Telia Danmark

Telia Erhverv fremtidssikrer virksomheders netværk med cloud-baseret teknologi

Del
SD-WAN giver virksomheder mulighed for selv at overvåge og styre datanetværk og forbinde alle virksomhedens fysiske lokationer i en stærk cloud-baseret netværkstjeneste. Teknologien er enkel og sikker og udgør næste generation af netværk til erhvervslivet.
Foto: Telia
Foto: Telia

SD-WAN teknologien giver virksomheder sikre og enkle netværk, der forener fysiske lokationer med cloudbaserede tjenester. Telia Erhverv har den første kunde på løsningen, og flere er på vej.

SD-WAN – Software Defined Wide Area Network - repræsenterer et markant skifte i den måde, man laver netværk til virksomheder. Hvor virksomheder tidligere har sværget til IP-baserede router-netværk, der krævede specifikke hardwareinstallationer, er SD-WAN softwarebaseret.

Det gør løsningen ideel for virksomheder, der har brug for at koble flere fysisk spredte lokationer sammen med f.eks. et hovedkvarter og en række tjenester i skyen – det kunne være mail, kalender eller lignende.

”SD-WAN er fremtidens netværk. Teknologien er en bundsolid kombination af fleksibilitet, sikkerhed og transparens, og den vil være en gevinst for langt de fleste større virksomheder. Vi mærker allerede nu en efterspørgsel i markedet, og vi er glade for at kunne tilbyde de rigtige løsninger, der forbinder erhvervslivet,” siger Mortimer Liebman, erhvervsdirektør i Telia Danmark.

Den softwarebaserede løsning gør netværket fleksibelt og sikkert. Det er let at tilføje og fjerne lokationer eller tjenester løbende, og al kommunikation foregår i krypterede netværk.

Med SD-WAN kan virksomheden prioritere trafik mellem forskellige applikationer, som medarbejderne bruger. Teknologien kan f.eks. kende forskel på virksomhedsdata og almindelig surf på internettet og muliggør dermed prioritering af kritiske data og kommunikation over den mere almindelige internettrafik.

Telias SD-WAN teknologi er udviklet på tværs af Telias markeder i Norden og Baltikum, hvilket giver de danske virksomheder en stor fordel.

”Vi er stolte af at kunne levere et solidt produkt til danske virksomheder. Telias SD-WAN løsninger er udviklet og gennemtestet med hele vores skandinaviske Telia-muskel i ryggen. Med Nokia som partner i leveringen af produkterne, står vi også stærkt på den internationale del, hvor vi er i stand til at etablere trygge og sikre netværk at høj kvalitet på globalt plan,” siger Mortimer Liebman, erhvervsdirektør i Telia Danmark.

Læs mere om Telias SD-WAN løsninger her. 

Læs mere om Telias løsninger til erhvervslivet her. 

Kontakter

Billeder

Foto: Telia
Foto: Telia
Download
Mortimer Liebman. Foto: Telia
Mortimer Liebman. Foto: Telia
Download

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

Dansk turisme vil udnytte mobildata til at optimere sommerens højsæson26.1.2024 12:14:20 CET | Pressemeddelelse

Et samarbejde mellem VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme, Vestkystens destinationsselskaber, teknologivirksomheden NTT DATA Business Solutions, Telia og flere andre dataleverandører giver værdifuld indsigt i turisters bevægelses- og forbrugsmønstre. Platformen VisitData vil revolutionere det danske turisterhvervs muligheder for planlægning og prioritering inden for handel, transport, overnatning, underholdning og restauranter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye