender i skraldespanden.
Mindre madspild i julen: Too Good To Go og ONE\THIRD går atter sammen om Spis Op Dag den 27. december22.12.2025 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Spis Op Dag opfordrer danskerne til at spise julens mange rester, som ellers risikerer at ende i skraldespanden. Initiativet, der blev startet i 2024 af Too Good To Go og ONE\THIRD, skal igen i 2025 sætte fokus på madspild i forlængelse af en af årets mest ressourcekrævende perioder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



