Indstil virksomheder nu til Danmarks første cybersikkerhedspris
8.2.2024 08:00:00 CET | TDC Erhverv | Pressemeddelelse
Nyt awardshow skal sætte fokus på cybersikkerhed og hylde alle de danske aktører, der går forrest i kampen for et mere sikkert digitalt samfund. Awardshowet bliver en del af TDC Erhvervs Cyber Security Dag d. 7. marts, der arrangeres i samarbejde med IT-Branchen, Dansk Erhverv og CISCO.

Som en del af Cyber Security Dagen d. 7. marts lancerer TDC Erhverv Cyber Security Awards. Danmarks første awardshow dedikeret til at hylde alle de danske virksomheder, der arbejder målrettet med cybersikkerhed og bidrager til kampen for et mere sikkert digitalt samfund.
”I Danmark er vi frontløbere på digitalisering, men med den placering hører også en forventning til, at vi som samfund holder et vågent øje med de seneste trends og tendenser inden for sikkerhedsområdet,” siger John Henriksen, CEO, TDC Erhverv, og fortsætter:
”Derfor har vi lavet dette awardshow, der skal skabe mere transparens og åbenhed i branchen og samtidig hylde de virksomheder og aktører, der har gjort det særligt godt inden for cybersikkerhed. Vi ønsker med disse awards at inspirere til bedre cybersikkerhed”
’Det Gyldne Gitter’ og ’Årets SMV-indsats’
Awardshowet består af fire priser, hvor aftenens helt store pris er Det Gyldne Gitter. Awarden uddeles til en virksomhed, der har formået at rykke egen eller andres cybersikkerhedsindsats over det seneste år. Det kan være alt fra ledelsesprocesser til innovation og compliance samt stabil og sikker drift.
Udover aftenens hovedpris er der også Åbenhedsprisen, som fremhæver en virksomhed, der har trådt frem og fortalt åbent og ærligt om cybersikkerhed – også når det har været besværligt. Prisen skal gøre op med at se cyberangreb som et tabu og samtidig opfordre til, at virksomheder sætter ind, før skaden er sket.
Til awardshowet uddeles også Årets Kvindelige Cyberinspirator. Prisen gives til en kvindelig rollemodel inden for cybersikkerhed, der inspirerer både fremtidige talenter og mennesker inden for branchen. En person, der formår at sætte cybersikkerhed på dagsordenen i medierne og samtidig rykke den ud af serverrummet og ind på direktionsgangen.
Sidst men ikke mindst uddeles Årets SMV-indsats. Prisen gives til en SMV, der på inspirerende vis har formået at prioritere arbejdet med cybersikkerhed trods et begrænset budget og få ansatte. En indsats, som er anerkendelsesværdig for både kunder og samarbejdspartnere, da et enkelt hul i systemet kan få hele korthuset til at vælte.
Hvem skal vinde?
De forskellige awards uddeles af en samlet jury med forskellige fremtrædende personer inden for cybersikkerhedsområdet. Juryen består blandt andet af Jens Myrup Pedersen, professor i Cybersikkerhed på Aalborg Universitet og træner for Cyberlandsholdet, Cynthia Koetsier-Beertsen, CEO for Cisco Danmark, Mette Louise Kaagaard, administrerende direktør hos Microsoft, John Henriksen, CEO hos TDC Erhverv og mange flere.
Kender du en person eller en virksomhed, som fortjener at blive hædret for deres indsats inden for cybersikkerhed, så kan du allerede nu indsende din nominering her. Deadline for indstilling er d. 23. februar.
Om Cyber Security Dagen og tilmelding til dagen
Cyber Security Awards er punktummet på TDC Erhvervs Cyber Security Dag d. 7. marts, som er planlagt i samarbejde med IT-branchen, Cisco og Dansk Erhverv. Dagen skal hjælpe danske virksomheder med at styrke deres cybersikkerhed ved at give dem et indblik i det aktuelle trusselbillede, hackernes metoder, konkrete værktøjer, cybersikkerhed i fremtiden og meget mere. Der vil være oplæg fra blandt andet Digitaliserings- og Ligestillingsminister, Marie Bjerre, og Allan Frank, IT-sikkerhedsspecialist hos Datatilsynet. Eventet er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Kontakter
Mikkel Riis-JørgensenPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44mikri@nuuday.dkOm TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
TDC Erhverv modtager international pris fra Cisco29.10.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
TDC Erhverv er som den første virksomhed i Ciscos Northern Region kåret som Global Marketing Partner of the Year ved Cisco Partner Summit i Vancouver. Prisen anerkender virksomhedens samarbejde med Cisco og arbejdet med at udvide TDC Erhvervs rolle fra teleudbyder til teknologi- og sikkerhedspartner.
TDC Erhverv styrker virksomheders og myndigheders beredskab med europæisk satellitkommunikation22.10.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat, en af verdens førende satellitoperatører, og skal styrke robustheden og holde kritisk kommunikation i gang, hvis fiber- og mobilnet svigter.
Ny sikkerhedsrapport: Medarbejdernes jagt på AI-værktøjer åbner nye døre for cyberkriminelle7.10.2026 09:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på AI-værktøjer bliver i stigende grad udnyttet af cyberkriminelle. Samtidig kan kompromitterede virksomheder blive brugt som digital mellemstation for nye angreb. Det viser seneste Sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
Hver anden danske virksomhed prioriterer ikke AI-træning af medarbejdere3.9.2026 08:40:59 CEST | Pressemeddelelse
AI står højt på dagsordenen, men udvikling af medarbejdernes AI-kompetencer gør ikke. Halvdelen af danske virksomheder prioriterer ikke AI-træning, på trods af at manglende kompetencer peges på som en af de væsentligste barrierer for digital transformation. Det viser seneste rapport om fremtidens arbejdsplads fra TDC Erhverv.
Hele rigsfællesskabet går sammen om at styrke cyberberedskabet1.9.2026 09:21:10 CEST | Pressemeddelelse
Grønland og Færøerne deltager for første gang i den årlige, nationale beredskabsøvelse Hele Danmark Øver. Dermed samles hele rigsfællesskabet om at styrke den digitale modstandskraft i en tid med stigende geopoliske spændinger og komplekse sikkerhedspolitiske spørgsmål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum