
Telia aflægger ambitiøst grønt løfte

De nye bæredygtighedsmål blev officielt meldt ud i forbindelse med Telias Capital Markets Day i Stockholm d. 26. marts, og gælder for alle markeder, hvor Telia er til stede.
Målene passer godt ind i Telia Danmarks eksisterende initiativer for at reducere energi- og strømforbrug. Den indsats har bl.a. medvirket til, at Telia har reduceret sit CO2-udslip med 1.405 tons siden 2015. Bl.a. ved at udskifte kølesystemer i selskabets mobilnetværk.
Med de nye målsætninger ønsker Telia nu at sætte barren højere. Med mere end 20.000 ansatte vil Telia aktivt bidrage til den grønne omstilling, som i stigende grad optager forbrugere, medarbejdere, virksomheder og politikere.
Administrerende direktør i Telia Danmark, Morten Bentzen, siger:
”Vi vil være en del af løsningen – ikke bare en mindre del af problemet. Derfor har vi sat ambitiøse mål. Vi tager ansvar for at bidrage til den grønne omstilling gennem de digitale løsninger, der er rygraden i vores forretning, og som samtidig kan adressere en række af de klimaudfordringer, som vi står overfor".
Som noget af det første igangsætter Telia analyser, der skal give en dybere indsigt i, hvor de største klimasyndere er. Herefter skal der lægges planer for, hvordan de kan omdannes til bæredygtige alternativer. Derudover vil Telia stille større krav til selskabets mere end 30.000 leverandører. Telia arbejder således på en ’green list’, som betyder, at leverandører til Telia skal udvise bæredygtig adfærd og have en bæredygtig profil.
Ingen modsætning mellem at tage ansvar og drive en sund forretning
Konkret betyder de nye mål et øget fokus på at integrere bæredygtighed endnu dybere i måden at drive forretning på. Fremover skal der sættes mål for bæredygtighed på samme måde som der sættes finansielle mål. Det betyder også, at virksomhedens topledelse vil blive målt på, hvorvidt de lever op til ambitionerne.
”Bæredygtighed er allerede en integreret del af forretningen, og bliver det i endnu højere grad med vores nye mål for 2030. Jeg ser absolut ingen modsætning mellem at tage ansvar for at sikre en bæredygtig udvikling og drive en sund forretning. Den reduktion af CO2-udslippet, som vi allerede har foretaget, har samtidig sparet os for et tocifret millionbeløb. Så også ud fra et forretningsperspektiv er det fornuftigt at vurdere bæredygtige alternativer alle steder i værdikæden”, forklarer Morten Bentzen.
Små skridt bliver til store resultater
Målene bliver naturligvis ikke nået på en dag, en måned eller et år. I Telia anderkender man, at der skal ske flere ting samtidigt, for at realisere ambitionerne. Og her spiller medarbejderne en afgørende rolle.
”Den interne mobilisering af vores medarbejdere er afgørende for at vi lykkes med de ambitiøse mål. Deres kreativitet og engagement bliver medvirkende til at vi skaber gode løsninger, der kan få os i mål. Lige nu er alt i spil, men det er klart, at vi kan rykke, når 20.000 medarbejdere i højere grad tænker og handler bæredygtigt”, slutter Morten Bentzen.
Læs mere på: https://www.telia.dk/privat/om-telia/telia-i-danmark/samfundsansvar/
Billeder

Information om Telia Danmark
I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.
Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.
Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.
Læs mere om os på telia.dk
Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skolestart og skærmtid: Mobiltelefonen støtter dit skolebarns voksende selvstændighed – men sunde skærmvaner er nødvendige for dit barns trivsel19.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange forældre vælger at introducere den første mobiltelefon til deres barn omkring skolestart.
Nu bliver de første Telia-kunder en del af Norlys16.7.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telias tv-forretning integreres nu i Norlys, og kunderne får dermed adgang til Norlys' tv-pakker med et bredere udvalg af kanaler og streamingtjenester. For de fleste af Telias tv-kunder betyder overgangen til Norlys samtidig, at prisen falder.
To stærke, interne profiler indtræder i Telia Danmarks direktion7.6.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark byder to interne profiler velkommen i topledelsen. Jakob Steen indtræder som privatkundedirektør mens Eva Lundgren indtræder i en nyoprettet rolle i direktionen som Director of Brand, Marketing & E-Commerce. Begge tiltræder dags dato.
Telia Danmark knækker kurven og reducerer CO2-udledningen med næsten 12%17.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark har for femte år i træk kortlagt sin CO2-udledning, og har i 2023 opnået en markant reduktion på 11,5%. Klimabesparelserne er hentet i alle dele af driften.
Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.