Telia Danmark

Telia øger kundebasen og indtjeningen i tredje kvartal 2021

Del
Telia Company offentliggør i dag resultatet for tredje kvartal 2021, hvor Telia Danmark melder om fremgang i service revenue og antal kunder.
Telia moderniserer mobilnetværket og vil kunne tilbyde størstedelen af danskerne lynhurtigt 5G ved udgangen af 2022.
Telia moderniserer mobilnetværket og vil kunne tilbyde størstedelen af danskerne lynhurtigt 5G ved udgangen af 2022.

Telia Danmarks service revenue var på 715 mio. danske kroner i tredje kvartal, hvilket er 2,2% mere end i Q3 2020 (like-for-like). EBITDA-overskuddet falder til 175 mio. danske kroner fra 197 mio. danske kroner sidste år.

”Vi har sat en tydelig position for Telia, der skal være familiernes førstevalg inden for mobiltelefoni, internet, TV- og streamingløsninger, og har senest føjet Netflix og discovery+ til vores underholdningstilbud. Samtidig har vi relanceret Call me, med et tydeligt fokus på billig og enkel mobiltelefoni, så vores to forbrugerrettede brands nu står skarpt i markedet. På erhvervsområdet oplever vi stor interesse for bl.a. IoT-løsninger til optimering af forsyningssektoren og logistikbranchen, hvor vi p.t. oplever god vækst”, siger Petr Cermak, Acting CEO i Telia Danmark, og fortsætter:

”Samlet set vokser vores mobilbase med 3.000 abonnementer i løbet af kvartalet mens vi løfter indtjeningen med 2,2% sammenholdt med sidste år. Det viser, at Telia Danmark har den rigtige strategi for de kommende år, som vi nu skal fokusere og accelerere yderligere”.

Vækst inden for både mobil og IoT

Telias kundebase er vokset til 1.603.000 sim-kort, der fordeler sig på 1.360.000 mobilkunder og 243.000 IoT/M2M-enheder. Telia har således øget mobilbasen med 3.000 sim-kort mens IoT-basen vokser med hele 58.000 sim-kort i løbet af kvartalet.

”Vi fortsætter med at modernisere mobilnetværket, for at kunne tilbyde størstedelen af danskerne lynhurtigt 5G ved udgangen af 2022. Ved udgangen af tredje kvartal har vi opgraderet 500 mobilmaster med 5G-mobilteknologi og samtidig øget 4G-kapaciteten. Vi er dermed godt på vej mod årets mål om at opgradere 1.000 mobilsites i løbet af 2021, som er giver et væsentligt løft af den vigtige digitale danske infrastruktur”, slutter Petr Cermak.

NØGLETAL

Q3 2020

Q3 2021

Service Revenue

695 mio. dkk

715 mio. dkk

EBITDA

197 mio. dkk

175 mio. dkk

Telia Danmark er organiseret som filial under Telia Company. Derfor aflægges Telia Danmarks regnskab fra Stockholm og i svenske kroner. De ovenstående beløb er omregnet til danske kroner. Det samlede Q3 2021-resultat for Telia Company er tilgængeligt på Investor Relations-sitet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Telia moderniserer mobilnetværket og vil kunne tilbyde størstedelen af danskerne lynhurtigt 5G ved udgangen af 2022.
Telia moderniserer mobilnetværket og vil kunne tilbyde størstedelen af danskerne lynhurtigt 5G ved udgangen af 2022.
Download
Petr Cermak, Acting CEO, Telia Danmark
Petr Cermak, Acting CEO, Telia Danmark
Download

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye