Nordisk Teaterlaboratorium

To yngre, stærkt vedkommende forfattere

Del
Forfatterne Maria Hesselager og Luka Holmegaard læser op på Poesi på en torsdag 4. november kl. 20.00, Knudsens, Nørregade 40, Holstebro
Foto: Lærke Posselt.
Foto: Lærke Posselt.

De to unge forfattere, Maria Hesselager og Luka Holmegaard, har mange litterære kvaliteter til fælles, og med stor sproglig beherskelse fører de i deres bøger læserne ad ukendte stier til overraskende steder.

Maria Hesselager, født 1984, er debutant fra i år på forlaget Gutkind med romanen Jeg hedder Folkví. Bogens historie foregår i slutningen af vikingetiden. Det åndelige univers er knyttet til asatroen, og i denne tros virkelighed bevæger historiens personer sig rundt. Meget troværdigt og med fokus på søskendeparret Áslakr og hans yngre søster, Folkví, folder en spændende og helt uforudsigelig historie sig ud med en afslutning, der slår benene væk under læseren.

Luka Holmegaard, født 1990, har udgivet romanerne Emma Emma på forlaget Gladiator i 2015 og Graceland i 2017 på forlaget Rosinante. I 2020 kom Look, som i en undertitel betegnes Læsninger, ligeledes på Rosinante. Det drejer sig om tre vidt forskellige bøger. Emma Emma er en roman, som foregår blandt unge i studiealderen med fokus på de to piger, Emma og Agnes. Graceland, Holmegaards anden roman, forløber set gennem perspektivet af tre familiemedlemmer: En mor, en bror og lillesøsteren. Med bogen Look springer Holmegaard endda modigt over i en helt anden genre. Look er blevet kaldt en udforskning af kønnet via tekst og tekstiler, men indeholder også meget interessante dagbogsoptegnelser og refleksioner over læsninger og generelle iagttagelser.

Maria Hesselager blev så sent som i september i år belønnet med Munch Christensens debutantpris 2021 og er netop offentliggjort som shortlistet til Bogforums Debutantpris 2021. Luka Holmegaard har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab bl.a. Skulderklaplegatet fra Danske Skønlitterære Forfattere, 2019 og Jyllands Postens Corona-pris, 2020.

Begge forfattere er uddannet fra Forfatterskolen i København. Maria Hesselager har indtil i år været leder af Forfatterlinjen i Dansk Talentakademi i Holstebro, hvor hun også har boet i en årrække.

Andre indslag

Odin Teatrets Husorkester sørger også til novembers oplæsning for den musikalske underholdning med Rina Skeel som sanger, Jan Ferslev på guitar og Pelle Henningsen på bas. Den kendte holstebroer, der læser op af sine yndlingsdigte, er Holstebro Kunstmuseums nye kunstformidler, formidlingsinspektør Katrine Sofie Møller Jepsen. Gerd Schmidt Nielsen vil fremføre sit lyriske essay om aftenens forfattere. Desuden kåres vinderen af ”Månedens digt”, og der bliver oplæsning af Omar Khajjâm digte.

 

Arrangører

Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret Holstebro, Lemvig Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstfond.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Lærke Posselt.
Foto: Lærke Posselt.
Download
Foto: Sarah Michelle Riisager.
Foto: Sarah Michelle Riisager.
Download

Links

Information om Nordisk Teaterlaboratorium

Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium
Særkærparken 144
7500 Holstebro

http://www.ntl.dk

Poesi på en torsdag er et lyrikarrangement, hvor publikum i Holstebro, og fra andre steder, kan møde dansk eller udenlandsk poesi live. Tre gange i foråret - februar, marts, april - og tre gange i efteråret - september, oktober, november - hver gang den første torsdag i måneden - inviteres en dansk - eller udenlandsk - digter til oplæsning af egne digte på Poesi på en torsdag.

I forbindelse med oplæsningen finder en række andre aktiviteter sted. Der er oplæsning af Månedens digt, optræden med Odin Teatrets Husorkester og andre orkestre og musikere, salg af danske digtsamlinger til poetisk favorable priser, oplæsning af Omar Khajjâms Rubâijât på farsi og andre sprog, oplæsning af kendt holstebroers yndlingsdigte, det lyriske essay om aftenens digter og ikke mindst udskænkning af månedens vin.

Poesi på en torsdag foregår på Knudsens, en nyrestaureret teatersal på gågaden midt i Holstebro. 

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye