Telia DanmarkTelia Danmark

Telia styrker streamingtilbud med TV 2 PLAY

Del
Kunder hos Telia kan nu købe adgang til TV 2 PLAY, der er seneste skud på stammen i teleselskabets voksende portefølje af attraktive streamingløsninger. TV 2 PLAY hører til blandt danskernes foretrukne streamingtjenester, og kunder hos Telia kan fremover nyde kvalitetsunderholdning, masser af sport og live-tv til en fordelagtig pris – endda i første omgang med de første tre måneder uden beregning fra Telia.

Fra i dag kan Telias kunder købe adgang til TV 2 PLAY - den største kommercielle danske streamingtjeneste, og én af de mest populære streamingtjenester herhjemme.

Med TV 2 PLAY har kunderne altid adgang til TV 2s mange kanaler og programmer, som de kan se, når og hvor de vil. Ud over masser af live-tv inkl. nyheder og store sportsbegivenheder giver TV 2 PLAY adgang til hele TV 2s katalog af dansk kvalitetsindhold inkl. snigpremierer på populære fiktionsserier og underholdningsprogrammer samt unikke TV 2 PLAY-programmer.

Med pakkerne Basis, Favorit samt Favorit + Sport – alle uden reklamer – er der noget for enhver smag. Prisen ligger 10 kr. under markedsprisen, når adgangen købes via et kundeforhold hos Telia. Telia sætter gang i lanceringskampagnen d. 15 marts, men allerede nu tilbydes kunderne adgang til TV 2 PLAY de første tre måneder uden beregning. 

”I Telia går vi benhårdt efter at levere kvalitetsunderholdning til vores kunder. Det er et af de tiltag, der skal gøre os til førstevalget for familier i Danmark. Derfor er jeg glad for at kunne tilbyde vores kunder TV 2 PLAY til en favorabel pris,” siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for privatforretningen i Telia.

TV 2 PLAY er nyeste tilføjelse til listen over streamingtjenester hos Telia, der allerede omfatter Netflix, Spotify, HBO Max og Discovery+.

”Telias mål er at levere de bedste løsninger indenfor mobil, internet, tv og streaming til danske familier. Et omfattende streamingunivers med de mest populære udbydere er derfor helt centralt for os. Med TV 2 PLAY ombord, tilbyder vi nu vores kunder en meget bred palette af streamingtjenester,” siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for privatforretningen i Telia.

”Telia og TV 2 har i mange år haft et godt partnerskab omkring de traditionelle tv-kanaler, og vi ser frem til at udvide partnerskabet med TV 2 PLAY. Partnerskabet er helt i tråd med TV 2s strategi, der med overskriften ”TV 2 PLAY til alle” handler om at fremtidssikre TV 2s gennemslagskraft ved fortsat at øge antallet af danskere, der har adgang til TV 2 PLAY. Og her spiller partnere som Telia en vigtig rolle," siger Rikke Buus Dahl, Head of TV 2 PLAY BtB & Partnersales hos TV 2.

Læs mere på Telias hjemmeside. 

Fakta
Pakke Pris
Basis 69 kr.
Favorit 129 kr.
Favorit+Sport 189 kr.

Kontakter

Billeder

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye