
Telia indgår samarbejde med POWER

Et nyt samarbejde mellem Telia og POWER betyder, at elektronikkæden fra i morgen den 3. november kan tilbyde kunder at købe mobilabonnementer fra Telia i både 21 Power-varehuse og 25 Expert-forretninger landet over.
Som leverandør af mobil, internet, tv og streaming passer Telias profil godt sammen med POWER, der står stærkt med varehuse i hele landet, samt status som en af danskernes foretrukne elektronikleverandører.
I første omgang vil samarbejdet indeholde mobilabonnementer, men i fremtiden vil kunder også kunne købe bredbåndsløsninger og andre produkter fra Telia hos POWER og Expert.
”Jeg er meget glad for, at kunder hos POWER og Expert i fremtiden vil kunne købe produkter fra Telia, der hvor de handler forbrugerelektronik. Telias mission er at være familiens foretrukne leverandør inden for mobil, internet, tv og streaming, og på den rejse er POWER en stærk allieret. Vi har høstet mange og gode erfaringer fra vores foreløbige samarbejde, og vi glæder os til at rykke endnu tættere sammen, så vi kan give danskerne bedre mulighed for at møde flere af vores brands ude i varehusene landet over,” siger Telias privatdirektør Lone Kyhl Hendriksen.
Aftalen mellem Telia og POWER/Expert er en udvidelse af det eksisterende partnerskab, hvor produkter fra Telias lavprisselskab Call me allerede indgår i sortimentet hos elektronikkæden.
Hos Power ser man også frem til at udvide samarbejdet:
”Telia og POWER er et rigtig godt match. Hos POWER vil vi gerne give vores kunder et bredt udvalg af relevante produkter. Med Telia på hylderne, får vores kunder nu mulighed for at vælge en løsning, der dækker hele familien til en rigtig god pris,” siger Jonas Lindquist, salgschef for Telecom i POWER.
Kontakter
Jeppe FunderKommunikationskonsulent
Tlf:28 27 02 30jeppe.funder@teliacompany.comMads HouePressechef
Tlf:28 27 01 71mads.houe@teliacompany.comBilleder
Information om Telia Danmark
I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.
Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.
Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.
Læs mere om os på telia.dk
Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skolestart og skærmtid: Mobiltelefonen støtter dit skolebarns voksende selvstændighed – men sunde skærmvaner er nødvendige for dit barns trivsel19.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange forældre vælger at introducere den første mobiltelefon til deres barn omkring skolestart.
Nu bliver de første Telia-kunder en del af Norlys16.7.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telias tv-forretning integreres nu i Norlys, og kunderne får dermed adgang til Norlys' tv-pakker med et bredere udvalg af kanaler og streamingtjenester. For de fleste af Telias tv-kunder betyder overgangen til Norlys samtidig, at prisen falder.
To stærke, interne profiler indtræder i Telia Danmarks direktion7.6.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark byder to interne profiler velkommen i topledelsen. Jakob Steen indtræder som privatkundedirektør mens Eva Lundgren indtræder i en nyoprettet rolle i direktionen som Director of Brand, Marketing & E-Commerce. Begge tiltræder dags dato.
Telia Danmark knækker kurven og reducerer CO2-udledningen med næsten 12%17.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark har for femte år i træk kortlagt sin CO2-udledning, og har i 2023 opnået en markant reduktion på 11,5%. Klimabesparelserne er hentet i alle dele af driften.
Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.