Ingeniørforeningen, IDA

Tiltrængt med ny karakterskala

Del
Regeringens ekspertgruppe er nu klar med flere modeller til, hvordan en ny karakterskala skal strikkes sammen, og en revision af den 14 år gamle skala er helt på sin plads

Det er helt essentielt, at en ny karakterskala i langt højere sikrer motivation og læring i stedet for at fokusere på ikke at lave fejl. Det mener Sara Grex, der er formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget i Ingeniørforeningen, IDA.

Uanset hvilken model politikerne ender med at vælge, er det vigtigt, at en ny karakterskala bliver motiverende, og kan anvendes ud fra et andet perspektiv end det nuværende.

”Der skal være plads til debat, diskussioner og fejl, så perfektion ikke overskygger det hele. I 14 år har den nuværende karakterskala været en af de medvirkende faktorer til, at vi har lært vores børn og unge, at de for alt i verden ikke skal fejle. Der har ikke været krav til at kunne levere noget selvstændigt, men at man kan læringsmålene til fulde. Det har øget risikoen for, at vi står tilbage med elever og studerende, der opnår topkarakterer ved at terpe, men nødvendigvis ikke kan så meget andet,” siger hun.

Ifølge Sara Grex er terperi og udenadslære i en eller anden form uundgåeligt på langt de fleste uddannelser, men det fylder meget, og efterlader ikke plads til meget andet, når elever og studerende udelukkende fokuserer på 12-tallet.

”Det er naturligvis et udtryk for, at de studerende er ambitiøse, men det er også et udtryk for 12-skalaens slagside, når der er en så udtalt målorienteret læringskultur blandt de studerende. Den tidligere 13-skala lagde vægt på noget af det, der er altafgørende for, at vi som mindre nation kan bide skeer med de store. Topkaraktererne 13 og 11 krævede en selvstændig præstation, og der skulle med andre ord tænkes ud af boksen og vises initiativ. Det er grundlaget for den kreativitet og innovation, som vi lever af herhjemme,” siger hun.

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Billeder

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye