GreenMind A/S

Tidligere Irma-direktør Søren Steffensen tiltræder som COO i Greenmind 1. april

Del
Bagsværd, den 10. marts 2023

Søren Steffensen tiltræder den 1. april 2023 som COO i virksomheden Greenmind, der er en af Danmarks førende aktører inden for cirkulær brug af elektronik. Søren Steffensen kommer med en stærk baggrund i både Wholesale og Retail. Søren har tidligere været Kædedirektør i Kvickly og Irma, ligesom Søren har arbejdet internationalt i flere store tøj- og skovirksomheder, og bla. siddet i Direktionen i ECCO sko, og i Triumph Int. i Schweiz, med ansvaret for alt salg til wholesale og retail kunder i hele verden.

"Jeg glæder mig over at have fået en kapacitet som Søren med ombord! Søren har stærke kompetencer indenfor den fulde værdikæde og vil blive et kæmpe aktiv for GreenMind og alle vores kunder", siger Administrerende direktør Tina Høgsted Svanberg. 

Greenmind har fokus på at forlænge levetiden for elektronik, fordi længere levetid skaber en betydelig reduktion i udledningen af CO2 samt minimerer ophobningen af elektronikaffald: 

"Der sker en markant reduktion i CO2-udledningen fra en smartphones første til andet leveår, fordi omkring 85% af den samlede udledning kommer fra selve produktionen. Jeg ser frem til at være med til at flytte forbruget af elektronik i en mere bæredygtig retning og komme væk fra ”brug og smid væk”-kulturen. Dermed kan vi hjælpe forbrugerne og virksomheder til at få et mere ansvarligt og cirkulært forbrug til gavn for både miljø og pengepung," fortæller Søren Steffensen.  

 

Fakta om Greenmind

GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af brugt elektronik med primær fokus på smartphones, tablets og computere. GreenMind har 13 fysiske butikker fordelt over hele landet, samt en webshop, hvor virksomheden sælger fornyet elektronik til både forbrugere og virksomheder.

GreenMind har lang erfaring med reparationer af elektronik og har foretaget over 400.000 reparationer siden 2009.

GreenMind er en sammenlægning af virksomhederne GreenMind og BlueCity, der i 2022 fusionerede med ønsket om at skabe en fælles virksomhed med fokus på genanvendelse, reparation og et mere bæredygtigt forbrug.

Læs mere om GreenMind i vores årsrapport her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om GreenMind A/S

GreenMind A/S
GreenMind A/S
Brudelysvej 23
2880 Bagsværd

http://www.greenmind.dk

 

GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af brugt elektronik med primær fokus på smartphones, tablets og computere. GreenMind har 13 fysiske butikker fordelt over hele landet, samt en webshop, hvor virksomheden sælger fornyet elektronik til både forbrugere og virksomheder.

GreenMind har lang erfaring med reparationer af elektronik og har foretaget over 400.000 reparationer siden 2009.

GreenMind er en sammenlægning af virksomhederne GreenMind og BlueCity, der i 2022 fusionerede med ønsket om at skabe en fælles virksomhed med fokus på genanvendelse, reparation og et mere bæredygtigt forbrug.

Læs mere om GreenMind i vores årsrapport her.

Følg pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Danskernes syn på genbrugsgaver har ændret sig5.12.2022 09:28:14 CET | Pressemeddelelse

Hver fjerde dansker har givet en brugt gave det seneste år. Samtidig har 6 ud af 10 danskere faktisk lyst til at pakke genbrug ud, når de har fødselsdag eller fejrer jul. Det viser Den Blå Avis’ genbrugsindeks 2022, som kortlægger danskernes genbrugsøkonomi- og vaner. Det er en markant stigning siden DBA stillede spørgsmålet første gang i 2017, hvor kun 46% af danskerne gerne ville modtage en genbrugsgave. Danskernes syn på genbrugsgaver har således ændret sig radikalt i løbet af de seneste år. Det er en tendens, man ser på med glæde hos GreenMind, der er Danmarks største leverandør af fornyet elektronik.

Ikonisk Vesterbrolokation genåbner med salg af fornyet elektronik14.11.2022 10:58:27 CET | Presseinvitation

Det ikoniske knudepunkt mellem Værnedamsvej, Vesterbrogade og Frederiksberg Allé – Vesterbrogade 84 – har gennem tiden huset forskellige virksomheder. Senest elektronikbutikken Blue City. Lørdag den 19. november genåbnes butikken som en GreenMind-butik efter Blue Citys fusion med GreenMind. Genåbningen markeres med gode tilbud, konkurrencer og ikke mindst gratis kaffe og særlige early bird-tilbud for de morgenfriske.

GreenMind holder Green Friday - Vil have forbrugerne til at tage ansvar for eget forbrug10.11.2022 10:10:54 CET | Pressemeddelelse

Den 25. november er det Black Friday, og mens salget buldrer afsted, er man hos elektronikkæden GreenMind bekymret for den store mængde af nyproduceret elektronik, som langes over disken på Black Friday. Alligevel tager virksomheden del i tilbudsfesten, når de holder ”Green Friday” med tilbud på istandsat elektronik hver dag i november. Håbet er at trække så meget salg af nyproduceret elektronik som muligt og konvertere det til salg af fornyet elektronik.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye