TDC Erhverv

Til kamp mod cyberangreb: TDC Erhverv går efter medarbejderne

Del

Med et spritnyt undervisningsværktøj går TDC Erhverv forrest i kampen mod de it-kriminelle, der i stadig stigende grad arbejder uden om sikkerhedssystemer og forsøger at komme indenfor via den enkelte medarbejders digitale færden. Derfor er budskabet klart: Medarbejderne skal uddannes, så de ikke ved en fejl lukker de ubudne gæster indenfor.

De fleste virksomheder og organisationer ved godt, at det er vigtigt at beskytte sig mod hacking, men det er bare ikke nok at indkøbe de bedste og dyreste systemer, hvis ikke også medarbejderne lærer, hvordan man færdes inden for de indkøbte sikkerhedsmure.

Mere end 70 procent* af de cyber-angreb, der lykkes, sker pga. menneskelige fejl. Ikke fordi, der var en firewall, der ikke var opdateret eller lignende. En problematik, der får alt for lidt opmærksomhed, og som man hos TDC Erhverv, der er landets største udbyder af teknologiske løsninger til det danske erhvervsliv, nu sætter sig i spidsen for at gøre noget ved. Det sker med lanceringen af et enkelt og nemt undervisningsværktøj, CyberAware, der er det første af sin slags i Danmark, og som er målrettet danske virksomheders og organisationers medarbejdere, så de kan lære om datahåndtering, phishing, sikker surfing, GDPR osv.

”Det her handler ikke om at føre skræmmekampagner eller at male store (og unødige) trusselsbilleder, men fakta er fakta, og man lukker øjnene for et stort sikkerhedsproblem, hvis man ikke tager sine medarbejderes adfærd seriøst. Det er ikke nok, at it-afdelingen ved, hvordan man garderer sig mod digitale angreb. De er nødt til at uddanne deres medarbejdere i, hvordan man er sikker online, og det vil vi gerne hjælpe dem med ved nu at kunne tilbyde et simpelt læringsværktøj som de første i Danmark,” fortæller koncerndirektør for TDC Erhverv Marina Lønning og fortsætter:

”Og det gælder både i arbejdssammenhæng og som privatperson. I dag er det helt almindeligt, at medarbejdere får udleveret en bærbar pc og en smartphone, som de også bruger til private formål. Det gør jeg jo også selv. Det er der intet underligt i, men det øger også bare risikoen for, at man i et privat ærinde får givet hackere adgang til arbejdsrelaterede data, der ligger på computeren. Vi har som den største spiller på markedet et digitalt ansvar, og det tager vi naturligvis seriøst.”

TDC CyberAware – sådan fungerer det
Formålet med værktøjet og materialet er, at medarbejderne skal trænes i, hvordan man kan undgå at blive offer for cyber-angreb og dermed lære at beskytte deres data fra cyber-kriminelle. Man gør det enkelt og ligetil at lære ansatte i organisationer, hvordan de bedst spotter phishing-trusler og beskytter virksomheden mod datatyveri.

Mere konkret er værktøjet sat sammen af tre overordnede moduler: 1) Et phishing-redskab, som administratorer kan bruge til at teste organisationens sårbarhed over for cyberangreb ved at sende simulerede phishing-e-mails til de ansatte, 2) et træningsprogram, der består af små videoer og grafikker, som giver de ansatte et hurtigt indblik i do’s and dont’s direkte i deres e-mail-indbakke og 3) et rapporteringsredskab, der giver overblik over medarbejdernes udvikling, som også er med til at demonstrere træningens effekt.

CyberAware er helt unikt, fordi det er skræddersyet til det danske marked og kommer derfor også på dansk (og på engelsk, hvis man ønsker det). Der undervises i datahåndtering, GDPR, phishing, sikker surf, sociale netværk og indblik i hackerens mindset.

Det er helt op til den enkelte organisation, hvordan man ønsker at bruge værktøjet. Som udgangspunkt er det skruet sådan sammen, at man skyder læringsmateriale afsted til de medarbejdere, der går i den simulerede phishing-fælde, så de nemt og hurtigt kan opleve, hvordan de undgår det til en anden gang. Men man kan også sagtens introducere læringsmaterialet til alle eller udvalgte medarbejdere uden først at anvende phishing-simulationer.

TDC CyberAware er blevet til i samarbejde med britiske MetaCompliance, som har været markedsleder i Compliance og Cyber Security Awareness-software de sidste 10 år. De står for at udvikle undervisningsmaterialet, mens TDC Erhverv sørger for al lokalisering, support og træning i det danske marked.

Læs mere om værktøjet her: erhverv.tdc.dk/produkter/cyberaware

Yderligere oplysninger:
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10

* 2018 IBM X-Force Threat Intelligence Index.

Billeder

Information om TDC Erhverv

TDC Erhverv
TDC Erhverv
Teglholmsgade 1
2450 København SV

https://tdc.dk/

Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred og dyb portefølje af løsninger inden for connectivity, digitalt samarbejde og relateret it-sikkerhed. Det betyder, at de kan dække de fleste virksomheders behov 360 grader – uanset størrelse eller kompleksitet. Kort sagt; TDC Erhverv forbinder og forener kunder, medarbejdere og omverden. Sikkert og stabilt. Det frigiver tid og skaber sammenhæng, overblik og nye digitale muligheder for såvel små som store, offentlige som private virksomheder i Danmark.

Læs mere om TDC Erhverv på tdc.dk.

Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv

Nyt partnerskab mellem Alm. Brand og TDC Erhverv skal styrke cybersikkerheden hos danske SMV’er30.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Digitaliseringen buldrer derudaf, trusselsbilledet stiger og flere og flere danske SMV’er bliver ramt af cyberangreb. På trods af det stigende trusselsbillede føler mange SMV’er sig ikke i risikozonen. Den tilgang gør virksomhederne sårbare, mener Alm. Brand og TDC Erhverv, der nu samler kræfterne for at gøre det mere attraktivt for danske SMV'er at komme i gang med at øge cybersikkerheden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye