Telias danske netværk er nu 100 % grønt
Danskernes dataforbrug stiger i gennemsnit med 40% om året, og globalt fordobles datamængden hvert andet år. Denne eksponentielle vækst skyldes primært streaming af indholdsbaserede underholdningstjenester (Netflix, HBO, YouTube mv.) og virksomheders ambitiøse digitaliseringsagendaer.
Når vi bruger internettet, forbruger vi indirekte energi via driften af bl.a. netværk og datacentre. Særligt datacentrene kræver store mængder strøm til drift af IT-udstyr og køling af servere. Om ti år forventes datacentrene således at have øget Danmarks samlede elforbrug med hele 17 pct.
Det har skabt bekymring for udviklingen i internettets energiforbrug, og telebranchen er blevet sammenlignet med flytrafikken som monumental klimasynder.
Klimaneutral datatrafik
Kritikken er reel og relevant – og derfor har Telia længe arbejdet med problemstillingen og mulighederne for at kunne levere fremtidssikret, klimaneutral datatrafik. Resultatet er, at Telias netværk, datacentre, butikker og hovedkontor i dag drives af grøn strøm.
”I Telia har vi lovet hinanden og vores omverden, at vi vil være CO2-neutrale senest i 2030. Det er et løfte, der forpligter. Derfor er jeg særdeles stolt over, at vi nu kan sige, at elforbruget i vores datacentre, netværk, butikker og på vores hovedkontor i dag er 100 % grønt. Det betyder, at vi udnytter al den grønne strøm, vi kan købe, hvilket er op til 70 %. Og herfra køber vi grønne certifikater, som sikrer, at den resterende energi, vi forbruger, kommer fra vedvarende energikilder”, siger Thomas Kjærsgaard, administrerende direktør i Telia Danmark.
Investering i energieffektivitet
Sideløbende med konverteringen til grøn energi har Telia arbejdet på at energieffektivisere driften og kølingen af selskabets datacentre. Disse tiltag er lykkedes i en sådan grad, at selvom dataforbruget i Danmark er tredoblet siden 2015, så er Telias CO2-udslip i samme periode reduceret med 1.405 tons.
Herudover betyder den løbende udvikling og implementering af nye teknologier, at mobilområdet hele tiden bliver mere energieffektivt. Således kan 4G flytte omtrent fem gange mere data end 3G – med samme strømforbrug – og samme gevinst venter ved opgraderingen til 5G.
I forbindelse med corona-nedlukningen af Danmark har Telias kunder benyttet op mod 40 % mere data – mens Telias energiforbrug i samme periode kun er steget med knap 2 %. Det illustrerer, at væksten i datatrafik ikke længere er lig med et tilsvarende stigende energiforbrug.
Telia deltager i Regeringens klimapartnerskab for IT, Service, Rådgivning og Turisme. Her undersøger branchen muligheden for at genanvende overskudsvarmen fra datacentrene til opvarmning af beboelse, hvilket vil kunne sikre en decideret klimagevinst på driften af datacentrene.
Stort klimapotentiale i digitaliseringen
Vigtigheden af et grønt netværk forstærkes af, at teleindustrien rummer et enormt potentiale i forhold til at løfte den samlede klimaindsats gennem at hjælpe andre brancher med at mindske deres CO2-udslip:
”Skal den offentlige trafik, renovationskørsel og andre CO2-udledende aktiviteter klimaeffektiviseres, så kræver det intelligente løsninger, der drives af mobilnetværket gennem fx IoT-teknologi. Vores bæredygtighedsfokus er derfor i lige så høj grad på, hvordan vi kan blive en del af løsningen og ikke blot en mindre del af problemet. Teleområdet har potentialet til at levere et positiv samlet aftryk på Danmarks klimaregnskab fremover,” siger Thomas Kjærsgaard.
I rapporten ”The Enablement Effect” fra 2019 anslår GSMA, der repræsenterer mere end 750 mobiloperatører på globalt plan, at mobilteknologi gennem netværk og digitale løsninger medvirker til at undgå CO2-udledning. Det svarer til ti gange branchens eget energiforbrug.
Yderligere information
Hele Telia Company har en ambition om at udlede 0 % CO2, have 0 % spild ved at love 100 % handling hele vejen til 2030. Desuden vil Telia hjælpe leverandører, kunder og samarbejdspartnere med at reducere deres udledning gennem digitale løsninger og andre grønne tiltag. Læs mere om Telia Group Sustainability.
Telia er allerede engageret i flere konkrete projekter inden for bl.a. renovation, hvor CO2-aftrykket fra første dag er blevet markbart reduceret, fordi kombinationen af intelligente sensorer og energieffektive netværk gør processerne langt mere effektive. Et eksempel er Telias nye partnerskab med Sweco.
Nøgleord
Kontakter
Mads HouePressechef
Tlf:28 27 01 71mads.houe@teliacompany.comBilleder
Information om Telia Danmark
I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.
Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.
Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.
Læs mere om os på telia.dk
Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skolestart og skærmtid: Mobiltelefonen støtter dit skolebarns voksende selvstændighed – men sunde skærmvaner er nødvendige for dit barns trivsel19.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange forældre vælger at introducere den første mobiltelefon til deres barn omkring skolestart.
Nu bliver de første Telia-kunder en del af Norlys16.7.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telias tv-forretning integreres nu i Norlys, og kunderne får dermed adgang til Norlys' tv-pakker med et bredere udvalg af kanaler og streamingtjenester. For de fleste af Telias tv-kunder betyder overgangen til Norlys samtidig, at prisen falder.
To stærke, interne profiler indtræder i Telia Danmarks direktion7.6.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark byder to interne profiler velkommen i topledelsen. Jakob Steen indtræder som privatkundedirektør mens Eva Lundgren indtræder i en nyoprettet rolle i direktionen som Director of Brand, Marketing & E-Commerce. Begge tiltræder dags dato.
Telia Danmark knækker kurven og reducerer CO2-udledningen med næsten 12%17.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark har for femte år i træk kortlagt sin CO2-udledning, og har i 2023 opnået en markant reduktion på 11,5%. Klimabesparelserne er hentet i alle dele af driften.
Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum