Tivoli Friheden udvider med klatrepark på 8000 m2: Den bliver den allerførste af sin art i en dansk forlystelsespark
Når Tivoli Friheden i Aarhus slår hul på parkens 120. sæson, skærtorsdag den 6. april, kan besøgende se frem til en unik og anderledes oplevelse, der bringer naturen helt tæt på. Klatreparken består af 5 klatrebaner og omfatter et areal på 8000 m2, der blandt andet byder på 7 svævebaner, hvor den længste bane er hele 126 meter lang.
Nå helt nye højder
De dragende højder skaber en helt ny måde at mærke Friheden på. I den historiske, smukke Havreballe Skov, der omkranser Tivoli Friheden, troner de 5 klatrebaner frem i trætoppene og byder på et smukt udsyn over parken fra 3 - 15 meters højde. Banerne er fordelt mellem 39 træer med 57 platforme og intet mindre end 69 klatremomenter, der giver udfordringer til alle; både de øvede og de mindre øvede.
Hjertet af klatreparken centrerer sig omkring en 15 meter høj klatreskulptur, der knejser sig i Svanesøen og fungerer som én af de 57 platforme, man trygt kan lande på mellem de mange svævebaner. Den resterende del af klatreparken breder sig i skovbrynet bag parkens store udendørsscene og omkring Svanesøen. Klatreparken åbner den 18. maj og allerede nu kan adgang bookes på friheden.dk.
Tæt på naturen og ikke mindst historien
Allerede tilbage i 1815 blev skovområdet i Havreballe Skoven omtalt ‘Friheden’, der dengang var et yndet udflugtsmål for datidens aarhusianere. Friheden var dengang - og er stadig den dag i dag - et naturfrirum for byens borgere, der manglede luft og plads til fællesskab. At besøge den nye klatrepark er derfor en unik måde at udforske og bruge det lokale skov- og naturområde, som skaber rammerne for Tivoli Friheden og gør oplevelsen unik fra andre forlystelses- og klatreparker.
Tivoli Frihedens direktør, Henrik Ragborg Olesen, glæder sig:
Vi glæder os lidt mere end sædvanligt, for midt i Maj har vi som den første klassiske forlystelsespark, premiere på en flot ny Klatrepark, hvor gæsterne kommer til at mærke adrenalin-kicket på en ny måde blandt de store gamle egetræers kroner. Vi ved, at der er stigende interesse for aktiviteter der styrker samværet om oplevelser, hvor man skal bruge sin krop og sin fysik – og med baner af forskellig sværhedsgrad, og efter indledende grundig instruktion, så vil der være noget for enhver – såvel de forsigtige som de lidt mere vovede.
Uforglemmelige oplevelser for grupper
Tanken bag parkens nye klatrepark er at skabe oplevelser, hvor mennesker mødes, har det sjovt og bliver udfordret. Er man på udkig efter en aktivitet, der styrker sammenholdet og dynamikken, er klatreparken et sjovt og godt bud! Det er både sjovt og lærerigt samtidigt med, at man virkelig får sat sine samarbejdsevner og evne til at kommunikere på prøve. Hvem vil ikke gerne svæve afsted med fuld fart under trætoppene?
Læs mere om klatreparken, se specifikke åbningstider og køb billetter på www.friheden.dk
Priser på Klatreparken:
En klatrebillet koster 300 kr,- og giver tilmed adgang til forlystelsesparken på officielle åbningsdage.
Fordele som sæsonkortholder
Med et sæsonkort får man rabat på klatrebilletten. Med Sæsonkort Platin, Studie og Senior er prisen 99,- og med Sæsonkort Deluxe 69,-.
Klatrebilletten skal købes til en specifik dato og tidspunkt, hvilket kan gøres via friheden.dk. Klatreparken forventes åben fra den 18. maj.
Kontakter
Henrik Ragborg OlesenDirektørTivoli Friheden A/S
Tlf:29990760henrik@friheden.dkMorten Palm AndersenMarketingchef
Kontakt mig endelig, hvis du ønsker uddybning og/eller flere pressebilleder
Billeder
Om Tivoli Friheden:
Tivoli Friheden er Aarhus' forlystelsespark placeret i gå afstand fra centrum i den smukke Marselisborgskov.
Følg pressemeddelelser fra Tivoli Friheden A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tivoli Friheden A/S
Kom til Jul i Friheden: Om en uge byder Tivoli Friheden velkommen til Aarhus’ hyggeligste julemarked10.11.2023 10:03:42 CET | Pressemeddelelse
Fra den 18. november kan man igen i år få en unik juleoplevelse, når tusindvis af funklende lys tændes til Jul i Friheden. I år tændes et helt nyt magisk lystræ også, der får Tivoli Friheden til at lyse op som aldrig før. Oplev ikke kun magien fra de funklende lys, men slip også kreativiteten løs til juleworkshops for hele familien i Julemandens Værksted.
Fed Fredag 2023 slår alle rekorder12.10.2023 13:35:05 CEST | Pressemeddelelse
Fed Fredag i Tivoli Friheden er blevet en institution. Både i Friheden og i Aarhus. Det understreges af et 2023, der har slået alle rekorder - uanset om du måler på antallet af koncerter, antallet af gæster til de enkelte koncerter eller det samlede antal gæster
Halloween i Friheden byder på skræmmende sjove oplevelser i hele efterårsferien – og for de modigste helt frem til kl. 21.0010.10.2023 14:14:51 CEST | Pressemeddelelse
- Danmarks største Horror House, Cirkus DYSTOPIA, vender tilbage sammen med resten af (u)hyggen i Tivoli Friheden
Tivoli Friheden får Green Attraction miljømærke4.10.2023 13:35:13 CEST | Pressemeddelelse
Elektriske køretøjer, økologisk øl, LED-lys: Tivoli Friheden har gennem mange år arbejdet på at gøre parken mere grøn og miljøvenlig, og nu har forlystelsesparken fået et synligt bevis på arbejdet i form af en Green Attraction-certificering. Tivolidirektør Henrik Ragborg Olesen glæder sig over certificeringen, men slår samtidig fast, at Friheden ikke er i mål endnu. Og at Friheden ikke kun har ambitioner i forhold til miljøet men også til S'et i ESG.
Kom til Jul i Friheden: Tivoli Friheden byder velkommen til Aarhus’ hyggeligste julemarked11.9.2023 14:29:13 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 18. november kan man igen i år bevæge sig ind i et ægte juleeventyr, når lysene tændes til Jul i Friheden.