Telia Danmark

Telia indgår ny aftale med Discovery Networks

Del
Telia og Discovery Networks har fortsat forhandlingerne efter kontraktudløbet tidligere på ugen. Parterne er nu nået til enighed om aftalevilkårene for den kommende periode. Det betyder, at Discovery Networks-kanalerne atter er at finde i Telias TV-pakker. Som en del af aftalen vil det på sigt også blive muligt at købe Dplay – Discovery Networks streamingtjeneste – via Telias service- og underholdningsunivers.
Telia meldte tidligere på ugen ud, at det ikke var lykkedes at nå til enighed med Discovery Networks om en aftale for den kommende periode. Det medførte en række ændringer i Telias TV-pakker den 3. marts.
 
Telia og Discovery Networks har fortsat forhandlingerne i ugens løb, og er nu nået til enighed om en aftale:
 
”Vi har indgået en ny aftale med Discovery Networks. Jeg beklager naturligvis den forvirring og usikkerhed, som forløbet har medført for vores kunder. Selvom vi skulle ud i forlænget spilletid denne gang, så er forhandlingerne endt med et godt resultat. Aftalen betyder først og fremmest, at de kendte kanaler fra Discovery Networks er tilbage i vores kunders TV-pakker i dag”, siger Sine Smith Jensen, Director of Commercial Management i Telia.
 
Telia har orienteret kunderne om, at parterne er nået til enighed, og at programindholdet i Telias TV-pakker på den baggrund er genetableret.
 
Senere på året vil Telia også introducere Dplay som tilkøbsmulighed blandt televirksomhedens underholdningstjenester, der i dag tæller bl.a. Spotify, HBO Nordic og Flipp.
 
Om Telia TV
Telia TV fungerer via en app, der gør det muligt at se tv på mobil, computer eller tablet. Det er også muligt at se Telia TV i hjemmet via en tv-boks, Chromecast. Apple TV eller Apple Airplay.
 
Telia tilbyder tre tv-pakker; 4ONE, 4MORE og 4ALL med henholdsvis 16, 26 og 43 kanaler. Det er muligt at tilkøbe ekstra kanaler til alle tre pakker. Med priser startende fra 99 kr. om måneden ligger Telia TV blandt landets billigste tv-pakker.
 
Se mere om Telia TV.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Sine Smith Jensen, Director of Commercial Management i Telia.
Sine Smith Jensen, Director of Commercial Management i Telia.
Download

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye