Telia Danmark

Telia udnævner intern profil til ny erhvervsdirektør

Del
Telia sætter nu navn på teleselskabets kommende erhvervsdirektør. Mads Stallknecht, der i dag er storkundechef i Telias erhvervsforretning, skal fra oktober 2022 stå i spidsen for Telias samlede, danske erhvervsforretning.
Mads Stallknecht tiltræder som Telia Danmarks nye erhvervsdirektør den 1. oktober 2022.
Mads Stallknecht tiltræder som Telia Danmarks nye erhvervsdirektør den 1. oktober 2022.

Mads Stallknecht (33) er, sin unge alder til trods, en erfaren og respekteret kapacitet på det faglige og ledelsesmæssige felt i Telia. Gennem de seneste fem år har Mads bestredet en række forskellige lederroller i Telia indenfor bl.a. telesalg, onlinesalg, partnersalg, channel management, performance excellence – og aktuelt som storkundechef i erhvervsforretningen.

Teletalentets samlede CV tæller ti år i branchen, hvor han har arbejdet med salg, performance management, kommerciel strategi og ledelse på både privat- og erhvervsområdet i Telia, TDC og Telenor. Tidligere har Mads også været konstabel i Hæren.

Petr Cermak, CEO i Telia Danmark, giver udnævnelsen følgende ord med på vejen:

”Mads bliver en stærk profil i Telias danske ledelsesteam. Jeg ser frem til, at han slutter sig til holdet til oktober. Han besidder en værdifuld kombination af kommercielt og strategisk fokus koblet med forbilledlige ledelsesmæssige kompetencer og værdier. Jeg er overbevist om, at Mads også i sin nye rolle vil tilføre værdi til både ledelsesteamet og medarbejderne samt vores forretning og kunder.”

Selv siger Mads om sin kommende rolle:

”Jeg ser meget frem til at skulle stå bag roret for Telias erhvervsforretning. I det dynamiske og konkurrenceprægede danske telemarked har kunderne høje forventninger til service og leverancer. Det stiller store krav til vores medarbejdere, vores produkter og ikke mindst vores kultur. På den baggrund ser jeg frem til at realisere vores ambitiøse strategi på erhvervsområder sammen med vores dedikerede medarbejdere”.

Mads overtager formelt rollen efter Giedrė Kaminskaitė-Salters den 1. oktober 2022. Giedrė, der har fungeret som Acting Head of Enterprise (erhvervsdirektør) siden oktober sidste år, vil medvirke til at sikre en god overdragelse til Mads, samtidig med at hun følger en række transformationsprojekter til dørs. Telia iværksætter nu også rekrutteringen af en arvtager til rollen som storkundechef i Telias erhvervsforretning.

Mere om Mads
Mads har en HD i international business fra Copenhagen Business School. Han bor i Vindinge ved Roskilde med kæresten, Anne, og parrets søn Thor på 1½ år.

Som sejlsportsmand med saltvand i blodet deltager Mads gerne i onsdags-kapsejladsen på Roskilde fjord i en istandsat Banner 28’er - eller letter anker i familiens x-412’er, som primært bruges til tursejlads.

Se Mads Stallknechts profil på Linkedin.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mads Stallknecht tiltræder som Telia Danmarks nye erhvervsdirektør den 1. oktober 2022.
Mads Stallknecht tiltræder som Telia Danmarks nye erhvervsdirektør den 1. oktober 2022.
Download
Petr Cermak, CEO i Telia Danmark
Petr Cermak, CEO i Telia Danmark
Download
Giedrė Kaminskaitė-Salters, Acting Head of Enterprise (erhvervsdirektør) i Telia Danmark
Giedrė Kaminskaitė-Salters, Acting Head of Enterprise (erhvervsdirektør) i Telia Danmark
Download

Links

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye