Xee

The Walking Dead sæson 8 og 9 får dansk premiere hos YouSee

Del

Mange danskere har ventet spændt på sæson 8 og 9 af ’The Walking Dead’, og de bliver nu tilgængelige på tv- og streamingkanalen Xee, som YouSee og FOX står bag.

Foto: AMC/Fox Networks Group
Foto: AMC/Fox Networks Group

Der er godt nyt for danske fans af den populære serie ’The Walking Dead’. Når tv- og streamingkanalen Xee går i luften den 20. januar, bliver det nemlig med danmarkspremiere på sæson 9 af ’The Walking Dead’, som havde premiere i USA her i efteråret. Allerede den 30. december får de danske fans af serien dog mulighed for at se The Walking Dead sæson 8, som endnu ikke har været vist i Danmark, via YouSee’s streamingtjeneste. Samtidig bliver det muligt at se eller gense sæson 1 til 7 af den populære amerikanske serie.

”Vi ved, at rigtig mange danskere har ventet i spænding på at følge Rick Grimes og de andre overlevere i ’The Walking Dead’, og vi er super glade for, at vi sammen med FOX nu kan vise de to seneste sæsoner af kultserien. Allerede den 30. december kan vi give danskerne en forsmag på Xee-universet med danmarkspremieren på sæson 8, og når Xee går i luften den 20. januar viser vi de første otte afsnit af sæson 9 på en gang,” fortæller Christian Morgan, mediedirektør i YouSee, der forventer, at en hel del danske fans vil bruge de sidste dage af året på at binge den populære zombie-serie.

Efter de første otte afsnit af The Walking Dead sæson 9 er blevet vist den 20. januar, vil de danske fans få mulighed for at se de sidste otte afsnit af sæson 9 på Xee allerede dagen efter, de har haft premiere i USA. Alle afsnit bliver selvfølgelig også tilgængelig som streaming-indhold.

Xee: Fokus på serier og underholdning
YouSee og Fox Networks Group annoncerede i september, at danskerne fra januar vil få en ny underholdningskanal, og i november kunne man tilføje, at det bliver den erfarne mediechef, Pil Gundelach Brandstrup, der kommer til at stå i front for Xee. Den nye kanal bliver samlingspunktet for både YouSee’s anmelderroste og egenproducerede danske programmer og nye, populære amerikanske serier fra FOX - et af verdens største underholdningsselskaber.

”På Xee vil der være fokus på serier og underholdning, og man vil både kunne se eller gense alle de danske programmer, vi har lavet det sidste års tid, samt en række nye programmer. Den 20. januar er der premiere på vores nye serie, Sunday, med det unge comedy-talent Melvin Kakooza, der spiller sammen med den mere erfarne Lars Hjortshøj, og til foråret kommer også en ny sæson af den anmelderroste serie ’29’, der er nomineret i 3 kategorier til tv-prisen 2019,” fortæller Christian Morgan.

Udover det danske indhold vil der på Xee også være mulighed for at se en række amerikanske serier, som ikke kan ses andre steder, herunder ’The Passage’ og ’9-1-1’.

”Danskerne får mulighed for at se med samtidig med resten af verden, når vi i januar har premiere på dramaserien ’The Passage’, der er baseret på Justin Cronins bogtrilogí og produceret af den prisvindende instruktør Ridley Scott. Derudover kan man også se den første og den helt nye anden sæson af en af årets største serier i USA i år ’9-1-1’, der har Angela Bassett og Jennifer Love Hewitt i hovedrollerne samt den nyeste sæson af populære ’Family Guy’,” siger Hans van Rijn, General Manager, Fox Networks Group, Nordic.

Om Xee
Xee er en dansk underholdningskanal, der fra den 20. januar vil være tilgængelig for alle YouSee’s tv-kunder som både tv-kanal og via streaming fra web, app eller tv-boks.

Xee er et samarbejde mellem YouSee og Hollywoodstudiet FOX og viser et unikt mix af originale danske programmer og amerikanske kvalitetsserier. Kanalen har eksklusive rettigheder til en lang række serier og programmer, som ikke kan ses andre steder. Der er desuden løbende danmarkspremiere på nogle af verdens største serier og nyeste sæsoner.

Kontakter

Billeder

Foto: AMC/Fox Networks Group
Foto: AMC/Fox Networks Group
Download

Information om Xee

Xee
Xee
Teglholmsgade 1
0900 København C

Xee er en dansk underholdningskanal. Her finder du et unikt mix af originale danske programmer og amerikanske kvalitetsserier. Xee er et samarbejde mellem YouSee og Fox Networks Group, og kanalen har eksklusive rettigheder til en lang række serier og programmer, som ikke kan ses andre steder. Udover at være en tv-kanal, kan du også streame alt indholdet fra Xee, når det passer dig. Kanalen kan ses af alle med YouSee Tv.

Læs mere om Xee

Følg pressemeddelelser fra Xee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Xee

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum