GreenMind A/S

Ikonisk Vesterbrolokation genåbner med salg af fornyet elektronik

Del
Det ikoniske knudepunkt mellem Værnedamsvej, Vesterbrogade og Frederiksberg Allé – Vesterbrogade 84 – har gennem tiden huset forskellige virksomheder. Senest elektronikbutikken Blue City. Lørdag den 19. november genåbnes butikken som en GreenMind-butik efter Blue Citys fusion med GreenMind. Genåbningen markeres med gode tilbud, konkurrencer og ikke mindst gratis kaffe og særlige early bird-tilbud for de morgenfriske.
Foto: GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af istandsat elektronik. Virksomheden sælger fornyet elektronik med 3 års garanti.
Foto: GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af istandsat elektronik. Virksomheden sælger fornyet elektronik med 3 års garanti.

Fornyet elektronik i hjertet af Vesterbro

I GreenMinds nye butik vil man kunne købe elektronik med god samvittighed. Butikken sælger nemlig fornyet elektronik med 3 års garanti. Missionen er at forlænge levetiden på elektronik og minimere mængden af forurenende elektronikaffald. Hos GreenMind ser man udelukkende fordele ved at købe istandsat elektronik frem for nyproduceret elektronik.

”Man sparer store mængder CO2-udledning ved at købe fornyet elektronik frem for nyproduceret elektronik, fordi 80% af en smartphones samlede CO2-udledning kommer fra selve produktionen. Men der er ikke kun miljømæssige fordele ved cirkulær elektronik. Vores produkter er testet og istandsat af eksperter – og er derfor så gode som nye. Du kan få kompetent service i vores butikker, og samtidig får du et produkt, som er bedre for miljøet, koster færre penge og med 3 års garanti inkluderet i prisen,” siger Tina Høgsted Svanberg.

 

Early bird-tilbud og mulighed for at vinde en iPhone 13 Pro

På åbningsdagen den 19. november vil man kunne købe fornyet elektronik til endnu bedre priser end vanligt. Genåbningen markeres nemlig med gode tilbud på fornyet elektronik hele dagen. For de morgenfriske vil der fra kl. 9 være ekstra gode early bird-tilbud i begrænset antal. Her kan der eksempelvis spares helt op til 40% på en MacBook Pro Touch og 20% på en iPhone 11 og iPhone X.

Hele dagen er der desuden mulighed for at deltage i konkurrencen om en iPhone 13 Pro, 128 GB i farven Silver.

 

Nyt visuelt butikskoncept efter fusion

GreenMind er en sammenlægning af de to elektronikvirksomheder Blue City A/S og GreenMind ApS, som i december 2021 fusionerede med ønsket om at skabe en samlet virksomhed med fokus på genanvendelse, reparation og et mere bæredygtigt forbrug. Fusionen betyder, at Blue Citys butikker nu skal omdannes til GreenMind-butikker. Hos GreenMind herskede der ingen tvivl om at den ikoniske Vesterbrolokation skulle være den første butik i rækken til at gennemgå en fuld ombygning til virksomhedens nye visuelle butikskoncept.

”Butikken på Vesterbrogade er vores flagskibsbutik, og den er på mange måder vores vigtigste lokation i forbindelse med lanceringen af vores nye visuelle identitet og butikskoncept. Lokationen er et knudepunkt på Vesterbro, og der kommer mange mennesker forbi butikken i deres daglige færden. Derfor er det også en vigtig markedsføringsplatform for os, hvor vi har mulighed for at cementere vores nye identitet som samlet virksomhed,” siger Tina Høgsted Svanberg, CEO i GreenMind.

 

Hvad

Åbningsfest: GreenMind genåbner elektronikbutik med fest, farver og gode tilbud.

Kom og vær med til at fejre genåbningen af ikonisk Vesterbrolokation, når GreenMind inviterer på genåbning med gratis kaffe og popcorn, tilbud på fornyet elektronik og muligheden for at vinde en iPhone 13 Pro.

Hvornår

19. november 2022 kl. 9 – 15

Kommer du tidligt mellem kl. 9 og 11 byder GreenMind på gratis kaffe og særlige early bird-tilbud til de morgenfriske.

Hvor

Vesterbrogade 84, 1620 København V

 

Billeder

Foto: GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af istandsat elektronik. Virksomheden sælger fornyet elektronik med 3 års garanti.
Foto: GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af istandsat elektronik. Virksomheden sælger fornyet elektronik med 3 års garanti.
Download

Information om GreenMind A/S

GreenMind A/S
GreenMind A/S
Brudelysvej 23
2880 Bagsværd

http://www.greenmind.dk

 

GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af brugt elektronik med primær fokus på smartphones, tablets og computere. GreenMind har 13 fysiske butikker fordelt over hele landet, samt en webshop, hvor virksomheden sælger fornyet elektronik til både forbrugere og virksomheder.

GreenMind har lang erfaring med reparationer af elektronik og har foretaget over 400.000 reparationer siden 2009.

GreenMind er en sammenlægning af virksomhederne GreenMind og BlueCity, der i 2022 fusionerede med ønsket om at skabe en fælles virksomhed med fokus på genanvendelse, reparation og et mere bæredygtigt forbrug.

Læs mere om GreenMind i vores årsrapport her.

Følg pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Danskernes syn på genbrugsgaver har ændret sig5.12.2022 09:28:14 CET | Pressemeddelelse

Hver fjerde dansker har givet en brugt gave det seneste år. Samtidig har 6 ud af 10 danskere faktisk lyst til at pakke genbrug ud, når de har fødselsdag eller fejrer jul. Det viser Den Blå Avis’ genbrugsindeks 2022, som kortlægger danskernes genbrugsøkonomi- og vaner. Det er en markant stigning siden DBA stillede spørgsmålet første gang i 2017, hvor kun 46% af danskerne gerne ville modtage en genbrugsgave. Danskernes syn på genbrugsgaver har således ændret sig radikalt i løbet af de seneste år. Det er en tendens, man ser på med glæde hos GreenMind, der er Danmarks største leverandør af fornyet elektronik.

GreenMind holder Green Friday - Vil have forbrugerne til at tage ansvar for eget forbrug10.11.2022 10:10:54 CET | Pressemeddelelse

Den 25. november er det Black Friday, og mens salget buldrer afsted, er man hos elektronikkæden GreenMind bekymret for den store mængde af nyproduceret elektronik, som langes over disken på Black Friday. Alligevel tager virksomheden del i tilbudsfesten, når de holder ”Green Friday” med tilbud på istandsat elektronik hver dag i november. Håbet er at trække så meget salg af nyproduceret elektronik som muligt og konvertere det til salg af fornyet elektronik.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye