Telia Danmark

Telia udvider fiberdækning med en halv million husstande gennem nyt samarbejde med Fibia

Del

Telia fortsætter opgraderingen af fiberforretningen. Ny aftale med Fibia om at levere lynhurtig fiberdækning vil sende Telias samlede fiberaftryk op over milepælen på en million husstande.

Med ny samarbejdspartner kan Telia levere lynhurtigt internet til endnu flere husstande. Foto: Fibia
Med ny samarbejdspartner kan Telia levere lynhurtigt internet til endnu flere husstande. Foto: Fibia

Bredbåndsforbindelser af den helt hurtige slags er fortsat et fokuspunkt for Telia. Det sætter en ny aftale med fiberleverandøren Fibia en tyk streg under. Aftalen giver Telia mulighed for at levere lynhurtige fiberforbindelser gennem Fibias kabler til omkring en halv million husstande på Sjælland og i Østjylland inden sommeren 2022.

Med det nye samarbejde i hus kan Telia samlet set levere de lynhurtige fiberforbindelser til mere end en million husstande. Telias totale dækning - både fiber og COAX forbindelser - vil omfatte to millioner husstande – det svarer til omkring syv ud af 10.

”At kunne levere lynhurtigt internet til familierne er en vigtig del af vores strategi, så vi er rigtig glade for den nye aftale med Fibia. Gennem den kan vi give endnu flere kunder mulighed for at vælge Telia, når det handler om at levere det hurtige og stabile internet, der er en essentiel del af hverdagen for vores kunder. Uanset om det handler om hjemmearbejde, gaming, streaming eller noget helt fjerde,” siger Telias direktør for privatforretningen Lone Kyhl Hendriksen.

Det tekniske setup og IT-integrationen omkring samarbejdet er i gang med at blive opbygget, og forventningen er at de første kunder kan komme på lynhurtigt fibernet fra Telia – via Fibia - inden sommer.

Hos Fibia glæder Wholesale Director Morten Brusgaard Lousen sig til at byde Telia velkommen på en infrastruktur i verdensklasse:

”Vi er glade for den nye aftale, og ser frem til sammen med Telia at koble endnu flere danskere på fibernettet. Gennem aftalen får både privat- og erhvervskunder mere end rigeligt båndbredde til alt, hvad vi har brug for nu og kan tænke os til i fremtiden. Hos Fibia udbygger vi løbende fibernettet i Østjylland, i Region Sjælland, Storkøbenhavn og Nordsjælland, og vi glæder os til sammen med Telia at kunne tilbyde rigtig mange familier og virksomheder mulighed for at surfe løs på en infrastruktur i topklasse.”

Samarbejdet med Fibia ligger i tråd med Telias strategi om at være totalleverandør til familierne inden for både mobil, internet, tv og streaming. For at stå så stærkt som muligt på fiberområdet indgår Telia samarbejdsaftaler med diverse leverandører om adgang til fiber for at udvide den samlede dækning. 

Om Fibia

Fibia er ejet af andelsselskaberne Andel og NRGi og tilbyder alle andelshavere i de to andelsselskaber en hurtig og stabil fiberforbindelse inden udgangen af 2023.

  • Fibia udvider sit fibernet med flere end 70.000 adresser om året
  • 360.000 adresser i Region Sjælland har adgang til Fibias net
  • 130.000 adresser i København og Nordsjælland har adgang
  • 180.000 adresser i Østjylland

Kontakter

Billeder

Med ny samarbejdspartner kan Telia levere lynhurtigt internet til endnu flere husstande. Foto: Fibia
Med ny samarbejdspartner kan Telia levere lynhurtigt internet til endnu flere husstande. Foto: Fibia
Download
Telias direktør for privatforretningen Lone Kyhl Hendriksen. Foto: Telia
Telias direktør for privatforretningen Lone Kyhl Hendriksen. Foto: Telia
Download
Fibias Wholesale Director Morten Brusgaard Lousen. Foto: Fibia
Fibias Wholesale Director Morten Brusgaard Lousen. Foto: Fibia
Download

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum