Telia og Telenor skal aftage strøm fra kommende Better Energy solcellepark i Kolding og Vejle Kommune
I Kolding og Vejle Kommune, nær landsbyerne Viuf og Håstrup, er en ny Better Energy solcellepark på vej efter de to byråds godkendelse af lokalplanen. Nu kan selskabet meddele, at Telia og Telenor kommer til at aftage omkring halvdelen af strømmen fra parken, der forventes at være færdigopført og i drift inden udgangen af 2024.
Better Energy har netop fået tilladelse til at anlægge en solcellepark ved Viuf og Håstrup i Kolding og Vejle Kommune. Solcelleparken er på mange måder unik i dens ambitioner og skala for lokal værdiskabelse idet 129 af de samlede 347 hektar skal anvendes til naturgenopretning, stisystemer, genetablering af vandløb og rekreative områder. Solparken højner således både biodiversiteten og åbner landskabet for lokalområdet, så naboer får adgang til nye naturområder og rekreative muligheder.
Telenor og Telia underskrev i 2022 en stor elkøbsaftale (Power Purchase Agreement) med Better Energy, som sikrer tilførelse af ny grøn strømproduktion til det danske elnet, når parken forventes at stå færdig ved udgangen af 2024. Selskaberne vil herefter over en tiårig periode aftage 125 GWh om året – eller omkring halvdelen af parkens forventede produktion – hvilket dækker ca. 75 % af strømforbruget til selskabernes mobilnetværk i Danmark og i øvrigt svarer til ca. 78.000 danskeres årlige strømforbrug.
Projektet bliver bedre gennem tæt lokal inddragelse
Lokalområdet ved Viuf og Håstrup blev involveret meget tidligt i udviklingsprocessen, både i form af generelle borgermøder og i form af individuelle møder med naboer og lokalrådsrepræsentanter. Målsætning har naturligvis været at imødekomme bekymringer, men samtalerne har i høj grad også handlet om at finde frem til lokale løsninger, der kunne opnå bred opbakning.
Det førte tidligt til involvering af medborgerforeninger fra Viuf og Håstrup. Formand for Viuf Medborgerforening, Nicolai Asmussen forklarer:
”Det er en stor forandring af området, så det er vigtigt, at vi får værdi ud af det lokalt. Derfor besluttede vi i både Viuf og Håstrup Medborgerforeninger tidligt, at vi ville gå ind i en konstruktiv dialog, i stedet for at gå på barrikaderne. Der er stadig nogen, der aldrig kommer til at bakke op, men jeg oplever, at den generelle stemning er rigtig positiv, fordi vi får sat vores lokale aftryk på så mange ting.”
Det har konkret resulteret i, at lokale kræfter har været fødselshjælper på mange af de tiltag, der er endt med at blive centrale i projektet, bl.a. fodgængertunnellen under hovedvejen.
Kolding og Vejle Kommune på vej i den grønne førertrøje
Både Kolding og Vejle Kommune er en del af samarbejdet i Triangle Energy Alliance, hvor ambitionen er at sammenbinde aktører på tværs af sektorer og skabe store mængder grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Det kræver endnu større mængder ny, grøn og støttefri elektricitet.
”Klimakrisen betyder, at vi for alvor skal rykke på bæredygtig el produceret på vind og sol. Vi er i Kolding byråd optaget af at gennemføre den grønne omstilling i dialog med vores lokalområder, så projekterne også giver noget tilbage lokalt. Det glæder mig, at processen i Viuf demonstrerer, hvordan den lokale dialog ikke alene kan bidrage med at forebygge de værste knaster i udbygningen, men også med konkrete indspil til, hvordan projekterne kan sikre forbedringer indenfor rekreative muligheder, grundvandsbeskyttelse, biodiversitet, færdselssikkerhed mv.”, siger Knud Erik Langhoff (K), borgmester i Kolding kommune.
Nøglen til at lykkes, understreger udviklingsdirektør i Better Energy, Esben Billeskov, er lokal forankring:
”Forudsætningen for udvikling af initiativer og tiltag i solparker, hvor området bliver brugt til flere formål er, at de er opstået og skaber værdi lokalt. Og vi opnår kun grøn omstilling i skala, hvis vi kan sikre lokal opbakning”.
Om solcelleparkens lokale grønne initiativer
- Friholdelse af ca. 129 ud af 347 hektar til lokale initiativer
- Fritlæggelse af ca. 3 km vandløb fra rørsystemer
- Etablering af ca. 10 km stisystem og løberuter
- Etablering af fodgængertunnel under hovedvej for at skabe sikker adgangsvej
- Etablering af ladestation ved Viuf by
- Etablering af shelters og borde-bænke områder
- Friholdelse af mere end 30.000 m2 til vådområder – blandt andet nye levesteder til løvfrøen
- Friholdelse af mere end 641.000 m2 til to grønne korridorer igennem området
Kontakter
Mads HoueKommunikationschef
Head of Communications & Sustainability
Naja AgapitiCommunications Specialist
Tlf:28 27 08 29naja.agapiti@teliacompany.comBilleder
Om Telia
I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.
Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.
Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.
Læs mere om os på telia.dk
Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skolestart og skærmtid: Mobiltelefonen støtter dit skolebarns voksende selvstændighed – men sunde skærmvaner er nødvendige for dit barns trivsel19.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange forældre vælger at introducere den første mobiltelefon til deres barn omkring skolestart.
Nu bliver de første Telia-kunder en del af Norlys16.7.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telias tv-forretning integreres nu i Norlys, og kunderne får dermed adgang til Norlys' tv-pakker med et bredere udvalg af kanaler og streamingtjenester. For de fleste af Telias tv-kunder betyder overgangen til Norlys samtidig, at prisen falder.
To stærke, interne profiler indtræder i Telia Danmarks direktion7.6.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark byder to interne profiler velkommen i topledelsen. Jakob Steen indtræder som privatkundedirektør mens Eva Lundgren indtræder i en nyoprettet rolle i direktionen som Director of Brand, Marketing & E-Commerce. Begge tiltræder dags dato.
Telia Danmark knækker kurven og reducerer CO2-udledningen med næsten 12%17.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark har for femte år i træk kortlagt sin CO2-udledning, og har i 2023 opnået en markant reduktion på 11,5%. Klimabesparelserne er hentet i alle dele af driften.
Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum