Telia Danmark

Skolestart og skærmtid: Mobiltelefonen støtter dit skolebarns voksende selvstændighed – men sunde skærmvaner er nødvendige for dit barns trivsel

Del

Mange forældre vælger at introducere den første mobiltelefon til deres barn omkring skolestart. 

Telias undersøgelse viser, at danske børn i gennemsnit er otte år og ni måneder, når de får deres første mobiltelefon.
Telias undersøgelse viser, at danske børn i gennemsnit er otte år og ni måneder, når de får deres første mobiltelefon.

En undersøgelse lavet af Telia Danmark i samarbejde med YouGov i starten af 2024, viser, at tryghed for både barn og forældre er den primære grund til, at børn får deres første mobiltelefon.

”Når barnet er stort nok til selv at gå til og fra skole eller fritidsaktiviteter, er det betryggende for både barn og forældre at kunne komme i kontakt med hinanden. Her kan mobiltelefonen understøtte barnets selvstændighedsproces ved, at barnet oplever at kunne ting på egen hånd uden sine forældres tilstedeværelse. Samtidig ved vi alle – især som forældre til børn i skolealderen – at skærmene kan være en voldsom tidsrøver. Derfor er det er vigtigt at være bevidst om de ting, der også følger med, når man introducerer barnet til en smartphone”, siger Jakob Steen, privatdirektør i Telia Danmark, der er del af Norlys, Danmarks største energi- og telekoncern.

Hvornår er børn gamle nok til en smartphone?
Telia Danmarks YouGov-undersøgelse viser, at forældre føler sig splittede mellem de praktiske fordele ved at introducere barnet til en mobiltelefon og skærmens negative konsekvenser. Undersøgelsen viser nemlig, at selvom danskerne mener, at børn i gennemsnit bør være ti år og otte måneder – og altså typisk gå i 4. klasse – før de er klar til at tage ansvar for en smartphone, så er realiteten, at børnene i gennemsnit kun er otte år og ni måneder, når de får deres mobildebut.

Telia Danmark har spurgt danskerne om deres holdning til børns alder og deres mobildebut siden 2013, og de ti år og otte måneder er den højeste alder angivet i de 11 år, undersøgelsen er foretaget.

”Mange forældre bekymrer sig om alt det, der følger med en smartphone i forhold til internet og sociale medier. Alligevel får børn fortsat adgang til en mobiltelefon i en forholdsvis tidlig alder, da mange forældre gerne vil kunne komme i kontakt med deres børn. Derfor handler det om at guide børnene til et bevidst og balanceret skærmforbrug”, forklarer Jakob Steen fra Telia Danmark.

For at skabe bevidsthed om skærmforbrug og måder at reducere skærmtid på, har Telia Danmark udviklet LifeWrapped. LifeWrapped er en app, der bl.a. viser mobilbrugerens skærmforbrug nu og i fremtiden, hvis skærmforbruget fortsætter uændret. Du kan finde inspiration og gode råd om skærmforbrug i app’en samt på hjemmesiden.

Link til LifeWrapped finder du i AppStore og GooglePlay.

3 gode råd til et mere bevidst skærmforbrug

  1. Sæt skærmtidsgrænser – fx via LifeWrapped, hvor du også kan få overblik over dit eget og dit barns forbrug af de forskellige apps samt sætte begrænsninger for brugen af dem.
  2. Lav nye vaner for dig selv og/eller med din familie om fx at lægge telefonen væk i bestemte tidsrum.
  3. Forhold dig nysgerrigt og ikke fordømmende til dit barns digitale liv og hjælp dit barn til at reflektere over om fordele og ulemper ved at bruge sociale medier og skærmforbrug generelt.


Faktaboks om undersøgelsen:

  • 28% af forældrene svarede, at barnet fik sin første mobiltelefon for, at barnet kan føle sig trygt, når det er alene.
  • 26% svarede, at barnet fik sin første mobil for, at de selv som forældre kunne føle sig trygge.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Jakob Steen, privatdirektør i Telia Danmark, der er del af Norlys, Danmarks største energi- og telekoncern.
Jakob Steen, privatdirektør i Telia Danmark, der er del af Norlys, Danmarks største energi- og telekoncern.
Download

Links

Om Telia

Telia Danmark er en del Norlys - Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Norlys er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne. Norlys ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer Norlys aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker. Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse

I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye