Telia Danmark

Telias nye hovedkontor inviterer til samarbejde, motion og hybrid arbejdskultur

Del
Siden Telia i 2004 købte mobilselskabet Orange i Danmark har virksomheden haft hovedkontor i det markante byggeri for enden af Holmbladsgade på Amager. Men nu river Telia teltpælene op og flytter ind i et helt nyt domicil med fokus på fleksibilitet, samarbejde og sundhed.
Telias nye bygning ligger tæt ved både metro og motorvej. Foto: Telia
Telias nye bygning ligger tæt ved både metro og motorvej. Foto: Telia

Telias nye hovedkvarter ligger i Ørestad tæt på lufthavnen og Københavns centrum. Det nyopførte byggeri er DGNB-guldcertificeret og byder både på masser af dagslys og et optimeret indeklima. Og så er byggeriet indrettet med fokus på en fleksibel arbejdskultur uden faste skrivebordspladser, men med forskellige typer af arbejdszoner.

Den innovative zoneopdeling omfatter HomeZones, hvor man kan arbejde produktivt med sit team i hyggelige omgivelser, og ActiveZones, der er indrettet med sofaer og interaktive smartboards, hvilket er oplagt til ikke-fortrolige møder i større grupper samt sociale og faglige aktiviteter.

Endelig er der etableret en række fokusrum til intenst produktionsarbejde, telefonmøder mv.

Bevægelse og engagement

Det fleksible kontordesign betyder ikke alene, at antallet af kvadratmeter er reduceret til det halve med markante besparelser på både klimaregnskabet og lejeudgifterne som gevinst.

Det er også en del af en bevidst tilgang til at understøtte samarbejde og en engageret arbejdskultur:

”Vi har designet arbejdsstationerne således, at medarbejderne helt konkret skal bevæge sig mere i løbet af dagen og naturligt vil møde flere forskellige kolleger på en arbejdsuge. Det styrker fællesskabet og evnen til at tænke i helheder, hvilket er meget værdifuldt på en arbejdsplads med så mange forskellige fagligheder som her hos Telia,” siger Charlotte Krog, HR & Kommunikationsdirektør fra Telia.

Frie pladser og bedre kaffe

Designet af Telias nye danske hovedkontor er således skræddersyet til et arbejdsliv, der rummer mange forskellige arbejdssituationer og behov i løbet af en dag – og hvor medarbejderne kan koble sig på hjemmefra, når det er mest oplagt.

Derfor er de faste kontorpladser veget til fordel for mere varierede og inspirerende arbejdsstationer.

"Du booker selv din arbejdsplads, og du skal lige finde dine kolleger, hvis du skal tale med dem. Og så har vi installeret færre, men bedre kaffemaskiner. Alt sammen for at understøtte mere bevægelse og social interaktion i arbejdsdagen,” siger Charlotte Krog.

Flytteagenter på opgaven

Placeringen i Ørestad er heller ikke tilfældig. Området ligger godt placeret for de fleste Telia-medarbejdere, da det er forbundet med offentlig transport til både Indre By, forstæderne og Malmø-området.

Spørgsmålet om placeringen er således ét af flere spørgsmål, der har været vendt mellem de 30 ”flytteagenter” blandt medarbejderne, som har været inde over en lang række beslutninger vedrørende indretning og faciliteter.

Et andet af agenternes forslag har materialiseret sig i form af et recharge-rum, hvor man ikke blot kan oplade sin mobiltelefon, men også finde ny energi gennem fx meditation, bøn eller en powernap, hvis der er behov for det.

Møblerne flytter med

Udover gevinsterne ift. arbejdsmiljø, sundhed og funktionalitet, giver flytningen også Telia markante besparelser på såvel driftsomkostninger og energiforbruget:

”Vores nye domicil er langt mere effektiv indrettet end vores gamle hovedkvarter, og vi har fået installeret solceller på taget, så vi kan bidrage til den grønne omstilling gennem selv at producere strøm. Med hensyn til møbleringen af kontorerne, så har vi prioriteret at renovere og genanvende skriveborde og medarbejderskabe fra Holmbladsgade – ligesom vi har indkøbt bæredygtige bordtennisborde og akustikplader. Den form for cirkulært forbrug er helt klart en vej, vi skal længere ned ad i fremtiden,” slutter Charlotte Krog.

De første medarbejdere er allerede rykket ind i det nye hovedkvarter i Ørestad, og den samlede flytning ventes at være gennemført primo marts.

Fakta om DGNB

DGNB er en bæredygtighedscertificering målrettet bygninger og byområder. Systemet bygger på den helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed (FN’s definition) med de tre hovedsøjler: social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed. DGNB er et trappe-certificeringssystem, der går fra bronze til platin. Telias nye hovedkontor er certificeret DGNB-Guld.

Kontakter

Billeder

Telias nye bygning ligger tæt ved både metro og motorvej. Foto: Telia
Telias nye bygning ligger tæt ved både metro og motorvej. Foto: Telia
Download
Telias ActiveZones byder på lækre sofaer og plantevægge. Foto: Telia
Telias ActiveZones byder på lækre sofaer og plantevægge. Foto: Telia
Download
I atriummet er der både mulighed for at spise frokost og dele rummet op for at arbejde eller holde uformelle møder. Foto: Telia
I atriummet er der både mulighed for at spise frokost og dele rummet op for at arbejde eller holde uformelle møder. Foto: Telia
Download
Tagterrassen byder på udsigt over Amager. Foto: Telia
Tagterrassen byder på udsigt over Amager. Foto: Telia
Download
Telia har valgt færre men bedre kaffemaskiner. Det giver mere bevægelse i hverdagen. Foto: Telia
Telia har valgt færre men bedre kaffemaskiner. Det giver mere bevægelse i hverdagen. Foto: Telia
Download
I Telias nye hovedkvarter er der indrettet kantine i det store atrium. Foto: Telia
I Telias nye hovedkvarter er der indrettet kantine i det store atrium. Foto: Telia
Download
Charlotte Krog, HR & Kommunikationsdirektør i Telia. Foto: Telia
Charlotte Krog, HR & Kommunikationsdirektør i Telia. Foto: Telia
Download

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye