Tidlig depressions-debut handler både om gener og baggrund
Sandsynligheden for at udvikle en depression før du er fyldt 30 år, er forbundet med genetik disposition, men handler også om forældres psykiatriske historie og socioøkonomiske status. Det viser et forskningsresultat fra iPSYCH, som kan være med til at identificere risikoen for depression bedre.
Det er ingen hemmelighed, at det er mere sandsynligt, at personer, som er genetisk disponeret, får diagnosen depression. Det har tidligere forskning fortalt os. Vi ved også, at depression er en almindelig og meget alvorlig lidelse, som både koster den enkelte og samfundet enorme ressourcer. I Danmark bliver 15,5 procent af kvinder og ni procent af mænd i løbet af deres liv behandlet mod depression på et psykiatrisk sygehus.
Nu viser et resultat fra det danske psykiatriprojekt, iPSYCH, at den genetiske disposition ikke kan stå alene. Risikoen for depression øges også af andre kendte risikofaktorer, som familiehistorie og økonomisk status.
”På mange måder er genetik nøjagtig som alle andre risikofaktorer – en høj genetisk risikoscore betyder ikke nødvendigvis verdens undergang, den øger blot risikoen,” fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, Esben Agerbo fra iPSYCH.
Undersøgelsens formål var at vurdere den enkeltes genetiske disponering eller risikoscore for tidlig depression i kombination med forældrenes psykiatriske historie og socioøkonomisk status – den socioøkonomiske status blev blandt andet målt ud fra moderens uddannelsesniveau, hendes ægteskabelige status og faderens beskæftigelse.
Markant hos kvinder
I alt analyserede forskerne data fra 17.098 personer med en depression og 18.582 uden.
”Vi så betydelige sammenhænge mellem den genetiske risikoscore, forældrenes sygdomshistorie og lavere socioøkonomisk status og risiko for depression, især hos kvinderne” siger forskeren.
Undersøgelsen viste eksempelvis, at 24 procent af kvinder på 30 år med høj genetisk risikoscore og en mor eller far med en psykiatrisk sygdom bliver diagnosticeret med depression. Den tilsvarende risiko for kvinder med lav genetisk risiko og uden forældrehistorik er tre procent.
"Resultaterne kan være med til at identificere risikoen for depression bedre. Derfor er det vigtigt, at vi fremadrettet undersøger den genetiske risikoscore, for i kombination med større kendte risikofaktorer kan den bidrage væsentligt," siger Esben Agerbo.
Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.
Bag om resultatet
- En kohorte-undersøgelse
- Finansieret af Lundbeckfonden
- Professor Naomi R.Wray, Institute for Molecular Bioscience, University of Queensland, Brisbane, Queensland, Australien, professor John McGrath, Queensland Brain Institute, University of Queensland, St Lucia, Queensland, Australien. 23andMe Inc. The Psychiatric Genomics Consortium.
- Den videnskabelige artikel kan læses her
Kontakt
Esben Agerbo
Aarhus Universitet, Institut for Økonomi
ea@econ.au.dk
51 77 93 59
Information om Aarhus Universitet: Health
Aarhus Universitet: HealthHealth er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Blodets direkte tryk på blodkarrene kan give åreforkalkning25.2.2021 08:59:34 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har undersøgt, hvordan et forhøjet blodtryk kan gøre skade på blodkarrene og give åreforkalkning. Og det kan blodtrykket ved at trykke direkte på karvæggen. De resultater kan bane vejen for helt nye behandlingsformer.
Risikoen for ADHD kan være mindre hvis børn vokser op i grønne omgivelser22.2.2021 11:55:39 CET | Pressemeddelelse
Resultatet fra et nyt dansk studie lavet af forskere fra iPSYCH viser, at mængden af grønne omgivelser omkring børns hjem betyder noget for risikoen for, om de udvikler ADHD. Studiet er hidtil det største af sin slags.
Færre får alkohol-lever9.2.2021 10:19:57 CET | Pressemeddelelse
Antallet af personer, som diagnosticeres med alkoholrelateret leversygdom er faldet de sidste 10 år i Danmark. Samtidig er prognosen for disse patienter blevet bedre: De har færre hospitalsindlæggelser og lever længere. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Læger finder flere binyretumorer - men det er sjældent kræft25.1.2021 09:50:49 CET | Pressemeddelelse
En nyhed fra forskningens verden kan bidrage til at mindske frygt og ængstelse hos de mange patienter, som ved en scanning bliver diagnosticeret med en tumor i binyrerne.
Bestemte gener øger risikoen for at tisse i sengen20.1.2021 09:56:30 CET | Pressemeddelelse
I et stort studie af danske børn og unge har forskere fra Aarhus Universitet for første gang fundet frem til genetiske varianter, der øger risikoen for sengevædning. Fundene giver en helt ny indsigt i hvilke processer i kroppen, som er årsag til dette udbredte fænomen.
Den psykiske trivsel dalede under pandemiens anden bølge – især hos mænd19.1.2021 08:00:09 CET | Pressemeddelelse
Vores psykiske velbefindende følger smitteudviklingens stigninger og fald, men hvor det psykiske velvære faldt mest hos kvinder under forårets nedlukning, er det under anden bølge mændene, der er hårdest ramt. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum