
Telia sætter strøm til grøn transport

Telia har et ambitiøst mål om at være klimaneutral i 2030. Vejen dertil går via fire fokusområder – grønnere produkter og services, grønnere netværk, grønnere leverandører og grønnere transport.
Transportdelen udgør omkring 5% af Telias samlede CO2-udledning, og den inkluderer både udledninger indenfor Telias egen forretning – f.eks. medarbejderpendling - samt den kørsel som udføres af leverandører, der servicerer og udbygger vores netværk.
En række tiltag inden for grøn transport skal bidrage til at sænke den del af udledningen, der ligger indenfor Telias egen forretning og stammer fra f.eks. firmabiler, brug af taxaservices samt medarbejdernes transport til og fra arbejde.
- Grønne firmabiler: Alle Telias 87 firmabiler skal være eldrevne inden 2026. Målet opnås med en gradvis indfasning, der i praksis betyder, at alle nye biler vil være elbiler. Det betyder også, at nuværende bilaftaler løbende overgår til elbiler, når der skiftes firmabil. Leasingperioderne er typisk på 48 måneder, så en gradvis indfasning af elbilerne er nødvendig.
- Grøn taxakørsel: En ny taxaaftale indgået i marts 2021 sikrer, at Telias medarbejdere som udgangspunkt altid kører i eltaxa. Både når der køres fra kontor og privatadresse.
- Grøn pendling: En række initiativer skal fra marts 2021 gøre det så attraktivt som muligt at pendle grønt. Det drejer sig bl.a. om dedikeret parkering til cykler og elcykler indendørs - inklusiv mulighed for opladning. Telia etablerer også en firmaaftale, der giver rabat på køb af elcykel, samt regelmæssige besøg af cykelmekanikere, der kan lave service i løbet af arbejdsdagen. Det vil også fortsat være muligt at låne elcykler eller elløbehjul til møder i nærområdet.
Direktør for bæredygtighed og kommunikation i Telia Danmark, Julie Nilsson Bour-Hil, siger:
”Vi arbejder os systematisk frem mod vores mål om et rundt nul i CO2-udledning i 2030. Målet med transporttiltagene er at nudge os selv i den rigtige retning – og med elbiler, elcykler og de andre nye løsninger, får flere mulighed for at vælge en grønnere transportløsning i det daglige.”
”Vores detaljerede CO2-beregninger viser, at transport udgør omkring 5% af vores samlede udledning. Derfor er det ikke disse tiltag alene, der får os i mål med nul procent CO2. Til gengæld er det et meget synligt og efterspurgt skridt, som mange kan se og mærke i hverdagen. Det gør det til en vigtig brik i arbejdet med at drive vores bæredygtighedsarbejde fremad.”
Kontakter
Mads HouePressechef
Tlf:28 27 01 71mads.houe@teliacompany.comJeppe FunderKommunikationskonsulent
Tlf:28 27 02 30jeppe.funder@teliacompany.comBilleder

Information om Telia Danmark
I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.
Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.
Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.
Læs mere om os på telia.dk
Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skolestart og skærmtid: Mobiltelefonen støtter dit skolebarns voksende selvstændighed – men sunde skærmvaner er nødvendige for dit barns trivsel19.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange forældre vælger at introducere den første mobiltelefon til deres barn omkring skolestart.
Nu bliver de første Telia-kunder en del af Norlys16.7.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telias tv-forretning integreres nu i Norlys, og kunderne får dermed adgang til Norlys' tv-pakker med et bredere udvalg af kanaler og streamingtjenester. For de fleste af Telias tv-kunder betyder overgangen til Norlys samtidig, at prisen falder.
To stærke, interne profiler indtræder i Telia Danmarks direktion7.6.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark byder to interne profiler velkommen i topledelsen. Jakob Steen indtræder som privatkundedirektør mens Eva Lundgren indtræder i en nyoprettet rolle i direktionen som Director of Brand, Marketing & E-Commerce. Begge tiltræder dags dato.
Telia Danmark knækker kurven og reducerer CO2-udledningen med næsten 12%17.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark har for femte år i træk kortlagt sin CO2-udledning, og har i 2023 opnået en markant reduktion på 11,5%. Klimabesparelserne er hentet i alle dele af driften.
Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.